Opstilling — Ordbøger 169 af Bøger gælder det, at man normalt opdeler disse efter Format, saaledes at £. Eks. alle Bøger, hvis Højde er under 25 cm., anbringes i een Række, Bøger mellem 25 og 35 cm. i en anden og Bøger højere end 35 cm. i en Række for sig. Til Værker i Storfolio e. 1., indbundne Aviser o.l. bør indrettes særlige Hylder, hvorpaa de anbringes liggende. Tidligere tog man kun Hensyn til Bøgernes Format rent teknisk set, men mere pladsøkonomisk er det at tage Hensyn til den faktiske Højde. Iøvrigt har de fleste moderne Biblioteker Reoler med flyttelige Hylder, saaledes at man kan udnytte Pladsen mest muligt. Af Hensyn til Bøgernes Konservering er det bl.a. af stor Betydning, at de staar nogenlunde sammenpresset paa Hylderne, og for at opnaa dette maa man ofte anvende særlige → Bogstøtter. G. Leyh: Aufstellung und Signaturen (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933). P.B. Ordbogskatalog, Betegnelsen for en Katalog, hvori i een alfabetisk Række er indordnet Forfatternavne, Emneord og Titler. Ordnet paa denne Maade kan en enkelt Katalog saaledes give Oplysning om, hvilke Bøger vedkommende Bibliotek ejer af en bestemt Forfatter, om et bestemt Emne eller med en bestemt Titel. Ordbogskatalogen, eller Dictionary Catalogue (saaledes kaldet fordi den er ordnet som en Ordbog eller et Konversationsleksikon), blev først taget i Brug i Amerika, hvor Charles A. Cutter i 1876 udgav trykte Regler for dens Indretning, og har siden fundet Anvendelse Verden over, ikke mindst i de nordiske Lande, hvor den nu anvendes i de fleste Folkebiblioteker. C. A. Cutter: Rules for a Dictionary Catalogue, 4. ed. 1904. P.B. Ordbøger. Betegnelse for Værker, der, som Regel alfabetisk ordnet, giver en Fortegnelse over de til et Sprog hørende Ord, eller specielle Dele heraf, ledsaget enten af en Forklaring over deres Betydning, Eksempler paa deres Forekomst og Brug, historiske Udvikling m.v. eller af en Oversættelse til et andet Sprog. Begrebet er meget omfattende, og der findes et stort Antal Typer af Ordbøger, ligesom Betegnelserne varierer meget (Ordbog, Leksikon, Glossarium, Dictionarium, Vocabularium, Nomenclator, Idiotikon, der især bruges om Dialektordbøger, Etymologicum m. v.). Ordbøger eller ordbogslignende Værker kendtes allerede hos Assyrerne og Babylonerne, og fra den klassiske Oldtid haves Ord- bøger over det græske og det latinske Sprog, ligesom der fra Middelalderen er bevaret arabiske leksikografiske Arbejder samt f£.Eks. den berømte Encyklopædi og Ordbog → Catholicon, som Gutenberg bragte i Trykken. Renæssancebevægelsen gav sig ogsaa Udslag i Udarbejdelsen af store Ordbogsarbejder over de klassiske Sprog, og af trykte Ordbøger fra det 15. og 16. Aarhundrede kan nævnes J.Crestons græsk-latinske Ordbog, der udkom 1481, samt de berømte »Thesaurus linguae latinae«, 1531, og »Thesaurus graeca linguae«, 1572, af henholdsvis Henri og Robert Estienne (Stephanus). Middelalderlatinen behandledes leksikografisk i Du Canges »Glossarium mediae et infimae latinitatis«, der første Gang udkom 1678, og hvis sidste Udgave fra 1883—88 stadig er et Standardværk indenfor sit Omraade. Samme Forfatter udgav 1688 et tilsvarende Værk for det græske Sprog. En særlig Betydning for Ordbogsprincipernes Udvikling fik de saakaldte Sprogakademier, hvoraf det ældste er det italienske Crusca-Akademi, stiftet 1582; disse Akademier paatog sig Udgivelse af Modersmaalsordbøger med kritisk, udrensende Tendens, saa at alle formentlig unationale eller ukorrekte Ord fjernedes, det saakaldte Akademiprincip. Crusca-Akademiets Ordbog over Italiensk udkom 1612, og 1694 udgaves 1. Udgave af det franske Akademis Ordbog; en spansk Akademiordbog udkom 1726—39, en russsisk 1816 —22, og 1793 paabegyndtes den nedennævnte danske Akademiordbog. Af andre Ordbøger fra det 18. Aarhundrede kan nævnes Samuel Johnsons engelske Ordbog, 1755 og senere, og J.C.Adelungs store tyske Ordbog, der udkom første Gang 1774—86. Sprogvidenskabens Udvikling i det 19. Aarhundrede gav Stødet til Grundlæggelse af en lang Række stort anlagte nationale Ordbøger, hvoraf kan nævnes Brødrene Grimms »Deutsches Wörterbuch«, der begyndte i 1854 og var tænkt som et populært Værk, men senere udviklede sig til et strengt videnskabeligt Værk, der endnu ikke er helt afsluttet; af lignende Karakter er den ligeledes uafsluttede » Woordenboek der Nederlandsche Taal«, der blev grundlagt 1882 af R. M. de Vries og te Winkel. For England er Hovedværket den 33 Bind store »Oxford English Dictionary«, 1884— 1933, og af de mange andre nyere engelske Ordbøger kan nævnes Noah Websters »American Dictionary of the English Language«, der udkom første Gang 1828 i U.S.A. og er et Standardværk for det amerikansk-engelske