202 Pergamonbiblioteket — Personalbibliografi → alexandrinske var Biblioteket i Pergamon, Hovedstaden i det lilleasiatiske Kongerige af samme Navn. Kongerne Attalos I (241—197) og hans Søn, Eumenes II (197—159) var begge meget interesserede i Videnskab og Kunst, og til det af Faderen grundlagte Bibliotek indrettede den sidstnævnte Lokaler i det pragtfulde Athena-Tempel. Ruinerne af dette er blevet udgravet i det 19. Aarhundrede, og vor Viden om Oldtidsbibliotekernes Indretning blev derved betydeligt udvidet. Det synes dog nu fastslaaet, at det store Pragtrum, visse Forskere har antaget at være Biblioteket, er en Festsall e.l., mens Bogrullerne har været anbragt i tilstødende og mindre fornemme Lokaler. Biblioteket i Pergamon konkurrerede med det alexandrinske Bibliotek; ligesom i dette forsøgte man at skabe en komplet Samling af den græske Litteratur, og det menes, at Samlingen efterhaanden naaede op paa ca. 200,000 Bogruller. Pergamon blev senere en romersk Provins, og Biblioteket skal, hvad dog næppe er rigtigt, i Aaret 32 f.v.T. af Marcus Antonius være blevet skænket til Dronning Kleopatra og indlemmet i Biblioteket i Alexandria, men nærmere Efterretning om dets endelige Skæbne haves dog ikke. Til Pergamonbiblioteket var knyttet en Skriveskole, og her udvikledes Brugen af → Pergament som Skrivemateriale. Dette skyldes næppe, at Ptolemæerne i Ægypten, for at hindre Pergamonbibliotekets Virksomhed, skulle have forbudt Udførsel af Papyrus, men derimod, at Pergament i det faarerige Lilleasien var billigere end andet Skrivemateriale. K. Dziatzko: Die Bibliotheksanlage von Pergamon (Sammlung bibliothekswissenschaftlicher Arbeiten, X, 1896); C. Wendel: Neues aus alten Bibliotheken (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LV, 1938); C. C allm er: Antike Bibliotheken (Skrifter utg. av Svenska institutet i Rom, X, 1944). P.B. Pergamyn, fedttæt Papir, der fremstilles af Papircellulose, som ved overmaade stærk Maling i specielle + Hollændere med Basaltlava-Garniture i Stedet for Knive males saa stærkt, at de forslimes og delvis mister Fiberstrukturen. Papir fremstillet heraf faar omtrent samme Egenskaber som ægte → Pergamentpapir og kan ved Kalandrering blive stærkt transparent. N.N. Periodica, Betegnelse for Publikationer, der, under den samme Titel og uden at stile mod en Afslutning, udkommer med saa vidt muligt regelmæssige Mellemrum, og saaledes at hver Del (Hefte e.l.) udgør en til en vis Grad afsluttet Enhed. Under Periodica falder saaledes → Tidsskrifter, Aviser, Aarbøger, lærde Selskabers løbende Publikationer, visse → Serieværker m.v., men iøvrigt opfattes Begrebet noget uensartet f. Eks. i de forskellige Katalogiseringskoder og Statistikregler. P. B. Perle, Betegnelse for en Skriftstørrelse paa 5 typometriske Punkter. Skriften er dog som Regel støbt paa 6 Punkt for at gøre den mere praktisk og haandterlig og samtidig spare Anskaffelsen af Udslutninger og Kvadrater paa Perle. Navnet Perle hentyder til den høje Pris, disse smaa Skriftgrader koster at anskaffe. H.T. Perm, Bindside. Udtrykket stammer fra svensk »pärm« og benyttes nu ogsaa i dansk og norsk Sprogbrug. Der tales saaledes om Forperm og Bagperm. E. D: Personalbibliografi. Den specielt personalhistoriske Fagbibliografi er for det dansknorske Omraade vel forsynet; Hovedværkerne er den almindelige Bibliografi: »Bibliotheca Danica« (Bd. 3), Erichsen og Krarup: »Dansk historisk Bibliografi« (Bd. 3), hvortil slutter sig dels aarlige Fortegnelser over dansk genealogisk Litteratur i »Personalhistorisk Tidsskrift« (fra 1911), dels Dansk Tidsskrift-Indeks (fra 1915) og Fortegnelserne over den historiske Litteratur i »Historisk Tidsskrift« (1875—1940), der fortsættes i Kartotekform i de større Biblioteker. Den genealogiske Litteratur før 1830 er mere analytisk bibliograferet af Albert Fabritius (»Personalhistorisk Tidsskrift« 1941) og specielt i Ahnetavlen med særligt Henblik paa dansk Litteratur af samme (1941, Særtryk). Den sønderjyske Personalhistorie er behandlet i Oversigt i Troels Fink og Johan Hvidtfeldt: »Vejledning i Studiet af Sønderjyllands Historie« (1944), mere udførligt af Thomas Otto Achelis: »Sippenkunde Nordschleswigs« (i »Sippe der Nordmark« 1941—42) og af Olav Christensen: »Bibliografi over sønderjydsk Slægtstavlelitteratur« (1949, Særtryk af »Sønderjydsk Maanedsskrift«). Af begrænset Omfang, men ved sin analytiske Karakter overordentlig vigtig er »Frederiksberg Kommunebiblioteker. Katalog over genealogisk Samling« (1944, med Tillæg 1951), der fortsættes i Biblioteket. Mindre Oversigter haves i Fabritius og Hatt: »Haandbog i Slægtsforskning« (1943) og for Norges Vedkommende i Cato Krag-Rønne: »Attegranskning« (1943). En første Vejled-