Mikrofotografering — Militære Biblioteker 87 af de sidst udkommende numre af de større løbende Dagblade. I Accessionsarbejdet bruges Mikrofotograferingen især til at skaffe Bibliotekerne Kopier af ellers uerholdelige, eller svært erholdelige, Bøger, Aviser og Haandskrifter. Det kan saaledes eksempelvis nævnes, at de amerikanske Biblioteker i Fællesskab har ladet foretage en systematisk Mikrofilming af alle engelske Bøger trykt før 1660, af de ældre Rækker af Parlamentsforhandlinger, og under sidste Verdenskrig fotograferede i europæiske Biblioteker og Arkiver ikke mindre end 6 Mill, Sider af Kildemateriale til de forenede Staters Historie. I de seneste Aar har man systematisk fotograferet bibelske Manuskripter i forskellige europæiske og nærorientalske Klostre, og andre store Mikrofilmingsprojekter er i Gang eller under Forberedelse. I Bibliotekernes daglige Udlaansarbejde spiller Mikrofotografering — sammen med → Fotostatering — en stedse stigende Rolle, idet man, navnlig naar Talen er om →» Laan mellem Biblioteker, i flere og flere Tilfælde foretrækker, ofte uden særskilt Betaling, at sende en Mikrokopi af det, der ønskes udlaant, i Stedet for at sende det originale Materiale. Man undgaar derved den Risiko, som er forbundet med enhver Forsendelse, og undgaar at £f. Eks. et Tidsskriftbind beslaglægges i længere Tid af en Laaner, som maaske kun skal bruge nogle faa Sider i Bindet. Da en Mikrokopi fylder ca. 95 % mindre end Originalen, siger det sig selv, at Mikrofotograferingen er af den største Betydning i Kampen mod Pladsmanglen. Det kan endvidere nævnes, at mange store Biblioteker anvender Mikrofilm til Registrering af Udlaan, til Mangfoldiggørelse af Kataloger, ligesom man kan overføre vigtige bibliografiske Værker til Mikrofilm og anvende denne i den saakaldte → Rapid-Selector. Man regner med, at en Mikrofilm uden at ødelægges vil kunne læses i et Læseapparat ca. 500 Gange, og efterhaanden som dette bliver mere og mere fuldkomment i teknisk Henseende, vil Tallet sikkert stige betydeligt. Alligevel bør man ikke anvende den originale negative Kopi, den saakaldte Moderkopi, til Læsning, men kun til at tage positive Kopier efter, og af disse vil man, uden at den negative Kopi lider væsentlig Skade, kunne fremstille et Par Hundrede. Afgørende for Mikrofilmens Anvendelighed er naturligvis, hvor længe den kan taale at opbevares uden at blive ubrugbar. Mikro- kort er sikkert ret uforgængelige, og ved Laboratorieundersøgelser er man nået frem til, at en Mikrofilm, naar den opbevares under passende Temperatur- og Fugtighedsforhold, skulde kunne holde sig uændret i flere Hundrede Aar. H. H. Fussler: Photographic Reproduction for Libraries, 1942; F. Rider: The Scholar and the Future of the Research Libraries, 1944; H. Lübeck: Grundsätzliche Fragen des Mikrobuches (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LXIII, 1949); N. Oosterloo: The direct Possibilities of Microphotopraphy (Revue de la Documentation, XVI, 1949); B. P. Mc C ru m: Microfilms and Microcards: Their Use in Research. A selected List of References, 1950; E. Zimmermann: Bibliothekarische Behandlung von Mikrofilmen (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LXIV, 1950); H. R. Verry: Microphotography (Publ. by UNESCO), I—II, 1951; Arkiv- och Biblioteksfilmning. Betänkande avgivet av 1949 års sakkunniga rörande arkiv- och biblioteksfilmning, 1951; T. Kleberg, P. Birkelund, E. K. Neuvonen o. J. Ansteinsson: Filmen i biblioteksteknikens tjänst (Sjätte nordiska Biblioteksmötet i Uppsala 1950, 1951. S. 204— 54); H. R. Verry: Micro-Opaques (Aslib Proceedings, IV, 1952); Unesco Survey of Microfilm Use 1951 (Unesco Bulletin for Libraries, VI, 1952); P. Birkelund: Mikrofilmproblemer (Bogens Verden, XXXV, 1953). P. B. Militære Biblioteker. I det 18. Aarhundrede opstod, især tilknyttet Militærakademier o. 1., en Række betydningsfulde Specialbiblioteker for Krigsvidenskab, Krigshistorie og andre militære Fag, og i nyere Tid er disse Biblioteker ofte organiseret som selvstændige og offentlige Institutioner, der udgør vigtige Led i de forskellige Landes Bibliotekssystemer. Før den anden Verdenskrig fandtes det største Militærbibliotek i Moskva med en Bogbestand paa ca. 600.000 Bind, og i Tyskland oprettedes i 1919 et stort militært Centralbibliotek, »Deutsche Heeresbücherei« i Berlin. Biblioteket, der nu er delvis ødelagt, rummede over 300.000 Bind og en Kortsamling paa over 100.000 Kort. Af lignende Størrelse er Army War College Library i Washington, og i Frankrig findes en halv Snes store militære Biblioteker med tilsammen ca. 600.000 Bind. Foruden »Deutsche Heeresbücherei« fandtes i Tyskland et stort Bibliotek paa ca. 200.000 Bind tilknyttet Krigsministeriet, og i München fandtes et »Bayerische Armeebibliothek« med ca. 160.000 Bind og ca.450.000 Kort. I Wien findes et Bibliothek des Kriegsarchivs med ca. 250.000 Bind og et lignende Antal Kort. Det største engelske Krigsbibliotek er War Office Library i London. I flere Lande blev i Mellemkrigsaarene oprettet særlige Samlinger af Materialer til den 1.Verdenskrigs Historie, saaledes det tyske »Weltkriegsbücherei«, det franske »Bibliothèque et musée de la guerre«, »Hoover War Libra-