Natur och Kultur — Naumann 125 även förvärvat förlagsrätten. Sedan 1944 utger förlaget kulturtidskriften »Samtid och framtid«.— Vid förlagets 25-årsjubileum överförde ägaren rörelsen på »Stiftelsen Natur och kultur«, som leder företaget efter oförändrade principer och under dennes chefsskap. Stiftelsen utdelar sedan 1950 årligen vetenskapliga stipendier till stöd för yngre forskare. 25-årskatalog. Natur och kultur, 1947. B.A. Naturselvtryk. Betegnelse for en Fremgangsmaade, hvorved man enten ved direkte Aftryk paa Papiret eller ved Hjælp af særlige Aftryk i Metalplader kan afbilde Blomster, Planter og andre Naturgenstande, Tekstiler m. v. Allerede i det 15. Aarhundrede fremstillede man Planteafbildninger ved Hjælp af tørrede og pressede Planter, som man paa Overfladen forsynede med Farve eller Grafit og trykkede af direkte paa Papiret. Paa en lignende Maade er Afbildningerne i J. H. Kniphof’s »Botanica in originali, das ist lebendig Kräuterbuch« (1733—64). Omkring 1830 opfandt den danske Guldsmed Peter Kyhl (1797—1847) en ny Metode, idet han ved at udsætte de paagældende Genstande for et haardt Pres mellem en Jernplade og en blødere Metalplade af Bly e.l. fik et Aftryk af Genstanden i det bløde Metal, saaledes at der fremkom en Form, der kunde anvendes i Kobbertrykpressen. Kyhl udgav i Begyndelsen af 1830'erne »Tro Afbildninger af Natur-Gjenstande, frembragte ved Aftryk af Gjenstanden selv«, og i det kgl. Bibliotek i København (Ny kgl. Saml. 309 f-fa, 4°) opbevares Kyhls egen Beskrivelse af sin Opfindelse med Prøver af Kobberplader m.v.; han fik paa forskellig Maade Støtte til at arbejde videre med sin Opfindelse, men uden at der blev opnaaet større Resultater. Opfindelsen blev ikke meget kendt, og en Snes Aar senere kunde derfor Lederen af Hof- og Statstrykkeriet i Wien, A. Auer v. Welsbach »genopfinde« Naturselvtrykket efter en Metode, der meget lignede, men dog var bedre end den Kyhl’ske, og der opstod en livlig Strid om Paterniteten til Opfindelsen. Auer benyttede Galvanoplastik til at fremstille en Slags Kliché, af hvilken han saa galvanoplastisk fremstillede den Kobberplade, der skulde anvendes til Trykningen. Auer udgav i 1881—87 Tidsskriftet »Faust. Poligrafisch-illustrierte Zeitschrift«, der indeholder 34 Tavler med Naturtryk af Kniplinger, Mosser, Alger, forskellige Dyr m.v., og efter Auers Metode fremstilledes ogsaa 500 Tavler til C. Ettinghausen & Pokorny’s »Physiotypia plantarum austriacarum« (1856); i 2. Udgave fra 1873 forøgedes Antallet af Tavler til 1000. Naturselvtryk, der har en vis Betydning, især i naturvidenskabelige Værker, anvendes nu ikke meget, men iøvrigt blev der i det 19. Aarhundrede opfundet forskellige Metoder, forskellige fra den Kyhl-Auer’ske saakaldte Physiotypi, men byggende paa de samme Principper, og ialt kendes ca. 100 større og mindre Værker, hvori Naturtryk er anvendt som Illustrationsmiddel. E. Fischer: Zweihundert Jahre Naturselbstdruck. (Gutenberg-Jahrbuch, 1933). P. B. Naudé, Gabriel (1600—53), fransk Biblioteksmand. Var allerede som ung Student levende interesseret i Biblioteksvæsen og efter at have fuldført sit medicinske Studium knyttedes han som Bibliotekar til et stort Privatbibliotek i Rom. Her udgav han i 1627 sit berømte Skrift »Advis pour dresser une bibliothèque« (2. éd. 1644, Nytryk 1876, engelsk Oversættelse 1950), som for bestandig vil sikre N. en Plads som en af Biblioteksvidenskabens Klassikere. Med et forbløffende Klarsyn redegjorde han her for, hvordan et stort Universalbibliotek bør opbygges og administreres. Sine Synspunkter, der var langt forud for deres Tid, fik han Lejlighed til at føre ud i Praksis, da han i 1642 blev kaldt hjem til Paris af Kardinal Richelieu og efter dennes Død samme Aar blev Leder af Kardinal → Mazarins Bibliotek, som han i Løbet af faa Aar gjorde til Frankrigs største. I 1645 kunde Biblioteket, som det første i Frankrig, aabnes for Publikum, men den glimrende Udvikling blev brat standset, da Mazarin i 1649 blev styrtet, hvorefter Biblioteket et Par Aar senere, trods N.s harmdirrende Protest, blev splittet for alle Vinde. Dybt skuffet vendte N. Frankrig Ryggen og gik i Tjeneste hos Dronning Kristina af Sverige; her opholdt han sig et Aars Tid, men da Mazarin i 1653 igen kom til Magten, sendte han straks Bud efter N. for at faa sit Bibliotek genrejst. N. tog med Begejstring mod Tilbudet, men døde paa Rejsen hjem. C. Bj örkbom: Gabriel Naudé och hans Advis pour dresser une bibliothèque (Biblioteksbladet, XV, 1930); J. V. R i c e: Gabriel Naudé 1600—1633, 1939; R. L. H a nsen: Gabriel Naudé og Bibliothèque Mazarine (Bogens Verden, XXXV, 1953). P. B. Naumann, Christian (1810—88), svensk boksamlare. Rättslärd, juris professor i Lund 1852, justitieråd 1860—87. Utgivare av »Tid-