92 Miniature — Miniaturebøger gere alene indenfor Klostermurerne, at Bogkunsten trives; fra det 13.—14. Aarhundrede bliver Bogmaleriet ogsaa et borgerligt, professionelt Arbejde, og Historien kender Navne paa adskillige fremragende Kunstnere. En bemærkelsesværdig Udvikling naar Miniaturekunsten i den sene Middelalder i Nederlandene og Frankrig, hvad navnlig de skønne livres d'heures, → Tidebøgerne, bærer Vidne om. Med Bogtrykkerkunstens Opfindelse i Midten af det 15. Aarhundrede sygner denne Kunstart hen, og i den trykte Bog overtager Træskæreren Miniaturistens Rolle. De nordiske Landes Bidrag til Miniaturekunsten er kun af beskeden Betydning, og de illuminerede Haandskrifter, der blev til i Klostrene i disse Lande, taaler i kunstnerisk Henseende ikke at sammenlignes med de Arbejder, der frembragtes i de sydligere Kulturomraader. Nogle af de bedste Eksempler paa nordisk Middelalder-Miniaturekunst kan bl. a. findes i Haandskrifter fra St. Peders Kloster (det senere Skovkloster) ved Næstved i Danmark, fra Laurentiusklostret i Lund, hvorfra er bevaret flere illuminerede Evangeliarer, og i adskillige Bønnebøger fra Vadstena Klostret i Sverige. Det ældste formodentlig nordiske Haandskrift med Miniaturer er → Dalbybogen, der er skrevet omkring Midten af det 11. Aarhundrede. Om Bogmaleriets Teknik giver Samtidens Litteratur os et ret nøje Kendskab; berømt er saaledes den saakaldte Malebog fra Athos, skrevet i den senere Middelalder af Munken Dianysos, og Don Allessio Piemontesis »secreti« (1555). Selv i liturgiske Haandskrifter har Bogmalerne ofte indsmuglet Oplysninger om deres Arbejdsmetoder. Miniaturemaleriets Teknik er i den nyere Tid gjort til Genstand for dybtgaaende Studier, og Miniaturerne er undersøgt ad farveteknisk Vej; vigtige Resultater er bl.a. fremlagt i A.P. Lauries »New Light on Old Masters«, 1935. C. F. Warner: Illuminated Manuscripts in The British Museum, 1899—1903; L. Weibull: Bibliotek och Arkiv i Skåne under Medeltiden, 1901, S.3—19 og 112—19; E. Jørgensen: Den middelalderlige latinske Skrift. Illuminering (i Haandbog i Bibliotekskundskab ved S. Dahl, 3. Udg., I, 1924); A. Boeckler: Abenländische Miniaturen, 1930; L. Nielsen: Danske mid- delalderlige Haandskrifter, 1937; O. Norn: Guld og Farver (Bogvennen, ny Rk., VII), 1952. E. D. Miniaturebøger, her Betegnelse for meget smaa Bøger. Længe før Bogtrykkerkunstens Opfindelse interesserede Bogens Fremstillere sig for at skabe Bøger i ganske smaa Formater. Allerede hos Plinius findes en Beret- ning om |Illiaden i et Eksemplar saa lille, at det opbevaredes i en Nøddeskal, og fra Middelalderen kendes adskillige haandskrevne Miniaturebøger, især Bibeludgaver, Bønnebøger og Tidebøger, saa smaa at de kunde omsluttes af en Haand. Naar Talen er om Miniaturebøger begrænses disse almindeligvis til 64mo (naar der regnes med det gyldne Snit: ca. 75 X60 mm) og derunder. Den ældste kendte trykte Miniaturebog er en Bønnebog i Størrelsen 43X28 mm, trykt i Neapel 1486. I de nærmest følgende Aarhundreder ser adskillige Lilliputbøger Dagens Lys, og man maa ofte beundre den tekniske Dygtighed, hvormed de er fremstillet. Fra England kan — som den tidligste — nævnes »Prayers and Devotional Pieces«, 1574, (64X43 mm) og fra Holland den ganske lille »Bloem Hofje door«, 1674, der er 12X10 mm og indeholder 49 Sider. I Frankrig fremstillede den berømte Bogtrykkerslægt Didot i det 18. Aarhundrede adskillige Miniaturebøger. De mindste af disse var dog ikke sat med løse Typer, men trykt fra Stereotypier. I det 18. og 19. Aarhundrede opnaaede Almanakker i Miniatureudgaver stor Yndest, og især de franske, illustreret med Kobberstik, er henrivende. Det 19. Aarhundredes formentlig mindste Bog, der er trykt med Haandsats, er en i 1897 udsendt Gengivelse af et Brev fra Galilæa til Christina de Lorena (914 X6 mm, 208 Sider). Med den moderne Tids Hjælpemidler og Reproduktionsmetoder (bl. a. Offsetteknik) er det muligt at fremstille Bøger i endnu mindre Formater. Den mindste Bog, der eksisterer, er en Oversættelse af »Omar Khajjam« fremstillet af H.B. Woods i Massachusetts, U.S.A.; den maaler 6X4 mm og vejer lidt over 1 Gram. K. Lüthi: Bücher kleinsten Format, 1898; Č S 1 ater: How to Collect Books, 1905, S. 185—190; E. C. J. W olf: De bitte smaa Bøger (De Grafiske Ss 1938): E. S. W o1f: Lilliputiana, 1951. E.D Danmark. Medens Miniaturebogen var en ret hyppig Foreteelse ude i Europa allerede i Bogtrykkerkunstens første Aarhundreder, udsendtes de tidligste danske Miniaturebøger ikke før i Løbet af det 18. Aarhundrede. Det diminutive Format benyttedes her som i Udlandet oftest til Skrifter med gudeligt Indhold, f. Eks. Bønnebøger. Aarhundredets mindste danske Bog er »Indfødsretten«, 1776, trykt med en tydelig Antikvaskrift; Siden maaler 26X20 mm, Satsbilledet 21X18 mm med 11 Linjer paa hver Side. Tidligere var der udkommet en anden, men større, Miniaturebog »Morgen- og Aftenoffer til hver Dag i Ugen«, 1758, 55x32 mm. I Begyndelsen af det 19.