Pergamentbind — Pergamonbiblioteket 201 denne Periode, har dette Materiale vist sig at være overordentligt holdbart. Bindene kan deles i to Hovedtyper, de spansk-italienske og de hollandsk-nordtyske. De førstnævnte er karakteristiske ved, at Pergamentet tjener direkte som Bind uden Anvendelse af Papindlæg. Permerne holdes lukkede med Stropper, der knappes paa modsvarende Knuder; Titlen er som Regel skrevet paa langs ad Ryggen. Den anden Type er de saakaldte + Hornbind, der er noget senere, og som vandt megen Udbredelse i Nordeuropa i det 17.—18. Aarhundrede. Nutildags anvendes Pergament som Indbindingsmateriale udelukkende til finere Bogindbindinger, evt. kun til Ryg og Hjørner. E. D. Pergamentcodex. Se Codex. Pergamentpapir eller Papyrin (vegetabilsk Pergament) fremstilles ved at behandle ulimet Bomulds- eller Cellulosepapir kortvarigt med kold, svagt fortyndet Svovlsyre eller en Opløsning af Zinkklorid, hvorved Fibrene hydratiseres, saa de binder sammen, Fiberstrukturen ophæves, og Porerne tilstoppes. Derpaa udvaskes Syren eller Zinkkloriden med Vand tilsat Soda eller Ammoniakvand, og Papiret er nu svagt transparent, vandtæt, blødt og bøjeligt i fugtig Tilstand, men stift og haardt, naar det tørrer op. En Efterbehandling med Glycerin kan dog smidiggøre det i tør Tilstand. N.N. Pergamenttryk. Bøger trykt paa Pergament kendes især fra Bogtrykkerkunstens ældre Tid, idet man da i mange Tilfælde bestræbte sig paa at fremstille trykte Bøger, der saa slaaende som muligt skulde ligne de middelalderlige Haandskrifter, hvorfor man ogsaa udmalede Bøgernes Træsnit, saa de saa ud som Miniaturer; i det hele taget er Pergamenttryk blevet anvendt, og anvendes stadig, naar man ønsker at give en Bog et særligt fornemt og kostbart Udseende. Der kendes saaledes mange Eksempler paa, at Dedikationseksemplarer eller andre Særoplag er trykt paa Pergament, medens det ordinære Oplag er trykt paa Papir. Antallet af kendte Pergamenttryk er meget stort; Bibliothèque nationale i Paris ejer saaledes mere end 2500 forskellige Bøger trykt paa Pergament, og desuden kendes et stort Antal Afladsbreve og andre Etbladstryk udført paa Pergament. Særlig hyppigt har man ladet Bibler og liturgiske Bøger trykke paa Pergament, og af de mest berømte Pergamenttryk inden for denne Gruppe kan nævnes Gutenbergs 42-liniede Bibel, af hvis Oplag 30 Eksemplarer tryktes paa Pergament, hvoraf kun 4 fuldstændige er bevaret, Fust og Schöffers Psalterier fra 1457 og 1459, hvoraf alle Eksemplarer saa vidt vides blev trykt paa Pergament, → Maximilian I.s »Gebetbuch« (1513) og »Theuerdanck« (1517); af Plantins store Polyglotbibel, 1569—73, blev 13 Eksemplarer trykt paa Pergament og hertil medgik mere end 16,000 Huder. Det kan ogsaa nævnes, at man i mange af Inkunabeltidens Missaler ser det mest benyttede Afsnit, Kanonafsnittet, trykt paa Pergament, mens Resten af Bogen er trykt paa Papir. Der kendes desuden en Række Retsbøger, Jagtbøger og andre Pragtværker trykt paa Pergament. Ogsaa i de nordiske Lande blev i ældre Tid fremstillet en Række Bøger trykt paa Pergament; fra Danmark kendes saaledes den særlige Udgave af Lorentz Benedichts Passionale fra 1573, Thomas Bangs Bog om Indskrifterne og Symbolerne paa Rundetaarn fra 1648, Daniel Paulli: »Triumph-Altar«, 1675 o.a. Fra Island kendes to Holar-Tryk paa Pergament, »Lifsins Vegur«, 1575, og »Løgbok Islendinga«, 1578. Af svenske Pergamenttryk kan nævnes »Missale Upsalense vetus«, 1484, »Missale Strengnense«, 1487, »Swerikes Landz-Lagh«, 1621, den saakaldte »Gustav Adolfs bibel«, 1617—18, og »Konung Davidz Psaltare«, 1619 og 1625. Særsamlinger af Pergamenttryk findes i en Række Biblioteker Verden over; den største Samling er den ovennævnte i Bibliothèque nationale, og den af Van Praet i Aarene 1822-28 udgivne »Catalogue des Livres imprimés sur vélin de la Bibliothèque du Roi«, I—VI, (hvortil slutter sig Delisle’s »Inventaire alphabétique ...«, 1877) og hans »Catalogue de Livres imprimés sur vélin, qui se trouvent dans des Bibliothèques tant publiques que particulières«, I—IV, 1824—28, er stadig de bedste bibliografiske Hjælpemidler for Studiet af Pergamenttryk. Den største Samling Pergamenttryk i Skandinavien findes i Det kgl. Bibliotek i København, der ejer ca. 100 Bøger trykt paa Pergament, og over denne Samling udgav Chr. Molbech i 1830 en særlig Fortegnelse, hvortil Victor Madsen i »Bok- och bibliotekshistoriska studier tillägnade Isak Collijn«, 1925, offentliggjorde et Supplement. P. B. Pergamonbiblioteket. Den hellenistiske Oldtids vigtigste Bibliotek ved Siden af det