Lægebøger 53 Niels Michelsen Aalborgs »Medicin eller Lægebog udi fem smaa Bøger«, der første Gang udkom 1633, J.A. Darelius: »Et Land-Apothek«, 1767 og senere, Hans Holck: »Den kloge Mands Haand-Bog«, 1775, o.m.a. Den ældste medicinske Bog af mere videnskabeligt Tilsnit er den kongelige Livlæge Peder Sørensens »Idea medicinæ philosophicæ«, der første Gang kom i Basel 1571. Forfatteren var den eneste af den berømte Paracelsus’ danske Elever, der opnaaede europæisk Ry, og endnu i Slutningen af det 17. Aarhundrede blev der i England udgivet Kommentarer til hans Bog. En Mængde Udgaver og Oversættelser oplevede Henrik Rantzaus »De conservanda valetudine liber«, der første Gang udkom 1576. I det 17. Aarhundrede, da dansk Natur- og Lægevidenskab repræsenteret af Bartholinerne, Simon Paulli, Niels Steensen o.a. naaede europæisk Berømmelse, udkom en Række Lægebøger, der nu er klassiske i den medicinske Litteratur. Caspar Bartholin udgav som kun 25-aarig en anatomisk Haandbog »Institutiones anatomicæ«, der blev trykt i Wittenberg 1611 og alene i 1622—33 udkom i fem forskellige Udgaver trykt i Goslar, Oxford, Rostock og Strasbourg; i 1648 tryktes i København en tysk Udgave, hvis kobberstukne Titelblad afbilder det af Paulli i 1643 indrettede »anatomiske Teater« ved Universitetet, en Institution, som i de følgende Aar tiltrak Studenter fra mange Lande. Sønnen Thomas Bartholin, den mest berømte af alle Bartholinerne, udsendte Haandbogen i en helt ny Skikkelse med Kobbere m.v., og i Løbet af noget over en Menneskealder blev Bogen med sine ca. 30 forskellige Udgaver, trykt rundt om i Europa, den mest benyttede anatomiske Lærebog ved Tidens Universiteter. Hovedudgaven udkom i Leiden 1674 (paa det trykte Titelblad: 1673) og har Titelkobber med Dissektionsscene. Sin største videnskabelige Bedrift udførte Bartholin dog med Opdagelsen af de menneskelige Kar, han gav Navnet Lymfekarrene. Allerede i den i det ydre uanselige Disputats fra 1652 »De lacteis thoracicis« var han inde paa Problemet, men fuldt klarlagt blev det først i Bøgerne »Vasa lymphatica nuper Hafnia in animantibus inventa et hepatis exsequiæ«, der tryktes saavel i København som i Paris 1653, og i »Vasa lymphatica in homine nuper inventa«, som kom i København 1654, og hvoraf kendes Eksemplarer med omtrykt Titelblad. Disse Bøger blev Udgangspunktet for en til Tider meget voldsom Polemik, hvis Dønninger har varet helt til vore Dage. En ung Svensker, Olof Rudbeck, havde nemlig gjort den samme Opdagelse kort Tid før Bartholin, men denne, der ikke kendte noget til Rudbecks Fund, publicerede Opdagelsen først, og det skyldes hans Autoritet og Energi, at denne medicinske Landvinding saa hurtigt blev anerkendt indenfor Videnskaben. Af Thomas Bartholins mange andre medicinske Værker kan nævnes »Cista Medica« fra 1662, paa hvis Titelkobber findes Portrætter af Forfatteren og seks andre af Tidens danske Læger, ligesom han i Aarene 1673—80 udgav det første danske medicinske Tidsskrift »Acta medica et philosophica Hafniensia«. Noget Værk, der i bogkunstnerisk Henseende kan maale sig med Udlandets store anatomiske Tavleværker, foreligger ikke fra Bartholins Haand, men det skyldes forskellige nu ukendte Omstændigheder, idet han i Begyndelsen af 1650'erne fik Kongens Støtte til Forberedelsen af et stort anatomisk Billedværk, hvis Afbildninger skulde males af ingen ringere end Karel van Mander og stikkes af den ikke mindre fremragende Albert Haelwegh. Denne fik en særlig Understøttelse for i et Aar at kunne hellige sig Arbejdet, og Pladerne blev sikkert ogsaa færdige, men noget Bogværk kom der ikke ud af det. I Bartholins »Historiarum Anatomicarum Rariorum Centuria I—VI« (1654 —61) findes imidlertid foruden Træsnit tyve usignerede Kobbertavler, hvis Udførelse peger mod Haelweghs Værksted, og et Par af dem bærer Præg af van Manders Stil. Kunstværker er de dog ikke, og muligvis er de kun Kopier af de nu forsvundne Originaler. Thomas Bartholins mest berømte danske Elev, Niels Steensen (Nicolaus Steno), hvis geniale Opdagelser vel i første Række kom Geologien til Gode, ydede ogsaa indenfor Medicinen en banebrydende Indsats. Sine Opdagelser vedrørende forskellige Kirtler fremlagde han i to Disputatser fra 1661 og 1662, og hans mest berømte anatomiske Værk »De musculis et glandulis observationum specimen«, der omhandler Hjertet, tryktes 1664 med et kobberstukket Titelblad, hvorpaa Hjertet og dets Muskulatur anvendes som dekorativ Udsmykning; 1669 kom i Paris Foredraget om Hjernens Anatomi »Discours sur l'anatomie du cerveau« (dansk Oversættelse ved Vilh. Maar 1903). Den sidste af Bartholinernes kendte Elever var Anatomen Jacob Benignus Winsløw, der levede sit meste Liv i Udlandet, og hvis Virk-