182 Panckoucke — Pap tionnaire des sciences médicales« (1810 ff., 60 Bind), Bibliothèque française-latine (1826 ff., 178 Bind). A. F. Panizzi, Antonio (1797—1879), engelsk Biblioteksmand. P. var født i Norditalien og blev uddannet som Jurist ved Universitetet i Parma, men paa Grund af sin Deltagelse i den italienske Frihedsbevægelse og med en Dødsdom svævende over Hovedet maatte han flygte ud af Landet, og i 1824 opnaaede han Asyl i England. De første Aar her ernærede han sig ved Undervisning og Udgiverarbejde, men i 1828 blev han Professor i Italiensk ved University College i London, og 1831 opnaaede han Ansættelse ved British Museum Library. Her lagde han saa fremragende Evner for Dagen, at han kun 40 Aar gammel, og trods megen Modstand fra flere Kredse, udnævntes til Keeper of the Printed Books for i 1856 at blive Bibliotekets Chef. Han trak sig tilbage 1866, og i de næsten 30 Aar han indtog en ledende Stilling ved Biblioteket, lykkedes det ham trods megen Modstand at gennemføre en radikal Omlægning af Bibliotekets Organisation og Karakter, saa det er ikke uden Grund, at P. er blevet betegnet som British Museum Library’s anden Grundlægger. Ved en overordentlig intensiv Accessionspolitik fik han Bogbestanden fordoblet og gennemført en ny Pligtafleveringsordning, saa Biblioteket blev et virkeligt Nationalbibliotek og et videnskabeligt Bibliotek paa Højde med Verdens bedste. P. udarbejdede helt nye Katalogiseringsregler (trykt 1841) og iværksatte de øvrige Arbejder, der danner Grundlaget for den store → Catalogue of the Printed Books in the Library of the British Museum, hvis Udgivelse paabegyndtes 1881 og stadig fortsættes. Han fik endvidere gennemført store Byggearbejder, og de af P. selv udarbejdede Planer, hvori bl. a. indgik den berømte Kuppellæsesal, der indviedes 1857, danner Epoke i Biblioteksarkitekturens Historie. Paa mangfoldige andre Omraader fik P.s Virksomhed afgørende Indflydelse paa Eftertidens Biblioteksvæsen, og han er uden Tvivl en af de største Skikkelser i Bibliotekshistorien. L. Fagan: The Life of Sir Anthony Panizzi, 2. ed., I—II, 1880; C. Brooks: Antonio Panizzi, Scholar and Patriot, 1931; G. Bongiovanni: Vita de Antonio Panizzi, 1934; A. Predeek: Antonio Panizzi und der alphabetische Katalog des Britischen Museums (Festschrift Georg Leyh, 1937); W.Munthe: Boknåm, 1943, s. a —20. P.B. Pannartz, Arnold (død 1478), tysk Bogtrykker. Havde lært Faget hos -Fust og → Schöffer og bragte sammen med Konrad → Sweynheym Bogtrykkerkunsten til Italien; sammen med Sweynheym arbejdede P. først i Benediktinerklostret Subiaco ved Rom, og de fremstillede dèr den første i Italien trykte Bog, Ciceros »De oratore« (1465). Efter i 1467 at have fuldendt Trykningen af Augustinus »De civitate Dei« flyttede de to Bogtrykkere til Rom og trykte i de følgende Aar et meget betydeligt Antal Bøger, væsentligt Klassiker-Udgaver. 1473 opløstes Kompagniskabet, men saavel P. som Sweynheym fortsatte som selvstændige Bogtrykkere. K. H ae bler: Die deutsche Buchdrucker des 15. Jahrhunderts im Ausland, 1924. E. D. Panzer, Georg Wolfgang (1729— 1805), tysk Inkunabelforsker og Bibliograf. P. var den første, der bragte Inkunabelbibliografien ind i et metodisk Leje, idet han i sit store Værk »Annales typographici« I—XI, Nürnberg 1793—1803, ordnede de da kendte Tryk ældre end 1536 efter Trykkested og indenfor dette kronologisk; indenfor det enkelte Aar skete Ordningen efter Presse. P.s banebrydende Værk indeholder dog kun ikke-tyske Bøger, idet han behandlede den tyske Litteratur ældre end 1526 i sine »Annalen der älteren deutschen Litteratur«, I—II, Nürnberg 1788—1805. Hertil føjede Emil Weller 1864—85 et tredie Bind, idet hans Værk »Repertorium typographicum. Die deutsche Litteratur im 1. Viertel des 16. Jahrhunderts« er et Supplement til og en Nybearbejdning af den Del af P.s Værk, der behandler det 16. Aarhundrede. P.udgav desuden bl.a. et Værk om Nürnbergs ældste Boghistorie og er iøvrigt bekendt for sin store Bibelsamling, der blev solgt til Hertugen af Württemberg og nu findes i Landsbiblioteket i Stuttgart. E. v. R a t h:Vorläufer des Gesamtkatalog des Wiegendruckes (Werden und Wirken. Festschrift für Karl W. Hiersemann, 1924). P.B. Pap, Fællesbetegnelse for en Række stive op til 5 mm tykke + Kartonsorter fremstillet i flere Lag af grove Papirraastoffer, hvoraf gammelt Papir ofte udgør en væsentlig Del. Pap fremstilles hyppigst paa Cylinderviremaskiner med Formatvalse; paa denne sammengauskes de enkelte Lag i vaad Tilstand og skæres af, naar den ønskede Tykkelse er naaet. Andre Papsorter fremstilles ved Sammenlimning af flere Lag. De forskellige Sorter betegnes som Regel efter Raastof eller Anvendelse. Halmpap fremstilles saaledes af Halmfibre, hvid Træpap af grov hvid Træslib, og