Papir 187 persbrukens produktion, och deras andel i det totala exportvärdet steg från 8% till 25%. Antalet pappersbruk och pappfabriker var 1890 mindre än 40 och årsproduktionen var under åren 1896—1900 i medeltal omkring 86,000 ton. År 1913 fanns 73 företag, och produktionssiffran hade stigit till 333,000 ton, vilka siffror bestodo under kriget 1914 —18 med en topp 1916 på 409,000 ton. År 1924 hade årstillverkningen stigit till över 500,000 ton, 1928 till 600,000 ton och 1929 till 700,000. Den ekonomiska krisen 1930—33 sänkte siffran något, men 1935 hade den överstigit 800,000, och 1937 nåddes mellankrigsårens toppresultat med 978,300 ton. Under det andra världskriget sjönk årsproduktionen till mellan 500,000 och 600,000 ton, men redan första fredsåret 1946 hade tillverkningssiffran passerat 1937 års rekord och översteg 1,000,000 ton och har sedan icke understigit denna kvantitet. De siffror, som här nämnts, avse Sveriges hela produktion av papper och papp. Av den totala årsproduktionen (1949) faller ca. 25 % eller något mer än 300,000 ton på tidningspapper; av s.k. finpapper, d. v.s. huvudsakligen högklassiga skriv- och tryckpapperskvaliteter, tillverkas årligen ca. 100,000 ton. Boktryckpapperets andel i finpappersproduktionen uppgår till nära 50 %, post- och skrivpapperets andel är omkring 30%. (För uppgifter om de svenska pappersbruken, deras historia, kapacitet m.m. hänvisas till här nedan förtecknad litteratur, framför allt till Svenska pappersbruksföreningens år 1923 och 1948 utgivna minneskrifter.) Den svenska cellulosaindustriens utveckling och nationalekonomiska betydelse. Festskrift utg. av Svenska cellulosaföreningen till firande av dess tjugufemåriga tillvaro, 1918; S.Ambrosiani: Dokument rörande de äldre pappersbruken i Sverige. (Föreningen för svensk kulturhistoria. Böcker. 1.), 1919—23; Molæ chartariæ suecanæ. Svenska pappersbruksföreningens minnesskrift, I—II, 1923; En bok om papper, 1944; Svenska pappersbruksföreningen 1923— 1948. Minnesskrift vid 50-årsjubileet, 1948; O. Lin dberg: Näringsgeografiska studier över den svenska pappersindustriens lokalisering. (Geographica. Nr. 23), 1951. B. A. Teknik. Haandgjort Papir fremstilles nu kun i et beskedent Omfang til ganske særlige Formaal som Pengesedler, Specialværker, Brevpapir o.l. Som Raastof anvendes saavel Klude som Cellulose, og Formene er som Regel forsynede med paasyede → Vandmærkebelægninger. I Princippet foregaar Fremstillingen, som den er foregaaet i Aarhundreder, idet to Mand, »Øseren« og »Gauskeren«, arbejder sammen ved Bøtten med 2 Forme og 1 Dækkel. De øste Ark gauskes af paa en Filtstabel, der presses i en hydraulisk Presse, hvorefter de enkelte Papirark kan tages af Filten og tørres ved Ophængning i særlige Tørrerum. Skrivepapir efterlimes ved at dyppes i en Opløsning af dyrisk Lim og atter tørres. For at opnaa en udjævnet Overflade uden dog at miste det haandgjorte Præg glittes Bøttepapiret ofte mellem Zinkplader (Pladeglitte). Maskinpapir fremstilles næsten udelukkende paa Langviremaskiner, idet Rundviremaskinerne kun anvendes til Karton og Pap. Som Raastof anvendes → Papirmasse, gammelt Papir og i ringe Omfang Klude. Raastofferne defibreres og behandles i → Halvtøjs- og → Heltøjs- → Hollændere eller i andre i de senere Aar fremkomne Maleapparater, og der tilsættes Fyldstoffer, Lim, Farve (+ Papirfarvning) og andre Hjælpestoffer, hvorefter det færdigbehandlede Papirstof i vandig Opslemning med ca. 2% Indhold af → Papirfibre passerer Sandfang og Knudefang, nu ofte udformet som rørformige Centrifugalsorterere, som tilbageholder Urenheder, inden Stoffet naar frem til Papirmaskinen. Selve Langviremaskinen eller Fourdriniermaskinen, som den ofte kaldes efter Brdr. Fourdrinier, som ca. 1804 fremstillede den første brugelige → Papirmaskine paa Grundlag af Louis → Roberts i 1799 udtagne Patenter, har følgende Opbygning: Indløbskassen, hvor Fiberstoffet fortyndes yderligere, inden det løber ud paa Viren. Viren, vævet af Bronzetraad i Papirmaskinens Bredde og samlet med en loddet Søm til et endeløst Baand, løber med en Hastighed, der er afpasset efter Arten af det Papir, der skal fremstilles. Inde i Viren anbringes til Understøtning en Række Ruller, hvis Lejer hviler paa Virestativet. Forrest Brystrullen, dernæst en Række Registerruller, saa en Række Vakuumsugekasser og sidst Gauskepressen. Idet det fortyndede Fiberstof løber ud paa Viren, vil en stor Del af Vandet gaa gennem Viren allerede ved Registerrullerne og endnu mere ved Sugekasserne, saaledes at Fiberlaget, der lægger sig oven paa Viren, danner et fast sammenhængende Lag, → »Papirbanen«, der yderligere filtes ved sideværts Rystning af hele Registerrullepartiet. Efter at den nydannede Papirbane sammen med Viren har passeret Gauskepressen, er den i Stand til uden Understøtning at føres over paa en Filt, der som et Transportbaand fører den gennem