56 Lærredspapir — Læsesal Lærredspapir, eller lærredspræget Papir, fremstilles ved at lade almindeligt Papir passere en saakaldt Prægekalander, hvor der i en Staalvalse er indgraveret det ønskede Lærredsmønster. Lærredspapir anvendes til Omslag, Skrivepapir og Konvolutter etc., derimod sjældent som egentlig Trykpapir. N.N. Læseapparat, Betegnelse for de i ældre Tid anvendte forskellige mekaniske Indretninger som drejelige Reoler, → Læsehjul o.l., der benyttedes, naar den læsende paa en Gang skulde bruge flere Bøger, Kataloger e.l. I moderne Bibliotekssprog anvendes Udtrykket om det Apparat, der finder Anvendelse ved Læsning af mikrofotograferede Bøger, Dokumenter e. 1., og den hastige Udvikling af + Mikrofotograferingen vil i Løbet af faa Aar medføre, at et eller flere Læseapparater maa regnes for at høre til ethvert større Biblioteks normale tekniske Udrustning. P. B. Læsehjul, en i ældre Bibliotekspraksis anvendt mekanisk Indretning, der bestod af to store, ofte meterhøje, lodret stillede Hjulskiver, hvorimellem var anbragt op til en halv Snes Hylder eller Pulte, hver med Plads til en opslaaet Bog. Hjulet, det ofte var meget dekorativt udført, var anbragt i et Stativ, saa det let kunde drejes rundt, og Hylderne var konstruerede saaledes, at de, til Trods for Hjulets Drejning, altid stod i samme vandrette eller skraa Stilling. Den læsende kunde paa denne Maade faa en Række opslaaede Bøger, Kataloger e.|1. til at passere umiddelbart foran sig. Det vistnok ældste Læsehjul — eller Boghjul — blev konstrueret i Slutningen af det 16. Aarhundrede af den franskitalienske Ingeniør Ag. Ramelli og senere fulgte andre lignende Konstruktioner. Læsehjulene opnaaede temmelig stor Udbredelse, og i det hertugelige Bibliotek i Wolfenbüttel var det systematiske Katalog helt op til vore Dage fremlagt paa et saadant Læsehjul. Det gamle Universitetsbibliotek i Salen over Trinitatis Kirke i København fik i 1653 foræret et Boghjul, som i flere Menneskealdre blev betegnet som en af Bibliotekets store Seværdigheder. F. M. Feldhaus: Bücherlesemaschinen (Zeitschrift für Bücherfreunde, N.F.X., 1919); H. Bockwitz: Bücherlesemaschinen (Archiv für Buchgewerbe, LXVIII, 1931); M. Beck: Über mittelalterliche Lesemaschinen (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LXII, 1948). P.B. Læsekredse. Se Læseselskaber. Læsesal. Oprindelig foregik Benyttelsen af Bøgerne i Bibliotekerne i Bogsalene; et særligt Lokale til Læsning var ikke paakrævet, saa længe Benyttelsen var begrænset til en lille Kreds af privilegerede. Først fra sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede kendes Læseværelser; saaledes fik Universitetsbiblioteket i København et saadant 1779, Det kgl. Bibliotek sammesteds 1796. I Leopoldo della Santas Bog fra 1816 om den ideale Byggeplan for et stort Bibliotek betragtes Læseværelset som en Nødvendighed, -og fra samme Tid kendes det i Universitetsbiblioteket i Oslo, men mange ældre Biblioteker fik først langt hen i det 19. Aarhundrede ved Ombygninger eller Nybygninger et særligt Rum af denne Art, 1878 saaledes Kungl. Biblioteket i Stockholm, 1884 Universitetsbiblioteket i Lund og 1890 Universitetsbiblioteket i Uppsala. I vore Dage er Læsesalen blevet det vigtigste Publikumslokale i de videnskabelige Biblioteker, ikke mindst i dem, der ikke tilsteder Hjemlaan, f. Eks. British Museum, i hvis Gaard der 1854 —57 opførtes en stor Kuppelbygning, som rummer en Læsesal med Plads til næsten 500 Læsere med radiært fra Inspektionen i Centrum udstraalende Borde. Denne Kuppelsal efterlignedes nogle Aar senere i Bibliothèque Nationale i Paris samt med koncentriske Borde 1897 i Library of Congress i Washington og saa sent som 1906 i den nu ødelagte Sal i Berlins Staatsbibliothek; i alle disse Sale er der lagt Vægt paa at give Rummet en monumental Karakter. Mere økonomisk er Pladsudnyttelsen i den nu almindeligt anvendte rektangulære Sal med Haandbibliotek langs Væggene og Bordene anbragt vinkelret paa en Midtergang. Haandbiblioteket maa i store Biblioteker have Plads til 15—20,000 Bd., og der maa, hvis en særlig Tidsskriftlæsesal ikke findes, være Plads til Fremlægning af den løbende Aargang af flere Hundrede Tidsskrifter. Inspektionens Plads er i Reglen anbragt tæt ved Indgangen og for Overblikkets Skyld noget hævet over den øvrige Gulvflade, og den bør være i nær Kontakt med Udlaansinspektionen og især med Centralekspeditionen, hvor Bøgernes Fremtagning fra Magasinerne formidles. Læsesalsinspektionens Arbejde bestaar ikke blot i Vagt- og Kontroltjeneste, men ogsaa i Vejledning i Benyttelsen af Biblioteket; dog foregaar en stor Del af denne Vejledning nu i Katalogsalen, hvor ogsaa den bibliografiske Litteratur er anbragt. Læsesalens Belysning sker gennem højtsiddende Vinduer paa de to Langsider (oven over de ca. 21⁄2 m høje Haandbiblioteksreoler) eller paa den ene Langside kombineret med Ovenlyslamper, men oftest er der tillige sær-