- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
88

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Militære Biblioteker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Militære Biblioteker ry« i Stanford University Library og Biblioteket ved »Imperial War Museum« i London. Foruden disse mere videnskabeligt prægede militære Biblioteker findes i de fleste Lande en meget lang Række mere bredt anlagte Biblioteker ved de forskellige Garnisoner og militære Tjenestesteder. Disse Biblioteker er ikke mindst beregnet for det menige Mandskab og rummer foruden faglig Litteratur ogsaa Litteratur af underholdende Art. En Videreudvikling af denne Bibliotekstype er de Feltbiblioteker, som det siden den amerikanske Borgerkrig har været almindelig at etablere i Krigstid. Især i de to sidste Verdenskrige er disse Biblioteker blevet organiseret i en kæmpemæssig Maalestok. Administreret af en stor Stab af specialuddannet Personale er der, til Dels ved Hjælp af ambulante Bogsamlinger, stillet Millioner af Bøger til Raadighed for Hærenes og Flaadernes Mandskab, og i en ikke uvæsentlig Grad har disse Foranstaltninger bidraget til at opretholde Troppernes Moral. M. Lodynski: Les bibliothèques militaires modernes, 1926; F. Stuhlmann: Das Schicksal der deutschen Militärbibliotheken nach dem Kriege 1914—18 (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XLVI, 1929); S amm e: Die Militärbibliotheken der wichtigsten ausserdeutschen Länder (Zentralblatt für Bibliothekswesen, L, 1933); Books and Libraries in Wartime. Ed. by P. Butler, 1945. P.B. Danmark. Allerede o. Midten af det 18. Aarhundrede oprettedes her flere betydelige militære Biblioteker. Ældst er Landcadetcorpsets Bibliotek, hvis Grundstamme blev indkøbt 1750—55. Biblioteket blev ophævet 1861, og Bogbestanden indlemmedes i det nedennævnte Bibliotek ved Officersskolen. Af de nuværende militære Biblioteker er Artilleriets Bibliotek det ældste; det blev stiftet 1755 og har nu en Bogsamling paa ca. 12.000 Bind, hvoriblandt mange værdifulde ældre Værker, samt en Haandskriftsamling. I 1787 oprettede det »Militaire Selskab paa Giethuset« et fagligt Bibliotek under den kendte W.H.F. Abrahamsons Ledelse; i 1818 omorganiseredes Biblioteket til »Det kgl. Garnisonsbibliotek«, som bestaar den Dag i Dag og er Landets mest omfattende militære Bibliotek. Efter en for nogle Aar siden foretaget Reorganisering indeholder Biblioteket ca. 50.000 Bd. vedrørende almindelig og militær Historie, Personalhistorie og Krigsvidenskab; til Biblioteket er bl.a. knyttet en større Portrætsamling. I Generalstaben findes et i 1786 oprettet Bibliotek, som nu har en Bogbestand paa ca. 12.000 Bd., og tilknyttet Ingeniørkorpset er et i 1806 stiftet Bibliotek, der nu rummer ca. 12.000 Bd. foruden en meget vigtig Samling Tegninger og Kort vedrørende militære Anlæg, offentlige Bygninger m.v. Hærens Arkiv ejer en Bogsamling paa ca. 6000 Bd. samt en betydelig Portrætsamling, og af andre militære Fagbiblioteker kan nævnes Bibliotekerne ved Flyvekorpset, Lægekorpset og Dyrlægekorpset. Af mere blandet Karakter er det ca. 30.000 Bd. store Bibliotek ved Officersskolen; det er i sin nuværende Skikkelse oprettet 1868 og heri findes foruden Litteratur om de militære Fag en Del almindelig oplysende og underholdende Litteratur. I Tidens Løb er der ved en Række af Hærens Regimenter oprettet Fagbiblioteker, der for en stor Dels Vedkommende opretholdes ved Bidrag fra Officererne, og i Odense stiftedes saaledes 1817 et større Bibliotek, der havde Karakter af et militært Provincialbibliotek. Grundstammen var samlet af en Løjtnant Rafn, som i 1819 udgav en trykt Katalog, der indeholder over 5000 Numre, hvoriblandt en betydelig Kortsamling. Biblioteket havde o. 1925 ca. 15.000 Bd. I 1913 nedsattes en Kommission, der havde til Opgave at tilrettelægge en Centralisation af de forskellige landmilitære Bibliotekers Virksomhed, men det lykkedes ikke at etablere nogen egentlig Fællesledelse, derimod enedes man om at udgive en Fælleskatalog over de vigtigste Bibliotekers Bogbestand. Den udkom i tre Bd. 1917—45 og suppleres ved Tillæg. Damarks sømilitære Biblioteker blev i 1929 organiseret som en Helhed under Navnet »Marinens Bibliotek«, hvorunder sorterer Hovedbiblioteket (hvis Grundstamme er det i 1765 oprettede Søofficersbibliotek), Marinestabens, Søartilleriets, Søkortarkivets og Søofficersskolens Biblioteker. Over Bogbestanden, der nu andrager over 45.000 Bd., blev 1933 udgivet en trykt Katalog i to Bind, der suppleres ved aarlige Tillæg; i Biblioteket findes foruden Litteratur om de marine-nautisk-tekniske Fag Bøger vedrørende Polarvæsen, Verdenshavenes Udforskning og sømilitær Personalhistorie, samt en betydelig Haandskriftsamling, indeholdende bl.a. Dagbøger ført af Søofficerer, Grønlandsrejsende og andre. De danske fagmilitære Biblioteker, hvis Bogbestand kan anslaas til ca. 150.000 Bd., indtager en meget vigtig Plads i det danske Bibliotekssystem ; foruden i de nævnte Fælleskataloger optages deres Tilvækst i den aar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free