52 Lægebøger Giov. Bapt. Morgagnis »De sedibus, et causis morborum per anatomen indagatis« (1761) og Ed. Sandiforts monumentale Atlas »Museum anatomicum academiae Lugduno-Batavae« (1793—1835). Indenfor Obstetriken kan nævnes Will. Hunters »Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata«, der udkom 1774 og vistnok er det eneste medicinske Værk, der er udgaaet fra den berømte Baskervilles Presse. De fremragende udførte Tavler med Afbildninger i naturlig Størrelse gør Bogen til en af de fineste medicinske Atlanter, der findes. Endvidere maa nævnes Værker af den især for den moderne Fysiologi saa højt fortjente Albrecht von Haller (1708—77), der tillige er blevet berømt for sine medicinske og naturhistoriske Bibliografier. Forbilledlige for den medicinske Illustration helt op til vore Dage blev de Illustrationer, som de to tyske Læger Pieter Cramer og Samuel Th.Soemmering tegnede til deres egne, ogsaa i videnskabelig Henseende meget betydningsfulde, Værker. Efter Cramers Død udkom saaledes »Icones herniarum« (1801), og Soemmering udgav bl. a. »Tabula sceleti feminini juncta descriptione« (1797) og »Icones embryonum humanorum« (1799) I det 19. Aarhundrede toges Litografien og andre moderne Illustrationsmetoder i Anvendelse i den medicinske Litteratur, ogsaa Fotografiet er blevet taget i Brug, men vil sikkert aldrig kunne overflødiggøre de haandtegnede Illustrationer. Af det 19. Aarhundredes lægevidenskabelige Værker, der udmærker sig paa Grund af deres Illustrationer, kan man eksempelvis nævne Værker af Dermatologen Bateham (1830), af Jean Cruveilhier (»Anatomie pathologique du corps humain« (1829—42) med talrige Farvelitografier), af J.L.M. Alibert (1833), H. Lebert (1857—61) o.m.a. L. Choulant: Handbuch der Bücherkunde für die ältere Medizin, 2. Aufl. 1841. Nytryk 1926; Samme: Geschichte und Bibliographie der anatomischen Abbildung, 1851—52, (forøget amerikansk Udgave ved M. Frank 1920 og 1945); K.Sudhoff: Deutsche medizinische Inkunabeln, 1908; F.Weindler: Geschichte der gynäkologisch-anatomischen Abbildung, 1908; W.O sler: Incunabula medica, 1923; E. Goldschmid: Entwicklung und Bibliographie der pathologisch-anatomischen Abbildung, 1925; M.H.Spielman: The Iconography of A. Vesalius, 1925; F.H. Garrison: The Principles of Anatomic Illustrations before Vesalius, 1926; W. K. Fränkel: Die grundlegenden Werke der Medizin des 19. Jahrhunderts (Philobiblon, IX, 1936); E. Starkenstein: Der Artzt und sein Buch (Philobiblon, X, 1938); R.N. Wegner: Das Anatomenbildnis, 1939; S.Lin dr o th: Erik Wallers bibliotek (Svenska bibliotek, utg. av och under red. av J. Viktor Johansson, 1946). P.B. Danmark. De fleste danske Lægebøger fra Middelalderen tilskrives den berømte Henrik Harpestræng, der døde 1244 som Kannik i Roskilde, men fra hans Haand stammer sikkert kun to Urtebøger og en Del forskellige medicinske Smaaskrifter, medens de øvrige er Bearbejdelser af udenlandske Værker om end ofte paavirket af Harpestræng. Den bedste Overlevering af de Harpestrængske Tekster findes i Haandskriftet K 48 i det kgl. Bibliotek i Stockholm og er sammen med andre Redaktioner udgivet af Marius Kristensen 1908—20. En direkte Bearbejdelse af en udenlandsk Lægebog findes i den Arnamagnæanske Samling (AM 187, 8°, udgivet af V.Såby 1886), den er skrevet i første Halvdel af det 15. Aarhundrede og indeholder en Samling Lægeraad af stærkt overtroisk Karakter. Fra Slutningen af det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede stammer den Samling af medicinske Skrifter, som findes i Det kgl. Bibliotek i København (Gl. kgl. Saml. 3487, 8°), og heri findes bl.a. den ældste danske Jordemoderbog, en Oversættelse af den ovennævnte Eucharius Rösslins Bog fra 1513. Oversættelsen er forsynet med en Helsides-Miniature, og en Række groteske Tegninger i Teksten er kopieret efter Træsnittene i den trykte Originaludgave. I et noget yngre, sammesteds opbevaret, Haandskrift (Thott 245, 8°), findes med Titlen »Kvinders Urtegaard« en anden Oversættelse af samme Bog (de væsentlige Dele af de to Haandskrifter er siden 1931 under Udgivelse af Holger M. Nielsen). Den ældste kendte trykte danske Lægebog er »Regimente for alle dem, som falde i Svedesygen«, der blev trykt af Hans Vingaard i Viborg 1529, men intet Eksemplar af den lille Traktat er bevaret. Den ældste bevarede Lægeborg er Chr. Pedersens »En nøttelig Legebog Faar Fattige och Rige« trykt i Malmø 1533 af Joh.Hoochstraten, der Aaret efter trykte Pedersens store Bog om Urtevand. I samme Aarhundrede kom enkelte → Pestskrifter. Omkring Midten af Aarhundredet begyndte den alsidige Henrik Smith at udgive sine Lægebøger, som opnaaede en kolossal Udbredelse og blev klassiske i dansk Folkemedicin. Den første af dem »Een skøn loestig ny vrtegaardt« tryktes i Malmø 1546, 1557 kom tredie og fjerde »Urtegaard« og »En skøn Nyttelig Lægebog« samt et lille Skrift om »Menniskens Vand«. En stor samlet Udgave i seks Dele tryktes første Gang 1577 og talrige Gange senere (sidst i 1923). I 1596 tryktes i Slesvig Hans Christensen Bartskærs »En liden Bog om alle hande Siugdom«, og af senere folkelige Lægebøger kan nævnes