- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
29

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litleré, Mons - Litografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Litleré — Litografi 29 forlaget hans. I 1893 ble endelig L. medlem av Den norske Bokhandlerforening. Det harde arbeidspresset hadde imidlertid tatt sterkt på helsa. 1895 ble L. alvorlig sjuk, og etter en operasjon døde han, bare 28 år gammel. Arbeidet hans i en vanskelig tid var av grunnleggende betydning for den nynorske bokheimen. ‘ H. F-d. Litografi. Historie. Litografien, eller Stentrykket, blev opfundet af Tyskeren Aloys → Senefelder i 1798, og ret naturligt vandt den nye Kunstart og Reproduktionsmetode sin første Udbredelse i Tyskland. Senefelder var naaet frem til sin Opfindelse som et Resultat af en lang Række Eksperimenter paa at finde en billig Trykkemetode til Fremstilling af Bøger, Noder o. lign., og de tidligste Litografier er ogsaa hovedsagelig af udpræget merkantil Karakter. Der gik dog ikke mange Aar, før Stentrykket ogsaa fandt udbredt Anvendelse som kunstnerisk Udtryksmiddel, og blandt Foregangsmændene i Tyskland skal nævnes L.Mitterer, F.C.Gröger og Franz Hantstängl; allerede i det første Decennium af det 19. Aarhundrede blev Litografien brugt til Reproduktion af Malerier og Skulpturer og taget i Portrætkunstens Tjeneste; fra de følgende 10— 20 Aar kendes de store litograferede Billedværker, → Galleriværker, og efterhaanden trængte Litografien ind paa den egentlige Bogillustrations Omraade. Her gjorde saaledes Kunstnere som Theodor Hosemann og J.M. Speckter sig gældende — den sidstnævnte illustrerede bl.a. en Udgave af H.C. Andersens Eventyr. Aarhundredets største Navn i tysk Litografi er dog Adolph → Menzel, der tilfulde forstod at udnytte Metodens tekniske og kunstneriske Muligheder. Efter en Stagnation i 70-erne og 80-erne fik Stentrykket omkring Aarhundredskiftet en ny Blomstring, og Kunstnere som Max → Klinger, Hans Thoma, Otto Greiner og Max → Slevogt frembragte litografiske Blade af høj Kvalitet. Af senere Kunstnere, der har haft Betydning i Tyskland paa dette Omraade, skal især fremhæves E. Heckel og Karl Schmidt Rottluff. Litografien kom til Frankrig i 1802, og mange af Tidens fremragende Kunstnere greb med Begejstring den nye Teknik; til dens første Udøvere blandt berømte franske Malere hører F. Gérard, P. Prudhon, J. Ingres og E. Delacroix. I 1820-erne og 30-erne udsendtes en Mængde store litografiske illustrerede Værker, blandt disse det navnkundige Monumentalværk »Voyages Pittoresques et Roman- tiques dans l'Ancienne France« — et stort anlagt Arbejde der aldrig fuldførtes, men dog naaede op paa 19 pragtfulde Foliobind. Paa et specielt Felt, det politiske, fik den litografiske Kunst i Frankrig i forrige Aarhundrede en særlig Betydning med Kunstnere som Horace → Vernet og Jean Marlet, men det var først og fremmest Honoré → Daumier og Paul + Gavarni, der med deres mesterlige, satiriske Blade og store Produktivitet prægede Litografiens Historie i det 19. Aarhundrede. Som i Tyskland befandt Litografien sig ogsaa i Frankrig i en Bølgedal omkring 1870—90. Kunstartens Genfødelse er knyttet til Navne som Henri Fantin-Latour, Edouard Manet og Toulouse-Lautrec. Fra første Halvdel af vort Aarhundrede er ogsaa en lang Række Kunstnere — med Henri Matisse i Spidsen — lidenskabelige Dyrkere af Litografien. Indvandrede franske og tyske Stentrykkere udførte de tidligste Litografier i England i det 19. Aarhundredes Begyndelse; det var først omkring 1820-rne, at engelske Kunstnere for Alvor tog den nye Teknik op. I 1822 udkom det første mere betydende engelske litografiske Værk »Britannia Delineata«. England frembragte i 1800-Tallet kun faa virkeligt betydende Litografer; blandt de mest kendte er James D. Harding og G. Cattermole. Omkring det 20. Aarhundredes Begyndelse var Mænd som Neill Whistler og Joseph Pennell virksomme for at vække Interessen for den litografiske Kunst, og Tidsskriftet »The Neolith« (1907—08) og Sammenslutningen af litografiske Kunstnere »The Senefelder Club« øvede en betydelig Indflydelse. Engelsk Litografi har siden Aarhundredskiftet gennemgaaet en frodig Udvikling, hvortil Litografer som J. Mac Lure Hamilton, E. T. Sullivan, Frank Brangwyn og Mabel Dwight har ydet vægtige Bidrag. I andre europæiske Lande har den historiske Udvikling i store Træk formet sig som i Tyskland, Frankrig og England, først med en Blomstringsperiode, dernæst Stagnation i 70-erne og 80-erne og en Renæssance omkring Overgangen til det 20. Aarhundrede. I U.S.A. har den litografiske Kunst især i de sidste halvt Hundrede Aar haft mange begejstrede Udøvere. Blandt de mest fremtrædende skal her blot nævnes Erneste Fiene og George Biddle. C. Bouchat: La Lithographie, 1895; Graul & Dörnhöffer: Die Lithographie von ihrer Erfindung bis zum Gegenwart, 1895—1903; P. Krohn: Ved Litografiens Hundredaarsfest (Tidsskrift for Kunstindustri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free