Mergenthaler — Merrymount Press 81 Mergenthaler, O t t m a r (1854—99), Opfinder af + Linotype-Sættemaskinen. Født i Hachtel i Tyskland. Efter at M. i 1872 var udlært som Urmager, rejste han til U.S.A., hvor han under sit Arbejde som Finmekaniker kom i Kontakt med en Opfinder, Charles Moore, gennem hvem han fik overdraget Konstruktionen af en Skrivemaskine til Brug i Forbindelse med litografisk Tryk. Arbejdet hermed førte M. ind paa Tanken om at fremstille en Sætte- og Liniestøbemaskine. Den første af disse Maskiner blev taget i Anvendelse 1886 af »New York Tribune«; til Europa kom M.s Opfindelse i 1894, og siden har Linotypemaskiner vundet enorm Udbredelse indenfor Bog- og Bladtrykkerier Jorden over. E. Kaas: Linotype-Sættemaskinens Opfindelse (De grafiske Fag, Gutenberg-Jubilæet 1940). E. D. Merian, schweizisk-tysk Kobberstikkerslægt. Stamfaderen var Matthæus M. (1593— 1650). Efter Studierejser i Frankrig, Tyskland og Nederlandene arbejdede han som Raderer og Tegner i Zürich; i 1624 bosatte han sig i Frankfurt a. M., hvor han overtog sin Svigerfaders (de Bry) store Forlag. Herfra udsendte han talrige store Kobberstikværker og topografiske Blade. Berømtest er Kæmpeværket »Topographia« (1642—88) i 31 store Bind med ialt 1486 Kobbertavler. Efter hans Død videreførtes Virksomheden af hans Søn Matthæus M. (1621—87), der fortsatte et andet af Faderen i 1635 paabegyndt Billedværk »Theatrum Europaeum« og iøvrigt gennemførte Udgivelsen af en lang Række pompøse historiske og topografiske Illustrationsværker. Forlagsvirksomheden ophørte 1727. H. Eckhart: M. Merian, 1892. E. D. Merovingisk Bogkunst. Merovingertidens Haandskrifter fra omkring 6.—8. Aarhundrede er i deres dekorative Udstyr stærkt præget af byzantinsk og orientâlsk Paavirkning; Stilen peger frem mod den senere karolingiske Epoke, men er i sine Udtryksmidler fattigere end denne. Udsmykningen indskrænker sig næsten udelukkende til Initial- og Rammeornamentik, og den egentlige Figurfremstilling slaar først rigtig igennem i den senere → karolingiske Bogkunst. Dog kendes fra den merovingiske Epoke adskillige Pragthaandskrifter, der vidner om Fremstillernes store kalligrafiske Dygtighed og Sans for ornamentale Virkninger. Nogle af de prægtigste Eksempler paa merovingisk Bogkunst stammer fra Klostrene i Corbie og → Luxeuil. 6. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II E. H. Zimmermann: Vorkarolingische Miniaturen, 1916; A. H aseloff: Die vorkarolingische Buchmalerei (Repertorium für Kunstwissenschaft, XLII, sN: Merovingisk Skrift, Betegnelse for Skriften i Frankerriget under Merovingerne. Det er dels en → Diplomskrift, som udvikledes i Merovingernes Kancelli af den romerske Kursiv, dels en Bogskrift, som udviklede sig af den romerske Halvkursiv. Skriften er uregelmæssig med smalle, tæt sammenskrevne Bogstaver, lange Over- og Underlængder og høje kølleformede Skafter og med talrige → Ligaturer. Ordene er ofte sammenskrevne. Fra omkring 800 fortrængtes den af den karolingiske Minuskel, men navnlig Diplomskriften bevarede længe Træk fra den merovingiske Skrift. F. Steffens: Lateinische Paläographie 2. Ausg., 1909; Nordisk Kultur, XXVIII: Palæografi, 1943. E.K. Mertens, E duard (1860—1921), tysk Kemiker, Opfinder af Rotationsdybtrykket (se under Dybtryk). Var teknisk Leder af »Graphische Gesellschaft« i Berlin, der fremstillede kunstneriske Reproduktioner i → Heliogravure. Efter en lang Række Forsøg lykkedes det ham at opfinde en Metode, der muliggjorde, at Heliogravurens Kobberplade kunde erstattes af en Kobbercylinder, hvorpaa Reproduktionerne kunde overføres, og fra hvilken Trykningen da kunde finde Sted. Det blev dermed muligt at fremstille Aviser og Tidsskrifter i Dybtryk i store Oplag. Det første Blad, der tryktes i Rotationsdybtryk, var »Freiburger Zeitung« i 1910. E. D. Merrymount Press, Bogtrykkeri i Boston, U.S.A. Blev grundlagt 1893 af D. B. Updike, der paa dette Tidspunkt var under stærk Indflydelse af William → Morris’ Tanker og idealistiske Syn paa typografisk Kunst. De første Arbejder, der udgik fra hans Presse, viser tydeligt hans Afhængighed af Morris’ Ideer, men efterhaanden slog et mere selvstændigt Syn igennem, og den renæssanceprægede Typografi, som den kendes fra + Kelmscott Press, afløstes hos Merrymount Press af en Typografi, der genspejler Updikes stadig større Tilnærmelse til Empiren (→ Bodoni, → Didot). Trykkeriet har udsendt en lang Række Publikationer af fremragende Kvalitet (bl.a. »The Altar Book«, 1896, og »The Humanist’s Library«, 1906—14), men ogsaa de mange Tryksager af mere dagligdags Karakter, der fremstilles af Merrymount Press, er af teknisk høj Kvalitet. Trykkeriet øvede en betydelig Indflydelse paa amerikansk Bogtypografi i dette Aarhundredes Begyndelse.