30 Litografi 1896); J. & E. R. Pennell: Lithography and Lithographers, 1898; H. J. Rodes: Art of Lithography, 1924; C. Halbmeier: History of Lithography, 1932. F.L. Danmark. Det var en tysk Grafiker, Heinrich Wensler, der først udøvede den litografiske Kunst i Danmark, hvor han opholdt sig 1807—16. I 1812 foreligger fra hans Haand de første litografiske Tryk (nogle Broderimønstre) udført i Danmark. Musik- og Kunsthandleren C.C. Lose indgik senere Kompagniskab med Wensler og opnaaede i 1815 et kongeligt Privilegium paa 8 Aar til at drive litografisk Trykkeri i København, men allerede et Aarstid efter ophørte Samarbejdet mellem de to Mænd. Fra Loses Trykkeri stammer den første danske Bog, der er gennemillustreret med Litografier »Udtog af Doktor Syntax’s Rejse for at opsøge det Pittoreske« (1820); Litografierne er udført af Tyskeren → Fehr, som Lose knyttede til sin Virksomhed i Stedet for Wensler. Efter en Del Modgang nedlagde Lose i 1820 sit Etablissement, og Materialet erhvervedes af Staten, der fra samme Aar videreførte Virksomheden under Navn af Det → kongelige Stentrykkeri. Medens dette Trykkeri og et andet omtrent samtidigt af Carl Henckel drevet Etablissement, ikke fik nogen større Betydning for Litografiens tekniske og kunstneriske Udvikling i Danmark, begyndte en ny Epoke med Emil → Bærentzens Oprettelse af Em. Bærentzen & Co.'s litografiske Institut« i 1837. Fra dette Trykkeri udgik et betydeligt Antal Arbejder af en hidtil i Danmark ukendt Kvalitet, baade Enkeltblade og Galleri- og Portrætværker. Til Instituttet knyttedes flere dygtige Litografer, først og fremmest P. H. Gemzøe, J.A. Kittendorff og I. W. Tegner. De to sidstnævnte Kunstnere, der i 1850 i Fællesskab grundlagde det litografiske Etablissement Tegner & Kittendorff, udførte bl.a. en stor Mængde litografiske Reproduktioner af kendte danske Malere, især Genremaleres, Arbejder, begyndende med Jens Juel og N. Abildgaard og over Constantin Hansen, J. Th. Lundbye op til Th. Phillipsen, M. Ancher og Jul. Paulsen. De fleste af Tidens danske Litografer er tydeligt paavirket af den tyske Opfattelse af denne Kunstarts Muligheder: Teknikken er ofte præget af en vis Tyngde og stereotyp Behandling af Motivet, og den Yndefuldhed og Lethed, der f. Eks. kendetegner Epokens franske Litografi, finder man ikke hos Kunstens danske Udøvere. I Løbet af det 19. Aarhundrede oprettedes en Række litografiske Virksomheder, især i København. Blandt de betydeligste skal nævnes Brdr. Berlings lithografiske Institut, M. W. Ferslew, F. Hoffenbergs litografiske Etablissement og Carl Aller. Som det var Tilfældet i de fleste andre europæiske Lande betegner 1870-erne og 80-erne ogsaa i Danmark en Nedgangsperiode for Litografiens Kunst. Fornyelsen kom, da adskillige fremragende Kunstnere begyndte at litografere; blandt disse var P.S. Krøyer, Johan Rohde og J.F. Willumsen — især den sidstnævnte har udført nogle af sine bedste Arbejder i Litografi. Nævnes skal endvidere her Kunstlitografen P.W. Johansen, der ganske vist er tysk, men som i Danmark har udført et stort Antal teknisk set fremragende Farvelitografier. Ogsaa i vor Tid har mange kendte danske Kunstnere med deres Originallitografier ydet værdifulde Bidrag til dansk Illustrationskunst. Blandt de mange Navne er Karl Larsen, Jais Nielsen, Axel Salto, Anton → Hansen, Svend Johansen og Povl + Christensen. Litografien i Danmark (udg. af Dansk Litografisk Principalforening), 1922; H. Scherfig: Om Litografi, 1947. F.L. Finland. I motsats till de i finska tryck endast sporadiskt förekommande kopparsticken och de hantverksmässigt utförda träsnitten har den litografiska reproduktionstekniken från dess första uppträdande i landet under 1800-talets förra hälft kunnat fylla betydande, t. 0. m. synnerligen höga anspråk. Den enkla och lättanskaffbara maskinella utrustningen, yrkesskicklighetens, precisionens och det personliga intressets roll vid utförandet av detta konsthantverk, och det levande intresset för detsamma såväl hos fackmän som hos den bildade klassen ha härvidlag varit avgörande faktorer. Det har t.o.m. framhävts, att denna yrkesgren särskilt varit lämpad för det finska nationallynnet och som bevis därför har anförts, att flera av Sveriges skickligaste litografer under 1800-talet, bland dem den namnkunnige J. H.+ Strömer, till börden varit finnar. Den första litografiska officinen i landet grundades år 1834 i Helsingfors av skalden J. L. Runebergs svåger, bergmästaren Fredrik Tengström med svensken F.O. + Liewendal som litograf; fem år senare grundade G.O. Wasenius Finlands andra stentryckeri. Båda dessa officiner inköptes 1841—45 under Liewendals ledning, och under hans namn fortlevde den ansedda firman till 1916, då den övergick till firman Öflund 8. Pettersson. Av landsortens första officiner förtjänar särskilt