Litografi — Litografiskt Allehanda 33 skyr hinanden. Som Trykform benyttes en speciel Art Kalksten (»Solnhofen«-Sten); paa en saadan, glatsleben, Sten tegnes med fedtholdigt Tusch og Kridt det Motiv, der skal reproduceres. Naar Tegningen er paaført Stenen, præpareres denne med en Opløsning af Gummi arabicum tilsat Salpetersyre. De Hinder, der derved dannes, opsuger under Trykningen det tilførte Vand og forhindrer Afsætning af Farven paa Steder, hvor den ikke er ønsket. Hvis Stenen skal udsættes for større Oplag, maa den ætses saaledes, at Billedet staar en Bagatel over den øvrige Flade. Dette sker ved Hjælp af fortyndet Salpetersyre, og efter at være behandlet med en Gummiopløsning er Stenen klar til Tryk. Der findes flere Fremgangsmaader for Billedfremstillingen paa Stenen. Ved »Stengravuren« graveres Motivet med Staalnaale eller Diamanter direkte i den forud specielt preparerede Sten. Efter Graveringen indfarves Stenen med Tamponer og tørres af med en Klud, saaledes at kun de fordybede Partier afgiver Farve ved Tryk. Gravuren bruges sjældent til Oplagstryk, men Aftrykket kan overtrykkes paa en anden Sten og har sin Berettigelse ved de meget fine og skarpe Linjer, der da opnaas. I Stedet for Sten kan Metalplader (af Zink eller Aluminium) anvendes som Trykform. Behandlingsmaaden er i Realiteten den samme, dog maa Pladerne forinden »kornes« saaledes at Overfladen faar en porøs Karakter i Lighed med Stenens. (Se under Offsettryk). Det litografiske Farvetryk (Kromolitografi) udføtes ved at forskellige Partier af Tegningen trykkes med forskellige Farver. Litografen maa hertil først fremstille et Konturaftryk, idet hver enkelt Farve kræver sin Sten eller Plade. Ved den hyppigt anvendte Metode spændes et Stykke Gelatinefolie over Originalen, og herpaa aftegnes Konturerne. Denne Tegning trækkes op med Farve, hvorefter den lægges mod en ren Sten og trykkes af paa denne. Herfra kan der tages det Antal Aftryk, som svarer til Antallet af Farver, og disse Aftryk bearbejder Litografen alt efter den Farve, der senere skal trykkes paa. Ved saakaldt »Overtryk« er det muligt at overføre til Sten eller Metalplade litografiske Aftryk eller Aftryk taget i en anden Trykkemetode, f.Eks. Bogtryk eller Kobbertryk. Skal der f. Eks. trykkes 20—30 Etiketter fra en Sten, kan man nøjes med lige saa mange Aftryk taget med Overtryksfarve paa Overtrykspapir. Aftrykkene sættes op med de nøjagtige Afstande paa en »Opstikningskarton« ; 3. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II denne lægges paa Stenen eller Pladen i Overtrykspressen og trykkes over paa det respektive Trykelement. Stenen eller Pladen behandles derefter paa almindelig Vis. En hel Del af de litografiske Processer har Fotolitografien simplificeret. Der arbejdes her efter lignende Principper som i → Kemigrafien; særlig Offsettrykket har taget de moderne Reproduktionsmetoder i sin Tjeneste. Tekst og Billeder kopieres ofte sammen ved at der tages Aftryk af Teksten paa Cellofan i Bogtryk, hvorefter den kopieres ind sammen med Billederne. Den litografiske Hurtigpresse arbejder efter samme Principper som en Bogtrykpresse med Bordforrivning, dog er der i Maskinens ene Ende indbygget et automatisk virkende »Fugteværk«. Trykket kan reguleres saaledes, at der ikke bliver nogen »Tilretnings«proces i samme Forstand som for Bogtrykpressens Vedkommende. A. Senefelder: Vollständiges Lehrbuch der Steindruckerey, 1818; G. F. Ursin: Lithographien, 1844; C. Fritz: Handbuch der Lithographie und des Steindruckes, 1897; O. Krüger: Die lithographische Verfahren und der Offsetdruck, 1926; S. Wengenroth: Making a Lithograph, 1936; O. Persson: Litografi — stentryck och offsettryck (Hantverkets Bok. Grafiska Yrken, 1939, S. 303—52). P. D. Litografipapir, Fællesbetegnelse for Papirsorter som anvendes til litografisk Tryk. Der kræves en god Glitningsgrad, og det er som Regel svagt limet, for at Afsugningen fra Stenen ikke skal blive for voldsom. Litografipapir bør leveres i smalle Baner, saa Hovedparten af Papirfibrene er orienteret i Arkets Længderetning, hvorved opnaas, at Udvidelsen ved Fugtning reduceres til det mindst mulige. N.N. Litografiska AB i Norrköping (»Litografen«) grundades 1858. Företaget var redan efter ett par år ett av Sveriges förnämsta och sysselsatte så tidigt som 1860 nio stentryckspressar. »Litografen«, som 1913 uppgick i Sveriges litografiska tryckerier (Esselte), äger förutom litografisk anstalt även bok- och ståltryckeri, kontorsboksfabrik m. m. BA. Litografiskt Allehanda, svenskt planschverk med text. Startades och utgavs från 1859 av konstnären A. J.» Salmson. Denne utgav 12 häften t.o.m. 1861, då han nödgades frångå företaget, som övertogs av bokförläggaren Sigfrid Flodin. Denne utgav arbetet i dels månads, dels halvmånadshäften till år 1865, då utgivningen upphörde. Verket spelade en icke obetydligt roll för att åt litografitekniken be-