Nyerup — Nygrén 135 Værker, der har Tilknytning til Bog- og Biblioteksvæsen, kan bl.a. nævnes den latinske Magisterdisputats fra 1784 om en Række Inkunabler i det kgl. Bibliotek, flere betydningsfulde Kollegiedisputatser om de førreformatoriske Skolebøger, det lille Skrift »Om Bibliothekarforelæsninger ved Universitetsbibliotheket« (1815), det bibliografisk-litterære Værk »Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igiennem Aarhundreder« (1816) samt det bibliografiske Hovedværk »Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island« (1820), i hvilket dog Nordmanden Jens → Kraft havde sin store Andel, og som først et Aarhundrede senere blev afløst af et større Værk. I 1790erne udgav N. de indholdsrige Samlinger »Luxdorphiana«, »Langebekiana« og »Suhmiana«, 1808 en Katalog over det norske Videnskabernes Selskabs Samlinger, og til Seidelins »Læsendes Aarbog« for 1800 udarbejdede han en Skildring af danske Bogtrykkeriers Historie, hvis mange Førstehaandoplysninger endnu den Dag i Dag gør den til et vigtigt Kildeskrift, ligesom han til de litteraturhistoriske Arbejder, han udgav sammen med K. L. Rahbek, bl. a. leverede det bibliografiske Stof. N. redigerede forskellige Tidsskrifter, saaledes »Lærde Efterretninger« (1790—1804), og her som andetsteds lod han sine radikale, rationalistiske Anskuelser komme til Orde paa en Maade, som i visse Tilfælde bragte ham i Konflikt med Enevoldsmagtens Myndigheder. Som Forkæmper for det skandinaviske Samarbejde stod N. i personlig Forbindelse med en Række førende Personligheder i hele Norden; han var en af de ledende i den Kreds af Mænd, som i Begyndelsen af Aarhundredet oprettede Nationalmuseet, hvis første beskedne Samlinger blev anbragt i Universitetsbiblioteket ovenover Trinitatis Kirke. Gennem mange Aar var han Provst paa Regensen, og her som andre Steder priste man hans Elskelighed og uegennyttige Karakter. Rasmus Nyerups Levnetsløb, udgivet af C. L. Strøm, 1829; S.D ahl: Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne, 1932, S. 38—39. P.B. Nygaard, A x e1 (1877—1953), dansk Bogillustrator. Tegner. Begyndte i 1902 sin Karrière som Karikaturtegner ved schweiziske og tyske Blade og knyttedes senere til danske Vittighedsblade bl.a. »Klods Hans«; var fra 1908 til sin Død fast Medarbejder ved »Politiken«, hvorfra især hans daglige Tegning til Rubrikken »Dag til Dag« vil blive husket. I 1905 tegnede han et Omslag til Anders W. Holms »Digte« og indledte dermed en frugtbar og skelsættende Virksomhed som Bogkunstner og Illustrator. N. har illustreret et betydeligt Antal Bøger af vidt forskellig Karakter; hans Motivfelt spænder over et stort Omraade med Sujetter fra Byens Liv, fra Naturen, fra Barnets og fra Dyrets Verden, enhver Situation forstod han at fastholde i en graciøs Stil med faa og enkle Streger. Ud af N.s Produktion skal især fremhæves Illustreringen af »Casanovas Memoirer« (1906), Vignetter og Tegninger til Pios Forlags »Vignetbøger« og til Bellmans »Fredmans Epistler« (1920), Illustrationerne til Axel Juels »Rosa« (1923) og til Holbergs Komedier (1926). Ogsaa som Exlibris-Tegner har N. været virksom, og de fleste af hans Bogejermærker er karakteristiske ved den samme yndefulde Stil, som kendetegner hans Illustrationskunst. O. Gelsted, P. Henningsen og H. H. S e edorff: Axel Nygaards Tegninger, 1937. E. D. Nygaard, G e o r g (1871—1942), dansk Bogsamler, Redaktør, Forfatter. N., der var Medarbejder ved Dagbladet »Ekstrabladet« fra 1905 til sin Død, begyndte allerede som 15-aarig at samle systematisk paa Bøger, og hans Bibliotek naaede sluttelig op paa ca. 15,000 Bind. N. besad en betydelig bibliofil Viden og havde en bemærkelsesværdig Evne til at finde sjældné Bøger til rimelige Priser. Hans Samling var meget alsidig, men — foruden Skønlitteratur — var især Personalhistorie, Topografi og Kunst fyldigt repræsenteret. Et meget stort Antal af N.s Bøger var med Dedikation; han ejede ogsaa en omfattende Autografsamling. Hans Bibliotek blev solgt ved tre Auktioner i København 1942—43 og indbragte ca. 60,000 Kr. E.D. Nygaard, William Martin (1865—1952), norsk forlagsbokhandler. Studerte filologi, men kjøpte 1888 H.+ Aschehoug 8. Co.s forlag og sortimentsbokhandel sammen med Th. Lambrechts. Fellesskapet ble opphevet 1900, da N. ble eneeier av forlaget. Tok initiativet til stiftelsen av »Den Norske Forleggerforening« 1895, og var dens formann 1895—1922 og 1925—29. Hans virke har vært av grunnleggende betydning for utviklingen av norsk forlag og bokhandel, og han var »Den norske Bokhandlerforening«s æresmedlem. O. G. Nygrén, Eugène (född 1878), finländsk boktryckare. Ledde under åren 1907—17 »Abo tryckeri- och tidningsab«, från år 1920 »J. Simelii arvingars boktryckeriab« i Hel-