Lovbøger 39 perioden for illuminerede Lovhaandskrifter, særlige bemærkelsesværdige er bl.a. det saakaldte Dresdner Haandskrift af »Sachsenspiegel«, Ludwig af Bayerns saakaldte Landret fra 1346 og Kejser Karl IV.s »Gyldne Bulle« fra 1356. Tidligt i Inkunabeltiden blev Bogtrykkerkunsten taget i Anvendelse til Fremstilling af Lovbøger ikke mindst af Peter Schöffer, hvis Udgave af Clemens V.s »Constitutiones« fra 1460 er den ældste trykte Lovbog. Mange af dem er bemærkelsesværdige ved deres Satsarrangement, idet man, ligesom det var tilfældet i de Haandskrifter, der blev brugt som Forlæg, anbragte selve Lovens Tekst midt paa Siden og paa alle fire Sider omgav den med en ofte meget bred »Ramme«, indeholdende de officielle Glosser, Noter m.v. G. Homeyer: Die deutschen Rechtsbücher des Mittelalters und ihre Handschriften, 1931—34. P.B. Danmark. Af de danske middelalderlige Haandskrifter udgøres en stor og velafgrænset Hovedgruppe af Haandskrifter indeholdende de gamle Landskabslove, visse Kirke-, Gaards- og Stadsretter, Haandfæstninger m.v. Hovedparten af denne Gruppe — ca. 150 — er skrevet paa Dansk, medens andre er affattet paa Latin. Til de allerældste bevarede Lovhaandskrifter maa henregnes den saakaldte → Codex Runicus i den Arnamagnæanske Samling i København. Heri indeholdes Skaanske Lov skrevet paa Pergament med Runer. Ældst af de med almindelige Bogstaver skrevne Tekster er et Pergamenthaandskrift i Kungl. Biblioteket i Stockholm (Ms. B 74), der bl. a. indeholder Skaanske Lov. Noget yngre er et smukt Fragment af Valdemars sjællandske Lov i den Arnamagnæanske Samling (AM 24, 4°), der -er udstyret med Initialer med Palmetornamenter og et elegant Fleuronné-Initial ved Tekstens Begyndelse. Af Jydske Lov, der maa betegnes som en Lovbog i snævrere Forstand, idet den fik kongelig Stadfæstelse paa et Danehof i 1241, kendes talrige Opskrifter, bl. a. det saakaldte Flensborg Haandskrift fra o. 1300, der er det ældste sønderjydske Haandskrift i det hele taget. Et i den Arnamagnæanske Samling opbevaret Haandskrift (AM 286, 2°) fra Begyndelsen af 14. Aarhundrede udmærker sig ved at være i Folio og er udstyret med røde og blaa Initialer med rige Ornamenter. Det har i sin Tid tilhørt Ribe Domkapitel og senere Fred. Rostgaard. I det kgl. Bibliotek i København findes bl.a. det saakaldte v. Ostenske Haandskrift (Uldall 227, 4°) fra Begyndelsen af 15. Aarhundrede; det er overdaadigt udstyret med Pragtinitialer og Figurfremstillinger. I de svenske Biblioteker — især Kungl. Biblioteket — findes bevaret en Række danske Lovhaandskrifter, bl. a. det saakaldte Hadorph’ske Haandskrift af Skaanske Lov fra o. 1325, og ligeledes i Kungl. Biblioteket findes to omtrent samtidige Haandskrifter (C 39 & B 69), der indeholder henholdsvis Jydske og Skaanske Lov og udmærker sig ved en fornem Udførelse med Fleuronné-Initialer o.1. Efter Midten af det 14. Aarhundrede synes Produktionen af Lovbøger at være i Tilbagegang, men fra sidste Halvdel af det 15. Aarhundrede er talrige Haandskrifter bevarede. De er nu oftest skrevet paa Papir, og Kvartformatet dominerer ikke saa meget, i Stedet kommer en Række smaa »Lommeudgaver« i Oktav og Duodez, og disse synes at have været Genstand for ligefrem »Seriefremstilling«; fra et enkelt Værksted i Horsens kendes saaledes fem ganske ensartede Duodez-Haandskrifter af Jydske Lov, et af dem (Rostgaard 6, 8°) i det kgl. Bibliotek er særlig kendt, fordi det i det 16. Aarhundrede er blevet forsynet med et endnu bevaret → Posebind. Skrevet i det sidste Tiaar af det 15. Aarhundrede i Skovkloster ved Næstved er to store Pragt-Haandskrifter indeholdende den sjællandske Lov. Det ene (GI. kgl. Samling 3130, 4°) har store mønstrede Initialer i Guld og Farver og hele-Sider er indrammet af Rankeornamenter i en gotisk Stil, der ellers er ukendt her i Landet. Umiddelbart efter Bogtrykkerkunsten var kommet til Danmark mærkes en tydelig Nedgang i Produktionen af Lovbøger, men fra Midten af 16.Aarhundrede kendes mange Haandskrifter, som saaledes endnu har kunnet tage Konkurrencen op med den trykte Bog. Den første danske Lovbog, der vides at være bragt i Trykken er iøvrigt en plattysk Udgave af Jydske Lov, som Matthæus Brandis trykte i Lübeck 1486, og i 1504 trykte Brandis i Ribe samme Lov paa Dansk og Latin og vedføjet Biskop Knuds Glosser m.v. Gotfred af Ghemen trykte 1508 en Udgave af samme Værk, og i 1505 trykte han, i ensartet Udstyr, saavel den skaanske som den sjællandske Lov; sidstnævnte blev 1576 med Ghemens Materiel optrykt — og slavisk kopieret — af Mads Vingaard. Sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede præges den danske Bogproduktion af en lang Række Lovbøger indeholdende Recesser (den hyppigste Betegnelse for større Love af blandet Indhold), Haandfæstninger, Gaardsretten, Søretten m. v. Saadanne Bøger var gode Handelsvarer og blev optrykt og eftertrykt i saa