40 Lovbøger vidt Omfang, at en Udredning af denne Boggruppes bibliografiske Forhold frembyder mange Vanskeligheder. Oluf Ulricksøn i Malmø trykte 1555 og 1556 Christian III.s Reces fra 1547, og 1562 udgav Hans Zimmermann det første tilløb til en dansk Lovsamling indeholdende bl.a. Christian II.s Koldingske Reces fra 1558 og Frederik IIs Haandfæstning; samme Indhold havde de Samlinger som Lorentz Benedicht og Mads Vingaard trykte i henholdsvis 1567 og 1572. Andreas Gutterwitz udvidede i 1577 Samlingen med Frederik II.s Reces fra 1576, en Samling som Benedicht i 1583 forøgede med en enkelt Forordning. Betydelig forøget, bl. a. med en ny Redaktion af Jydske Lov, var den Lovsamling som Mads Vingaard udgav med kgl. Privilegium i 1590. Af denne Samling udkom en Række Eftertryk uden Bogtrykkernavn ; de ligner slaaende Originalen og bærer alle Trykkeaaret 1590, men de er i Virkeligheden trykt en 20—30 Aar senere af henholdsvis Jørgen Hantsch, Niels Michelsen og Salom. Sartor. I det 17. Aarhundrede udkom flere store Recesser, og Jørgen Holst udgav i 1643 en større Lovsamling, der under Titlen »Corpus Juris Danicum« blev genudgivet i 1668 og 1670 af Chr. Cassuben med enkelte Tilføjelser. Af Jydske Lov alene udkom i 1642 en smuk Udgave med Titelkobber af Karel v. Mander. Det største samlede Lovkompleks i dansk Rets Historie, Christian V.s Danske Lov udkom 1683 i en statelig Kvartudgave trykt af Joach. Schmedtgen og med Kongens Portræt stukket af Louis de Chomont Boudan. C. P. Rothe udgav Loven i 1750 og igen i 1753; sidstnævnte er et Omtryk af en samme Aar udkommende Udgave, der blev supprimeret paa Grund af sine mange Fejl. Danske Lov udkom desuden oversat til Latin, Tysk og Engelsk. En Lovbog, der er en af de ejendommeligste danske Bøger, der findes, er den i 1709 udgivne Kongelov, Enevældens juridiske Fundament. Loven havde været holdt hemmelig siden Affattelsen i 1665, men blev nu under Ledelse af Frederik Rostgaard udgivet i en pragtfuld Udgave, der tryktes i 500 Eksemplarer i Storfolio. For at forhindre Eftertryk blev ogsaa Teksten udført i Kobberstik i en smuk Antikvastil stukket af Michael Røg, medens de brede Ornamentrammer med Arabeskslyngninger, der omgiver Bogens 19 Blade, er stukket af Andreas Reinhardt efter de af Claus Moinichen til Lovens Originalmanuskript udførte Tegninger. Efter Bogens smukke Titel- kobber følger et Portræt af Frederik III. udført i den af Tiden yndede »Snørkelmanér«. Kongeloven blev 1756 genudgivet af Historikeren C. P. Rothe i et typiskt, meget smukt Rokoko-Udstyr. Gennem hele det 18. Aarhundrede fortsattes iøvrigt Udgivelsen af den statelige Serie indeholdende de saakaldte »Forordninger i Kvart«, der var paabegyndt i 1684. I Slutningen af Aarhundredet begyndtes i smukt Udstyr Udgivelsen af den af Kasserer ved Øresunds Toldkammer J.H.Schou samlede »Chronologisk Register over de kgl. Forordninger og Aabne Breve ...«, Iff., Kbh. 1777 ff., der senere fortsattes af andre og endnu den Dag i Dag er et hyppigt anvendt Opslagsværk. Danmarks Riges Grundlov af 1849 fremkom i flere samtidige Udgaver, nævnes kan den af det Berlingske Officin i Patentfolio trykte, der er forsynet med Andreas Flinchs xylograferede Ramme og Ornamenter og ledsaget af et Digt af H.P.Holst. Junigrundloven blev i 1905 trykt i en meget smuk Udgave, udført paa Fagskolen for Boghaandværk og forsynet med Ornamenter tegnet af Thorvald Bindesbøll. 1915-Grundloven foreligger bl. a. i et Tryk udført af Kr. Kongstad. L. Nielsen: Danmarks ældste trykte Lovsamlinger. En bibliografisk Studie (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VIII, 1921); Samme: Danmarks mid- delalderlige Haandskrifter, 1937; Dansk Boghaandværk gennem Tiderne, 1949. P.B. Finland. I Finland fanns ej under medeltiden någon finsk lag motsvarande de svenska landskapslagarna. Man dömde och avgjorde tvister efter svensk lag, även om vid domsluten i viss mån finsk sed följdes. Sedan konung Magnus Erikssons lands- och stadslagar i mitten på 1300-talet ersatt de olika landskapslagarna, kommo dessa också så småningom att reglera rättsförhållandena i Finland, varom bevarade laghandskrifter vittna. Märkligast bland dessa är en praktfullt utsmyckad pergamentvolym i liten folio, benämnd »Codex f.d. Kalmar« och som en gång tillhört Finlands reformator Mikael Agricola. Den innehåller förutom en helgonkalender för Åbo stift även Upplands kyrkobalk och Magnus Erikssons landslag, båda i avskrifter från omkring 1450. Någon bevarad medeltida handskrift av de svenska lagarna i finsk översättning finnes ej; de äldsta översättningarna äro från slutet av 1500-talet, och de blevo ej befordrade till tryck förrän 1852, då Finska vetenskaps-societeten ombesörjde en utgåva. Tryckningen av en