- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
91

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Milkau, Fritz - Miller, William Henry - Milo - Miltzow, Gert - Miniature

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Milkau — Miniature 91 sen af indeværende Aarhundrede skabte det tyske Biblioteksvæsens høje Stade, var i Besiddelse af glimrende organisatoriske Evner, og han blev en af de ledende i Arbejdet med → Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken og andre store Opgaver. Som Forfatter og Udgiver vil hans Navn først og fremmest være knyttet til det store Standardværk »Handbuch der Bibliothekswissenschaft« (I— III, 1931—40, 2. Aufl. 1950 ff), som han redigerede, og hvori han selv skrev Afsnittet »Der Bibliothekar und seine Leute«. Af hans øvrige litterære Produktion kan nævnes den mønstergyldige Skildring af Breslau Universitetsbiblioteks Historie (1911), Oversigtsartiklen »Die Bibliotheken« i »Die Kultur der Gegenwart«, I, Abt. 1, 2. Ausg. 1912, det endnu aktuelle Skrift »Centralkatalog und Titeldrucke«, 1898, og den posthumt udgivne Skildring af Bibliotekerne i den gamle Orient (1935). I 1921 hædredes M. med et stort Festskrift »Aufsätze Fritz Milkau gewidmet«. Fritz Milkau zum Gedächtnis. Ansprachen, Vorträge und Verzeichnis seiner Schriften, 1934. P.B. Miller, William Henry (1789—1848), engelsk Bogsamler. Var en meget kyndig Bibliofil og skabte sig (i Britwell Court) en prægtig Bogsamling med engelsk og skotsk Digtning som Speciale. En Del af hans Bogskatte stammer fra Bortsalget af Richard + Hebers Samling. M.s Bøger forblev i Slægtens Eje indtil 1916, da 346 sjældne Americana afhændedes til Henry E. → Huntington for £ 40,000, og senere solgtes Resten af Samlingen ved flere store Auktioner, der indbragte ialt 1⁄2 Million £. E. D. Milo, Familien, dansk Boghandler-, Bogtrykker- og Bogbinderslægt. Stammer fra Königsberg og kom til Odense med Johħan Friderich M. (1722—83), der 1749 blev Bogbindermester dèr. Af hans Sønner blev 6 Bogbindere, deriblandt Friderich Wilhelm M. (1759 —1844), der var Fader til Bogbinder og Boghandler Jacob Frederik M. (1795—1865) og til Bogbinderen, Bog- og Papirhandler, Kancelliraad Johan M. (1788—1861), der oparbejdede den af Faderen paabegyndte Boghandel og Forlagsvirksomhed, som navnlig prægedes af opbyggelige og folkelig-historiske Skrifter i Grundtvigs Aand. 1847—68 udgav Firmaet »Fyens Avis«. Forretningen videreførtes af den ansete og dygtige Søn Hans Christian Andreas M. (1819—81), og efter hans Død af hans Brodersøn Carl Christian M. (1851— 1930), der oparbejdede Bogtrykkeriet til et af Provinsens betydeligste. Han var Formand (1891—1917) og derefter Æresmedlem af Den danske Provinsboghandlerforening. Virksomheden solgtes 1922 til Odenseboghandleren Hempel. C. Nyrop: Ved det Miloske Jubilæum, 1898; O. Tryde: Danske Boghandlerbiografier, 1947, S.87—92. A. Fa. Miltzow, G e r t (1629—88), norsk boksamler, prest og forfatter. Etter teologiske studier ved hollandske og tyske universiteter og magistergrad i København ble han 1658 kapellan hos sin far på Voss og etterfulgte ham 1666 som sogneprest. Viste tidlig interesse for runeinnskrifter, diplomer o. a. kilder til hjemstavnens historie og forfattet flere historiske skrifter, men bare »Presbyteriologia Norwegico — Wos — Hardangriana« (1679) ble trykt. Det er en av de første norske prestehistorier, tildels også en bygdebeskrivelse over Voss. M. har eiet flere sagahåndskrifter, »Codex Miltzowianus« av Gulatingslagen, og er opphavsmann til navnet »Bergens Kapitelsbok« på »Absalon Pedersøns dagbok«. A. Magnussøn søkte ved hans død å sikre seg hans håndskrifter og lykkedes å få tak i fire. W. Munthe: Norske boksamlere i eldre tid (Festskrift til I. Collijn, 1925). W.M. Miniature, farvelagt Illustration i Middelalder-Haandskrift; indgaar hyppigt som Del af → Initialets Ornamentik. Ordet er afledet af latinsk »minium«, Mønje, et rødt Farvestof, der fandt udstrakt Brug i Miniaturemaleriet. Allerede fra ægyptiske Papyrusskrifter kendes farvede Illustrationer, og ogsaa i den ældste romerske Kejsertids Codices optræder den dekorative Billedkunst. En frodig og særpræget Udvikling naaede Bogmaleriet i → byzantinsk Bogkunst, karakteriseret ved Udsmykningens dystre Farver og den stærke Anvendelse af ægte Guld. Ogsaa → irsk og angelsaksisk Bogkunst kan opvise talrige Eksempler paa Miniaturer af stor dekorativ Skønhed, ‘ikke mindst i denne Epokes kosteligt udstyrede Evangeliarer. Det er dog i de følgende Aarhundreder, fra det 12.—15., at Miniaturekunsten naar sin egentlige Blomstringstid. Miniaturene præges da af en stadig større Frigjorthed i Fremstillingen og fremtræder ofte som smaa selvstændige Kunstværker, der i deres billedmæssige Indhold har værdifuld kulturhistorisk Betydning. Medens Miniaturemaleren tidligere hentede sine Motiver fra Biblen, finder han i den senere Middelalder i stadig højere Grad sit Stof i Adelens og Borgerskabets daglige Liv. Det er efterhaanden ikke læn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free