Pap — Papir 183 Bogbinderpap, der anvendes til Bogbind, fremstilles hovedsagelig af gammelt Papir. Fra gammel Tid betegnes Pap ved Numre, som angiver det Antal Ark af Formatet 70X 100 cm, som gaar paa 50 eller 100 kg. Papbind. Allerede i den tidlige Middelalder fandt orientalske Boghaandværkere paa at anvende Pap i Stedet for Træplader til Bogens Permer, og fra de muhamedanske Lande kom denne Teknik til Europa, hvor Papbindene vinder Udbredelse fra det 15. og 16. Aarhundrede. Blandt Pionererne her var Aldus → Manutius. Oprindelig fremstilledes Papindlæggene — saavel i Orienten som i Europa — af sammenlimede Papirlag (eller Pergament), og hyppigt brugtes →Makulatur, kasserede Bøger, Etbladstryk etc. Senere fabrikeredes Pap af Papirmasse (se under Pap). Ved Papbind som moderne teknisk Udtryk forstaar man en billig Indbinding med Pappermer, hyppigt uden eller med ganske smal → Formering, med → løs Ryg, → lav Fals og Shirtingsryg og Hjørner. E. D. Papir. Histo rie. Papirmagerkunsten blev opfundet og udøvet af Kineserne for ca. 1850 Aar siden. Som Raamateriale anvendtes saavel Klude af Silke, Hamp og Hør som raa Basttaver af Morbær og Bambus. Disse defibreredes ved Stampning og østes med Haandforme fra en Bøtte, idet der i Princippet anvendtes det samme Værktøj og den samme Fremgangsmaade, som anvendes endnu i Dag ved Fremstilling af haandgjort Papir. Kinesiske Krigsfanger hos Araberne bragte omkring Aar 750 Papirmagerkunsten til Kulturlandene omkring Lilleasien, hvor Forekomsten af Hør og Hamp gav naturlige Betingelser for Oprettelsen af → »Papirmøller« placeret ved Floder og Kanaler. Det nye Skrivemateriale tog Navn efter + Papyrus, som det o. Aar 1000 helt havde fortrængt. Maurerne bragte i det 11. Aarhundrede Papirmagerkunsten til Spanien, og omtrent samtidig naaede den Norditalien, hvor venetianske Købmænd gennem flere Aarhundreder havde indført Papir fra de arabiske Lande. Raamaterialet til Papirfremstillingen var lige til ca. Aar 1800 udelukkende Klude, som indtil → Hollænderen fremkom ca. 1680 hovedsagelig behandledes i → Stampeværker drevet af Vandkraft. Papiret østes med Haandforme og var ofte forsynet med karakteristiske + Vandmærker, hvad der endnu i Dag er en Kilde til interessante historiske Oplysninger. Bogtrykkerkunstens Opfindelse ca. 1450 og senere Reformationen forøgede Papirforbruget stærkt og bevirkede, at Kludemanglen blev næsten permanent, hvilket gav en naturlig Begrænsning af Produktionen. 1799 opfandt Franskmanden Louis → Robert → Papirmaskinen, og den derefter følgende Mekanisering af Papirfremstillingen betød en Revolution i Papirets Historie. Maskinerne, der i Sammenligning med Haandfremstillingen havde en overmaade stor Produktionskapacitet, i Forbindelse med den af Tyskeren Illig ca. 1805 opfundne Limning i Hollænderen med Harpix og Alun, bevirkede en betydelig Stigning i Produktionen og gjorde Kludemanglen endnu mere følelig. Efterhaanden lykkedes det imidlertid at finde Erstatningsstoffer for Kludene. 1843 opfandt Tyskeren Keller saaledes → Træslibet, og ca. 1854 fremstilledes Natroncellulose af Naaletræ, medens Sulfitcellulosen, ligeledes fremstillet af Naaletræ, som senere skulde vise sig at være Kludene jævnbyrdig som Papirraastof, først blev opfundet af Amerikaneren Tilghman omkring 1866 og fremkom som færdig Handelsvare midt i Halvfjerdserne, efter at Kogeprocessen var forbedret af Svenskeren Ekman og Tyskeren Mitscherlich,. Først fra dette Tidspunkt blev der igen Balance mellem de tilgængelige Raastofmængder og Produktionskapaciteten. Papirfremstilling fra dette Tidspunkt er præget af den almindelige tekniske Udvikling, der dels har givet sig Udslag i en stadig Forbedring af Koge- og Blegeprocesserne, dels i en forbedret Maleteknik ved Behandlingen af Raastofferne, idet Hollænderne afløses af Stofmøller, og dels i en stadig Udvikling af Papirmaskinen i Retning af bredere og mere hurtigløbende Maskiner. Derimod fremstilles Kludepapir og haandgjort Papir i stadig aftagende Mængder og kun til ganske specielle Formaal. P. Klemm: Handbuch der Papierkunde, 3. Aufl., 1923; D. Hunte r: The Literature of Papermaking, 1925; Samme: Old Papermaking in China and Japan; 1932; Samme: Papermaking. The History and Technique, 2. ed. 1947; A.Renker: Das Buch vom Papier, 4. Ausg. 1951; Papiergeschichte, Tidsskrift udgivet af Forschungsstelle Papiergeschichte im Gutenberg-Museum zu Mainz, 1951 ff. N.N. Danmark. Arkivundersøgelser viser, at Papir først efter Aar 1350 er anvendt til Dokumenter i Danmark. Frederik II anlagde den første danske Papirmølle ved Hvidøre 1576, den nedlagdes dog allerede 1583. Fra 1590