214 Pligtaflevering hed eller for at trykke eller forlægge bestemte Publikationer, og et saadant Privilegium kunne gøres betinget af vederlagsfri Aflevering af Trykkeriets Produkter eller af de paagældende Skrifter. Privilegiesystemet staar ogsaa i en vis Forbindelse med Spørgsmaalet om litterær Ejendomsret, og Opnaaelsen af denne er i visse Lande gjort betinget af Aflevering af et eller flere Frieksemplarer af det, der ønskes undergivet Beskyttelse. Hovedformaalet med vore Dages Pligtaflevering er imidlertid, i hvert Fald i nyere Tid, at skaffe det paagældende Lands eller andet Omraades → Nationalbibliotek og eventuelt ogsaa andre Biblioteker en komplet Samling af Landets trykte Frembringelser i videste Forstand, saaledes at disse kan være til Raadighed for Nutidens og Fremtidens Forskere og andre interesserede og danne et Grundlag for Kendskabet til Landets hele Kultur. Mange Steder finder endvidere Pligtaflevering Sted af et ofte ret stort Antal Eksemplarer af Bøger m.v., for derigennem at skaffe Materiale til Brug ved den internationale Udveksling. Allerede i Bogtrykkerkunstens Barndom var Pligtaflevering almindelig, især af censurmæssige Grunde, men saa tidligt som i 1537 blev der i Frankrig givet Bestemmelser om Pligtaflevering til Kongens Bibliotek med den udtrykkelige Begrundelse, at man ønskede at skabe en komplet Samling af franske Bøger m.v. Lignende Bestemmelser blev gennemført for andre Fyrstebibliotekers Vedkommende, saaledes for Eksempel i Danmark, ligesom mange Universitetsbiblioteker fik Pligtaflevering i Kraft af deres Ret til at uddele Privilegier. Reglerne for Pligtafleveringen varierer ogsaa i vore Dage en Del fra Sted til Sted, idet man É. Eks. i Frankrig og Spanien fordrer Aflevering fra Bogtrykkerne til Nationalbiblioteket, medens Forlæggerne har Afleveringspligt til et eller flere Regionalbiblioteker; i Storbritannien har Forlæggerne Afleveringspligt til British Museum, medens Universitetsbibliotekerne i Oxford og Cambridge samt Nationalbibliotekerne i Skotland og Wales har faaet tillagt den nedennævnte, saakaldte Rekvisitionsret. I Vesttyskland er der Afleveringspligt til vedkommende Landsbibliotek e.l., medens der er organiseret en frivillig Aflevering fra Forlæggerne til saavel → Deutsche Bücherei i Leipzig som det efter Krigen oprettede Deutsche Bibliothek i Frankfurt a/M; i Schweiz er den tidligere eksisterende Afleveringspligt ophævet som grundlovsstri- dig, men siden 1916 har Forlæggerne foretaget frivillig Aflevering til Landsbiblioteket i Bern. I U.S.A. sker Pligtafleveringen til Library of Congress som en Betingelse for at opnaa → Copyright. En hensigtsmæssig Ordning af Pligtafleveringen er af afgørende Betydning for Opnaaelse af en tilfredsstillende bibliografisk Kontrol over et Lands litterære Frembringelser, og der udfoldes f£. Eks. fra Unescos Side store Bestræbelser for allerede af den Grund at faa Pligtaflevering indført i alle Lande. Den hastigt stigende Produktion af Tryksager, ofte af ingen eller meget ringe historisk Værdi, har mange Steder medført en Indskrænkning i Afleveringspligten og i Nationalbibliotekernes Pligt til at opbevare det modtagne; mange Lande, saaledes bl. a., som nævnt, England og Norge, har indskrænket Pligtafleveringen til kun at skulle ske til eet Bibliotek, medens der tildeles andre Biblioteker den saakaldte → Rekvisitionsret, hvorefter de vederlagsfrit hos Forlæggerne kan rekvirere de Ting, der skønnes at være af Interesse. Det vil imidlertid utvivlsomt inden længe paa den anden Side blive nødvendigt at udvide Pligtafleveringen eller Rekvisitionsretten til ogsaa at omfatte visse Dele af den efterhaanden store Produktion af værdifulde Tryksager, der fremstilles paa anden Maade end ved Bogtryk, f.Eks. ved Hjælp af Offset-Kontormaskiner, Duplikatorer m.v. J. Francke: Die Abgabe der Pflichtexemplare von Druckerzeugnissen (Sammlung bibliothekswissenschaftlicher Arbeiten, III, 1889); M.Godet: Le dépôt legal & H. Feldkamp: Deutsches und ausländisches Pflichtexemplarrecht (Primo Congresso mondiale della biblioteche e di bibliografia. Atti, IV, 1931); M.Godet: Le dépôt légal, 1938; A. Flemming: Das Recht der Pflichtexemplare, 1940; P.Karsted: Das Pflichtexemplarrecht (i: Probleme des Wiederaufbaus im wissenschaftlichen Bibliothekswesen, 1947, S. 59—78). P.B. Danmark. Den første Begyndelse til en systematisk Pligtaflevering af Bøger m.v. til danske Biblioteker stammer fra 1623, da det blev paalagt de privilegerede Universitetsbogtrykkere at aflevere et Eksemplar af alt, hvad de trykte, til Universitetsbiblioteket. Bestemmelsen blev fornyet i 1633 og udvidet til at omfatte ogsaa Universitetets Boghandlere, og i 1648 bestemte Konsistorium i Kraft af sin Censurmyndighed, at alle Landets Bogtrykkere skulle aflevere til Universitetsbiblioteket, som saa kunde udtage, hvad det ønskede. Bestemmelsen blev dog kun i ringe Grad efterlevet. Af større Betydning blev derimod det kgl. Reskript af 17. Juli 1697, der paalægger alle i Landet, der lader noget