Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Pergamentbind
- Pergamentcodex
- Pergamentpapir
- Pergamenttryk
- Pergamonbiblioteket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pergamentbind — Pergamonbiblioteket 201
denne Periode, har dette Materiale vist sig at
være overordentligt holdbart. Bindene kan
deles i to Hovedtyper, de spansk-italienske og
de hollandsk-nordtyske. De førstnævnte er
karakteristiske ved, at Pergamentet tjener
direkte som Bind uden Anvendelse af
Papindlæg. Permerne holdes lukkede med
Stropper, der knappes paa modsvarende Knuder;
Titlen er som Regel skrevet paa langs ad
Ryggen. Den anden Type er de saakaldte +
Hornbind, der er noget senere, og som vandt
megen Udbredelse i Nordeuropa i det 17.—18.
Aarhundrede. Nutildags anvendes Pergament
som Indbindingsmateriale udelukkende til
finere Bogindbindinger, evt. kun til Ryg og
Hjørner. E. D.
Pergamentcodex. Se Codex.
Pergamentpapir eller Papyrin (vegetabilsk
Pergament) fremstilles ved at behandle ulimet
Bomulds- eller Cellulosepapir kortvarigt med
kold, svagt fortyndet Svovlsyre eller en
Opløsning af Zinkklorid, hvorved Fibrene
hydratiseres, saa de binder sammen,
Fiberstrukturen ophæves, og Porerne tilstoppes. Derpaa
udvaskes Syren eller Zinkkloriden med Vand
tilsat Soda eller Ammoniakvand, og Papiret
er nu svagt transparent, vandtæt, blødt og
bøjeligt i fugtig Tilstand, men stift og haardt,
naar det tørrer op. En Efterbehandling med
Glycerin kan dog smidiggøre det i tør
Tilstand. N.N.
Pergamenttryk. Bøger trykt paa Pergament
kendes især fra Bogtrykkerkunstens ældre
Tid, idet man da i mange Tilfælde bestræbte
sig paa at fremstille trykte Bøger, der saa
slaaende som muligt skulde ligne de
middelalderlige Haandskrifter, hvorfor man ogsaa
udmalede Bøgernes Træsnit, saa de saa ud som
Miniaturer; i det hele taget er
Pergamenttryk blevet anvendt, og anvendes stadig, naar
man ønsker at give en Bog et særligt fornemt
og kostbart Udseende. Der kendes saaledes
mange Eksempler paa, at
Dedikationseksemplarer eller andre Særoplag er trykt paa
Pergament, medens det ordinære Oplag er trykt
paa Papir.
Antallet af kendte Pergamenttryk er meget
stort; Bibliothèque nationale i Paris ejer
saaledes mere end 2500 forskellige Bøger trykt
paa Pergament, og desuden kendes et stort
Antal Afladsbreve og andre Etbladstryk
udført paa Pergament.
Særlig hyppigt har man ladet Bibler og
liturgiske Bøger trykke paa Pergament, og af
de mest berømte Pergamenttryk inden for
denne Gruppe kan nævnes Gutenbergs
42-liniede Bibel, af hvis Oplag 30 Eksemplarer
tryktes paa Pergament, hvoraf kun 4
fuldstændige er bevaret, Fust og Schöffers
Psalterier fra 1457 og 1459, hvoraf alle Eksemplarer
saa vidt vides blev trykt paa Pergament,
→ Maximilian I.s »Gebetbuch« (1513) og
»Theuerdanck« (1517); af Plantins store
Polyglotbibel, 1569—73, blev 13 Eksemplarer trykt
paa Pergament og hertil medgik mere end
16,000 Huder. Det kan ogsaa nævnes, at man
i mange af Inkunabeltidens Missaler ser det
mest benyttede Afsnit, Kanonafsnittet, trykt
paa Pergament, mens Resten af Bogen er trykt
paa Papir. Der kendes desuden en Række
Retsbøger, Jagtbøger og andre Pragtværker
trykt paa Pergament.
Ogsaa i de nordiske Lande blev i ældre Tid
fremstillet en Række Bøger trykt paa
Pergament; fra Danmark kendes saaledes den
særlige Udgave af Lorentz Benedichts Passionale
fra 1573, Thomas Bangs Bog om Indskrifterne
og Symbolerne paa Rundetaarn fra 1648,
Daniel Paulli: »Triumph-Altar«, 1675 o.a. Fra
Island kendes to Holar-Tryk paa Pergament,
»Lifsins Vegur«, 1575, og »Løgbok
Islendinga«, 1578. Af svenske Pergamenttryk kan
nævnes »Missale Upsalense vetus«, 1484, »Missale
Strengnense«, 1487, »Swerikes Landz-Lagh«,
1621, den saakaldte »Gustav Adolfs bibel«,
1617—18, og »Konung Davidz Psaltare«, 1619
og 1625.
Særsamlinger af Pergamenttryk findes i en
Række Biblioteker Verden over; den største
Samling er den ovennævnte i Bibliothèque
nationale, og den af Van Praet i Aarene
1822-28 udgivne »Catalogue des Livres imprimés
sur vélin de la Bibliothèque du Roi«, I—VI,
(hvortil slutter sig Delisle’s »Inventaire
alphabétique ...«, 1877) og hans »Catalogue de
Livres imprimés sur vélin, qui se trouvent
dans des Bibliothèques tant publiques que
particulières«, I—IV, 1824—28, er stadig de
bedste bibliografiske Hjælpemidler for
Studiet af Pergamenttryk. Den største Samling
Pergamenttryk i Skandinavien findes i Det
kgl. Bibliotek i København, der ejer ca. 100
Bøger trykt paa Pergament, og over denne
Samling udgav Chr. Molbech i 1830 en særlig
Fortegnelse, hvortil Victor Madsen i »Bok-
och bibliotekshistoriska studier tillägnade
Isak Collijn«, 1925, offentliggjorde et
Supplement. P. B.
Pergamonbiblioteket. Den hellenistiske
Oldtids vigtigste Bibliotek ved Siden af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0205.html