Møntbøger 119 Rokokoramme og med saavel Tekst som Afbildninger stukket i Kobber. Bogens første Udgave fra 1736 har kun 54 Blade og er udgivet af Nic. Godonnesche. Af det 19. Aarhundredes mange Mønt- og Medaljebøger, hvor moderne Reproduktionsmetoder som Staalstik, Litografi, Lystryk o.s.v. er de hyppigst anvendte, kan eksempelvis nævnes P. Delaroche, H. Dupont og Ch. Lenormants »Trésor de numismatique et de glyptique, ou recueil général de medailles, monnaies etc. tant anciens que modernes«, der udkom i en Snes Bind 1831—58. Endelig kan paa Grund af deres særlige Tilknytning til Bogtrykfaget nævnes Will. Blades’ »Numismata typographica« (1870) og det lignende tyske Værk af Poul Jehne »Über Buchdruck-Medaillen« (1907). Den ældste kendte danske Møntbog er »En ny Daler Bog«, som Mads Vingaard trykte 1587. Bogen, der er paa 20 Blade og forsynet med Træsnit samt en kortfattet Tekst, er en Vejledning for Købmænd o.l. ved Omregninger af fremmed Mønt; den blev for faa Aar siden fremdraget i Vitterhetsakademiens Bibliotek i Stockholm og er saa vidt vides kun bevaret i dette ene Eksemplar. 1670 udgav Th. Bartholin under Titlen »Numismata Danorum« et efterladt Manuskript af Bog- og Møntsamleren Hans → Mule, 1701 kom Th. B. Bircherods »Specimen antiqvæ rei monetariæ Danorum« og 1791—94 det pompøse Storfolio-Værk »Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i den kgl. Samling«, hvis Tavlebind indeholder over 300 Kobbere. Fra omtrent samme Tid er de 22 bevarede Kobbertavler, der var tænkt anvendt i et Værk om norske Mønter, som Abr. Kall arbejdede paa, men aldrig fik udgivet, og ligeledes ufuldført er det stort anlagte Folioværk om Danmarks og Norges Mønter, som C.Ramus og O.Devegge havde udarbejdet, men efter den førstnævntes Død i 1832 standsedes Trykningen; 34 Ark og 47 Tavler var da fuldført. Ramus udgav 1816 i tre Kvartbind »Catalogus numorum veterum Graecorum et Latinorum Musei Regis Daniæ«, og endnu meget benyttet er Ludv. Müllers to Værker »Numismatique d'Alexandre le Grand« (1855) og »Numismatique de l'ancienne Afrique« (1860—74). Af nyere numismatiske Bøger kan iøvrigt nævnes H. V. Mansfeld-Büllners »Afbildninger af samtlige kjendte danske Moønter fra 1241—1377« (1887), C. T. Jørgensens »Beskrivelse over danske Mønter 1448—1888« (1888), V. Berg- søes »Danske Medailler og Jetons fra 1789— 1891« (1893) med Afbildninger udkommet 1895, L. Bramsens trebinds Værk om franske Medaljer fra Napoleonstiden (1904—13), H. H. Schous med 51 Tavler forsynede »Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448—1814 og danske Mønter 1815—1923« (1926), den store illustrerede Fortegnelse over L. E. Bruuns Gave til Nationalmuseet (1928), Georg Galsters »Danske og norske Medailler og Jetons ca. 1533—ca. 1788« (1936) samt det i 1942 paabegyndte og endnu uafsluttede Storværk »Sylloge Nummorum Graecorum. The Royal Collections of Coins and Medals in the Danish National Museum«. Endvidere kan nævnes Skrifter af P. Hauberg, J. Wilcke o.m.a. En vigtig Kilde til slesvig-holstensk Numismatik er den store illustrerede Katalog »Chr. Langes Sammlung schleswig-holsteinischer Münzen und Medaillen« (1908—12). I Norge udgav C. J. Schive i 1858—65 »Norges Mynter i Middelalderen« med 18 litograferede tavler, og af nyere værker kan nævnes O.C. Bjørnstad 8& H. Holsts »Norges mynter efter 1814« (I, 1927), F.Schjøths »The Currency of the Far East« (1929), R. Støren 8 H. Holsts »Myntgravør Throndsens medaljer, jetonger og merker« (1937) samt andre publikationer udgivet af Universitetets Myntkabinet. A. Ernst: Dansk Numismatik c.1650—1800 (Numismatisk Forenings Medlemsblad, X, 1926); S amm e: Th. B. Bircherods danske Moenthistorie (Numismatisk Forenings Medlemsblad, XIII, 1933); Nordisk Kultur, XXIX: Ment, 1936. P. B. Finland. Elias → Brenner, född och uppfostrad i Finland, utgav 1691 sitt stora arbete »Thesaurus nummorum Sveo-Gothicorum« och gav däri också de första bidragen till Finlands mynthistoria. Bl.a. redogjorde han för alla i Abo präglade mynt och refererade ett större myntfynd i Uskela socken 1686. Brenners uppgifter upptogos av Daniel Juslenius i hans dissertation »Aboa vetus et nova« (1700), i vilken också Abomynten avbildades på en bifogad tabell. I den finländska disputationslitteraturen förekommer sedan numismatiska avhandlingar av J. Brovallius (1745), C. A. Clewberg (1755) och J. Bilmark (1769), av vilka endast Clewbergs (»De nummis Arabicis in patria repertis«) kan sägas vara av något värde. H.G. Porthan, Åbo akademibiblioteks legendariske chef och befrämjare, nedlade stort intresse på akademiens myntkabinett men har ej efterlämnat några numismatiska skrifter.