- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
86

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikrofotografering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 Mikrofotografering Fotograferingen af det paagældende Materiale sker ved Hjælp af særlige Mikrofilmkameraer, der i vidt Omfang er gjort automatiske og hurtigt virkende, saaledes at der kan optages indtil ca. 1000 Sider eller Dokumenter i Timen, og for de moderne »Flow«- eller »Rotary«-Kameraer gælder det endog, at man kan naa op paa ca. 7000 Optagelser pr. Time. Disse sidstnævnte Apparater kan kun anvendes til løse Blade, Dokumenter o.l. og fungerer paa den Maade, at de Papirer, der skal fotograferes, føres frem paa et hurtigtgaaende Transportbaand og passerer et Kamera, der bevæger sig i samme Fart. Det Filmmateriale, der anvendes, er ikkebrændbare Acetatfilm, og det hyppigste er 35 mm brede Rullefilm paa indtil 30 Meters Længde, hvorpaa der kan rummes ca. 1500 Optagelser, men ogsaa 16 mm brede Film bruges, og ikke sjældent foretrækkes ca. 25 cm lange »Film-Strips«. I de senere Aar er man dog i Stedet for Ruller, ikke mindst i Tyskland, Holland og Frankrig, begyndt at anvende de saakaldte Planfilm, der er 7,5 X 12,5, 9 X 12 eller 10,5 X 15 cm store Film, hvorpaa der kan optages indtil ca. 100 Bogsider efter samme Princip, som anvendes ved de kendte »Polyfoto«-Billeder. Saadanne Planfilm kan foroven forsynes med en umiddelbart læselig Titel, Signatur m.v., og bl.a. af den Grund er de mere lethaandterlige end Rullefilmen. Overføres en saadan transparent Planfilm til et Kort lavet af Fotokarton fremkommer et saakaldt Mikrokort. De har især vundet Udbredelse i Amerika, hvor navnlig Bibliotekaren Fremont Rider har slaaet til Lyd for deres Anvendelse i Biblioteksvæsenet. Mikrokortene fremstilles saa godt som altid i det internationale Katalogkortformat, og det var Riders Tanke, at man skulde kunne kombinere Bog og Katalog ved simpelthen at gengive Bøgernes Tekst paa Katalogkortene. Mikrokortene er -foroven forsynet med Titel m.v. i naturlig Størrelse, og hvert Kort rummer ca. 60 Sider. Fremstillingen er ret kostbar og kan kun betale sig, naar Oplaget er af en vis Størrelse, hvorfor Brug af Mikrokort mere bliver en Publikationsmaade end en Reproduktionsmaade. Fabrikationen af Mikrokort er nu industrielt tilrettelagt, og man kan erhverve en lang Række Tidsskrifter, Leksika o. m. a., især naturligvis saadanne, der ikke længere kan faas til Købs i sædvanlig Form, til en Pris, der ligger langt under en eventuel antikvarisk Pris. Ved Siden af de ovenfor nævnte Former for Mikrofotografering kan nævnes det saakaldte Mikroprint, d. v.s. fotografisk fremstillede Gengivelser af Bøger o.l. paa uigennemsigtigt Materiale, men Reduktionen er her ikke større, end at Teksten kan læses med et almindeligt Læseglas. For alle andre Typer af Mikrofotografier gælder det, at man for at kunne læse det fotograferede maa anvende et særligt Læseapparat. Dette er, naar Talen er om Mikrokort, episkopisk, idet Gengivelsen sker ved Refleksbelysning af Kortet, mens man i Læseapparater for gennemsigtige Mikrofilm gennemlyser denne, saaledes at det ikke er nødvendigt at anvende saa stærk en Lyskilde. Ved Hjælp af en særlig Optik fremkommer Kortets eller Filmens Tekst forstørret paa en mat Glasplade, eller den kan ved Hjælp af et Spejl projiceres paa en Bordplade, en Væg e.l. Der er konstrueret en lang Række forskellige Typer af Læseapparater, og bl.a. er der i den seneste Tid fremkommet forskellige tyske Apparater, der udmærker sig ved at kunne anvendes til saavel Plan- som Rullefilm og ved at være baade billige og lethaandterlige. I Biblioteksvæsenet anvendes Mikrofotografering først og fremmest til Sikringsformaal, i Accessions- og Udlaansarbejdet og som et Led i Bestæbelserne for at løse Pladsproblemet, og i mange Tilfælde tilgodeser den paa een Gang flere af disse Formaal. Af sikringsmæssige Grunde lader man uerstattelige eller i hvert Fald meget sjældne Bøger eller Haandskrifter mikrofotografere; man kan derved skaane dem for det Slid, som følger af enhver Benyttelse, idet man kan henvise eventuelle Laantagere til i Stedet at anvende Mikrofotografiet, og man sikrer sig samtidigt, at man, saafremt Originalen skulle gaa til Grunde ved Brand e.l., dog har en Mikrokopi til Disposition, selv om denne naturligvis ikke paa fyldestgørende Maade kan gengive Illustrationer o.1. Det sikringsmæssige Moment er ogsaa — i Forbindelse med et pladsbesparende — Baggrunden for den meget udbredte Mikrofilming af Aviser. Paa Grund af det moderne Avispapirs ringe Kvalitet vil disse nemlig, selv om de kun er udsat for en ringe Benyttelse, gaa til Grunde i Løbet af en overskuelig Aarrække. De fleste Avisbiblioteker, der har større Avissamlinger, har derfor foretaget, eller er i Gang med, en systematisk Filming af Samlingerne, og mange Steder, f. Eks. i Sverige, kan man nu maaneds- eller kvartalsvis erhverve en Mikrokopi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free