Nautiske Bøger 129 over de nordiske Farvande, (Tidsskrift for Søvæsen, LXXXIV, 1913); M. Eckert: Die Kartenwissenschaft, II, 1925; L. A. Brown: The Story of Maps, 1949; J. Keuning: Cornelis Anthonisz (Tijdschrift van het Koninkl. Nederlandsch Aardrijkskundig Genootschap, 2. Reeks, Deel LXVII, 1950); L. Bagrow: Die Geschichte der Kartographie, 1951; R. V. Tooley: Maps and Map-Makers, 2. ed. 1952; A. W. Lang: Ostfrieslands Küste in der Darstellung der älteren Segelhandbücher (Ostfreesland Kalender 1953); E. Lynam: The Mapmaker’s Art, 1953. P.B Danmark. Som det ovenfor er omtalt, er de ældste kendte Sejlanvisninger og Søkort for nordiske Farvande af fremmed Oprindelse, men det kan dog nævnes, at man i Kong Valdemars Jordebog fra o.1300 finder en interessant Beskrivelse af en Sejlrute fra Danmark til Finland og derfra til Estland. Som den ældste kendte, danske nautiske Bog maa imidlertid regnes det af Bogtrykkeren Lorentz Benedicht i 1568 udgivne Læsekort: »Søkartet offuer Øster oc Vester Søen: Vdi huilcken mand finder paa det allerflittigste, aff de beste Piloter optegnet oc Bescreffuen all Søens leylighed og skickelse ...« Bogen, der som ovenfor nævnt, er en Bearbejdelse af to eller flere hollandske Søbøger, er forsynet med forskellige Træsnit bl.a. Landtoninger, hvoraf en Del er trykt paa indklæbede Strimler, der kan være op til fire Gange Klummebredden. »Søkartet« blev 1915 genudgivet og forsynet med udførlige Kommentarer af Johs. Knudsen, og en Del af det eftertryktes iøvrigt i 1608 under den samme Titel som Originalens. Dette Optryk er det sidste Eksempel paa en Søkortbog af den gamle Type, ikke alene paa dansk Grund, men i det hele taget. Det stigende Behov for egentlige Søkort blev i flere Generationer tilfredsstillet gennem de i Holland udgivne Kort, ogsaa over de nordiske Farvande, men det kan dog nævnes, at man fra 1640 kender et af Johannes Wittemak tegnet Kort over den jydske Vestkyst, og det første egentlige Søkort, der er udført herhjemme, er fra 1653. Det findes i det kgl. Bibliotek i København (Ny kgl. Saml. 387e, 2°) og omfatter den sydlige Del af Øresund. Det er tegnet af Bagge Wandel, der var Leder af Christian IV.s Navigationsskole og desuden er kendt for sin i 1649 udkomne Lærebog i Navigation: »Det vaagendis Øye« og for sin »Memoriale nauticum, eller kort Udkastning om Seylatz Undervijszning«, hvis første Udgave muligvis er fra 1675. Den ældste bevarede Udgave stammer fra 1682, og fra 1683 kendes en ny Udgave mėd omtrykt Titelblad og ændret Fortale. 9. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II Initiativet til en systematisk Søopmaaling blev taget af Ole Rømer, som i 1689 fremsatte en Plan og foreslog Arbejdet overdraget til Jørgen Dinesen Oxendorph, der havde ledet Udarbejdelsen af den saakaldte Christian V.s Matrikel og ogsaa havde foretaget visse Søopmaalinger. Det blev imidlertid Jens Sørensen — »den danske Hydrografis Fader« — der blev udnævnt til Søkortdirektør, og inden sin Død i 1723 fik han udarbejdet ca. 100 udmærkede Søkort over danske og norske Farvande. Af militære Grunde blev Kortene imidlertid gemt i Admiralitetets Arkiv og kom ikke den praktiske Søfart til gode. (De danske Kort er udgivet i 1916 af Johs. Knudsen og J.Estrup). Efter Jens Sørensens Død gik Søopmaalingen i Staa, selv om der af og til blev givet Privilegium til Udgivelse af visse Kort; 1749 udgav Navigationsdirektør C.C. Lous saaledes et iøvrigt meget daarligt Kort over Kattegat. Det var først efter Søkort-Arkivets Oprettelse i 1784, at der var skabt de nødvendige Betingelser for en fuldstændig Kortlægning af saavel danske, norske som de islandske Farvande, og omkring Midten af det 19. Aarhundrede forelaa der tidssvarende Søkort over praktisk talt alle danske Farvande. Maalestokken var for de flestes Vedkommende .1:120,000, men ved de senere Udgaver ændredes den til 1:1530,000. For de færøske og islandske Farvande udkom ufuldstændige Kort i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, men det er først i indeværende Aarhundrede, at en fuldstændig Søopmaaling er gennemført. Det første danske Søkort over en Del af Grønland udkom 1825, og i 1819 udgav Søkort-Arkivet et Kort over de dansk-vestindiske Farvande. Af større teoretiske eller praktiske Værker om Navigation er der, foruden de allerede nævnte, Grund til at omtale Tyge Christensens »Ars navigationis«, 1642, Anders Michelsøns »Skipper Selskabs Danske Gradbog«, 1697, Peder Horrebows »Danske Skatkamer«, 1745, og de i 1735 og 1763 udkomne danske Bearbejdelser af Johan Månssons svenske Søbog fra 1644 og senere, Lorents Bentsens »Den nye Danske Søe-Bog, eller Styrmands og Loedsmands Haandbog«, 1745, og samme Forfatters tilsvarende Bog beregnet for den »vesterske Søefart«, 1756. Anders Davidsen Wiborg udgav 1770 »Kiernen af Navigationen«, og fra den meget produktive og alsidige Navigationsdirektør C.C. Lous’ Haand foreligger bl. a. »Skatkam-