82 Merrymount Press — Meurer G.P. Winship: The Merrymount Press (Bibliotheca Typographica V), 1927; C. V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S. 193—95. E. D. Messekataloger er Fortegnelser over de paa → Boghandlermesserne af tyske og i Forbindelse med Tyskland staaende udenlandske Forlag solgte Nyheder. Til + Frankfurter- og → Leipziger-Messerne blev de første Messekataloger udgivet henholdsvis 1564 af Georg Willer (i Augsburg) og 1595 af Henning Grosse. I Frankfurt forestod Byens Raad Udsendelsen af Messekataloger fra 1598, til de ophørte i 1749, i Leipzig bl. a. Weidmannsche Buchhandlung (1759—1850), i 1860 ophørte de. Oprindelig var Messekatalogerne kun inddelt efter Videnskaber, senere tillige i udkomne og udkommende Bøger. Særlig for den ældste Tid er Messekatalogerne vigtige bibliografiske og statistiske Kilder, dog hverken helt nøjagtige eller fuldstændige; en komplet Samling eksisterer ikke. G. Schwetschke: Codex nundarius Germaniae literatae, 1850—77; Kapp-Goldfriedrich: Geschichte des deutschen Buchhandels, I, 1886. A. F. Metalbind, Bogbind, hvis Bindsider er beklædt med tynde Metalplader, en Teknik, der naaede en høj Udvikling i den tidlige Middelalder. Permerne — af Træ — er belagt med kunstfærdigt udførte Guld- eller Sølvsmedearbejder, ofte rigt smykket med Ædelstene, Elfenbensrelieffer, Emailler etc. Især til kirkelige Haandskrifter forfærdigedes pragtfulde Metalbind, → Klenodiebind. Et forholdsvis stort Antal af disse Metalbind er bevaret, deriblandt mange fra 7.—10. Aarhundrede. Et af de kostbareste er et Pragtbind skænket af Longobarderdronningen Teodelinda (død 627) til Katedralen i Monza; Bindets Sider er helt af Guld med et græsk Kors, overdaadigt besat med Perler og ædle Stene. Her fra Norden kan nævnes de pragtfulde Bind om → Dalbybogen, → Codex aureus og → Codex argenteus. Omkring Middelalderens Slutning har disse Pragtbind udspillet deres Rolle. I det 17. Aarhundrede kommer Sølvbind — ganske vist i en meget enklere Udførelse — paa Mode til Indbinding af Salme- og Bønnebøger, en Skik der holdt sig ind i det 18. og 19. Aarhundrede. v ED. Metalsnit. Kort før og kort efter 1450 tog man Pergament- og Papiraftryk af graverede Metalplader. Teknikken er den samme som for → Træsnittets Vedkommende. De Omrids og Skraveringer, der paa Bladet staar sorte, er ophøjede i Trykformen, mens de lyse Partier, saasom Baggrundsflade, Blomster, An- sigter og Indskrifter, fremkommer ved at uddybe Pladen og fjerne det overflødige Metal. I Modsætning til → Kobberstikket var Metalsnittet en Højtryksteknik. Som Materiale anvendtes formentlig en Kobberlegering. Med Gravstikken skrælledes Furer i Pladen, der, ligesom Træblokken, indsværtedes med en Valse. Furerne fremtræder paa det færdige Blad som hvide Linier. Disse Blade, der alle viser bibelske Scener eller Helgenskikkelser, er dækket af en rig Ornamentik og ofte indrammet af Bordurer, der gør dem saare dekorative. Stilen kan saavel bringe samtidige Spillekort som Billedtæpper i Erindring. Ligesom for de saakaldte »Schrotblätter«s (fransk: manière criblée) Vedkommende stødtes Ornamenterne ind i Pladen ved Hjælp af Stempler og Punsler. Metalsnittet fandt udbredt Anvendelse i franske Bønnebøger, som tryktes paa haardt Pergament, hvortil de sædvanlige Træsnitblokke var for skrøbelige. Her finder man yderst nænsomt og omhyggeligt udførte Blade, der sandsynligvis hidrører fra øvede Guldsmede. Metalsnitværksteder fandtes desuden i Rhinegnene mellem Basel og Mainz. De enkelte Mestre er kendelige paa Monogrammer, Vaaben o.l. W.L.Schreiber: Handbuch der Holz- und Metalschnitte des XV. Jahrhunderts, I—VIII, 1926—30. J. B. H. Meurer, Ignatius (1589—1672), svensk boktryckare. Född i Thüringen kom M. efter någon tids universitetsstudier i Erfurt år 1605 i boktryckarlära, blev boktryckargesäll i Greifswald 1608 och begav sig på våren 1610 till Stockholm, där han fick anställning på Kungliga tryckeriet, som då förestods av Andreas → Gutterwitz. Han gifte sig 1613 med boktryckaren Anund +» Olofsson Helsings änka och blev därigenom ägare till dennes tryckeri. M. arbetade som boktryckare i Stockholm i mer än sextio år och hans produktion spänner över ett stort register. Av teologisk litteratur utgav han psalmböcker, katekeser, postillor och andra andaktsböcker samt tryckte en bibeledition 1655. På M:s trycklista återfinnas också stora historiska arbeten som de svenska översättningarna av Johannes Magnus’ »Swea och Götha crönika« (1620), Livius’ »Historia om romerske rijksens första vrsprung« (1626) m.fl.; så sent som 1670 utgav han Aegidius Girs’ krönikor om Gustav I och Erik XIV. Han utgav vidare flera lageditioner, av vilka särskilt må nämnas Stadslagen 1628, den första bok på svenska språket, som tryckts med antikva. Även för