Meyer — Mikrofotografering 85 utfördes så gott som samtliga trästick till de böcker, som illustrerades av Carl → Larsson, J. A. Malmström o.a. av 1870- och 1880-talens mest betydande bokillustratörer. Under många år skötte M. också skämttidningen »Söndags-Nisse«s illustrationsavdelning. Då mot 1800-talets slut nyare reproduktionsmetoder utträngde trägravörsyrket, nödgades M. alltmer inskränka sin verksamhet, och år 1912 stängde han sin ateljé. Konstvärlden. III, 1943, nr 1—2. Meynell, Francis (født 1893), engelsk Bogtrykker. Efter i nogle Aar at have arbejdet med Typografi og Tilrettelæggelse af Bøger startede M. i 1916 i London »Pelican Press«, der specialiserede sig i Fremstilling af merkantile Tryksager og Plakater. I 1923 blev han Medstifter af »Nonesuch Press«. De Arbejder, der udgik fra begge disse Trykkerier, var stærkt prægede af M.s typografiske Principper, og gennem sin Virksomhed øvede han en ikke ringe Indflydelse paa engelsk Bogtryk i Aarene før den anden Verdenskrig. I sin Typografi henter M. ofte Skrifttyper og dekorative Elementer fra Bogtrykkerkunstens tidligere Epoker, men anvender sine Virkemidler i en moderne og funktionel Udformning. S. Morison: A Review of recent Typography in England, the U.S.A., France and Germany, 1927, S. 6—10. E. D. Mezzotinto. Se Sortkunst. Michaelisgillet, svensk sammanslutning av bokvänner, stiftat i Stockholm 1905 på initiativ av sedermera riksbibliotekarien Isak Collijn. Enligt stadgarna skall M:s ändamål vara »att värdigt och konstnärligt utgiva märkligare svenska bokverk till gagn för kunskapen om svensk odling och svenska hävder«. Sitt program har M. fullföljt genom att utge en svensk översättning av Olaus → Magnus’ »Historia de gentibus septentrionalibus«. Detta märkliga arbete, som trycktes på latin i Rom första gången 1555, utkom enbart under 1500-talet i 4 fullständiga och 9 förkortade upplagor på latin, franska, italienska, holländska och tyska men blev aldrig översatt till svenska. M:s utgåva — »Historia om de nordiska folken« — utkom 1909—25 i fyra delar, följda 1951 av ett digert band kommentarer. — Förutom detta arbete har M. utgivit en skriftserie »Michaelisgillets tillfälliga publikationer«, varav 9 nummer utkommit åren 1909—45. H. Lagerström: Michaelisgillet och Olaus Mag- nus. (Michaelisgillets tillfälliga publikationer, nr IX), 1945. B. À. Middelboe, Bernhard Ulrik (1850— 1931), dansk Reproduktionstekniker og Maler. M. tog Afgangseksamen fra Kunstakademiet 1876 og har især malet Portrætter og Landskabsbilleder. Paa Foranledning af Bogtrykkeren Fr. Hostrup Schultz søgte M. i Paris Uddannelse i fotomekaniske Reproduktionsmetoder hos Photogravure Vitou, og 1891 aabnede han sammen med Hostrup Schultz i København en Reproduktionsanstalt, som M. 1897 overtog for egen Regning. Virksomheden omdannedes 1899 til et Aktieselskab, Dansk Reproduktionsanstalt. 1912 fratraadte M. som Direktør og grundlagde sammen med Sønnen Einar M. et nyt Firma. A. Fa. Miehlepresse, Trykkerimaskine, saakaldt + Toturpresse, konstrueret i Slutningen af forrige Aarhundrede af Amerikaneren Robert Miehle. Paa Grund af en Række Fordele i konstruktionsmæssig Henseende og udmærkede, slidstærke Materialer har Miehlepressen gennem mange Aar kunnet hævde en Førerstilling, ikke alene i sit Hjemland, men ogsaa i den øvrige Verden indenfor den grafiske Industri. Miehlepressen fremstilles i mange forskellige Størrelser. Af Specialfabrikater kan nævnes Trykautomaterne Miehlevertical, hvor baade Farveværk og Trykcylinder bevæger sig vertikalt op og ned under Trykningen, og Miehle-horisontal, som er en Cylinder-Toturpresse. Begge Maskiner er meget hurtiggaaende. P. D. Mignon, Betegnelse paa en Skriftstørrelse paa 7 typometriske Punkter, opstaaet i det 18. Aarhundrede. I Danmark benævnes den ofte Kolonel. H.T. Mikrofotografering. Nogle Aar efter, at den fotografiske Kunst var kommet ud over det eksperimenterende. Stadium blev det almindeligt af Sikkerhedsgrunde eller til Brug for Facsimileudgaver o.l]. at foretage → Fotografering af Bøger og Haandskrifter, og allerede i Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at eksperimentere med Mikrofotografering, d.v.s. fotografisk Gengivelse af Bøger, Haandskrifter, Dokumenter, Kort m.v. i så stærkt formindsket Størrelse, at det er nødvendigt at anvende særlige Læseapparater. I den sidste Menneskealder er Mikrofotograferingen blevet mere og mere almindelig, og er nu, i forskellige Former, en meget dominerende og en i rig Udvikling værende Faktor i moderne Biblioteksvæsen, ikke mindst i den Form for Litteraturtjeneste, der benævnes → Dokumentation.