Polyglotbøger — Porthan 219 med en latinsk Oversættelse og en Oversættelse til Dansk eller Svensk, men absolut dominerende indenfor Polyglotbøgerne er Polyglotbiblerne, der indeholder hele eller Dele af Biblens Grundtekst trykt sammen med et større eller mindre Antal Oversættelser, saaledes at samme Tekstafsnit i de forskellige Former forekommer paa samme Side eller paa samme Opslag. Den ældste fuldstændige, trykte Polyglotbibel er den saakaldte Complutensiske, der blev trykt 1514—17 i den spanske By Alcalá de Herares, eller som dens latiniserede Navn lyder, Complutum, af den fra Tyskland indvandrede Trykker Arnao Guillen de Brocar. Biblen, der er i seks store Foliobind og trykt i 600 Eksemplarer, blev udgivet paa Foranledning af Kardinal Jiménez, men blev først frigivet af Censuren i 1520. Den næste store Polyglotbibel er den saakaldte Plantin’ske eller Biblia Regia, der blev trykt 1569 —72 i otte Bind af Christophe Plantin i Antwerpen, Den blev til efter Kong Philip II.s Ordre og tryktes i et Oplag paa 1400, hvoraf 14 var Dedikationseksemplarer trykt paa Pergament, hvortil skal være medgaaet over 16,000 Kalvehuder. 1587 udkom en mindre Polyglotbibel i Hamburg, og i Nürnberg udgav E. Hutten i 1599 i to Foliobind det gamle Testamente paa forskellige Sprog, medens det nye Testamente blev udgivet i Kvart trykt paa 12 forskellige Sprog, deriblandt Dansk. Det 17. Aarhundredes mest berømte Polyglotbibler er den meget fornemt udstyrede og i 11 Storfoliobind trykte Pariserbibel fra 1629 —45 og den af Brian Walton udgivne Londonbibel i seks Bind fra 1653—57, der har bevaret sin videnskabelige Værdi og benyttes den Dag i Dag. Af nyere Polyglotbibler kan nævnes den af R.Stier og K.G.W. Theile i 1847—55 udgivne Haandudgave, der er genoptrykt flere Gange senere, E. R. de Levante’s »Biblia Hexaglotta», London 1874—76, samt F. Vigouroux’ »Le Sainte Bible Polyglotte«, Paris 1898—1909. Som Polyglotbøger kan man ogsaa regne de ikke faa Bøger, der findes af Typen som »Kejserens nye Klæder paa 25 Sprog« (1944). P.B. Polykromografi. Se Flerfarvetryk. Polytype, typografisk Betegnelse for Klicheer tegnet eller Billedstreger, der ikke er fremstillet til en enkelt bestemt Opgave, men finder Anvendelse i Almindelighed i bestemte Arbejder i f. Eks. Køreplaner og Fartplaner. H. T. Pontificale. Romersk-katolsk liturgisk Bog, der indeholder Ritualer, Formularer m. v. for de kirkelige Handlinger, som det er forbeholdt Biskopperne at udøve. De ældste kendte Pontificaler stammer fra den tidlige Middelalder, og det ældste trykte Pontificale er fra 1485. 1596 udkom den endnu gældende officielle Version »Pontificale Romanumz« for første Gang. P. B. Poole, William Frederick (1821— 94), amerikansk Biblioteksmand. Startede sin Bibliotekskarrière i Boston og kom senere til Cincinnati, hvorfra han i 1874 kom til Chicago Public Library for i 1887 at blive Leder af det nyoprettede Newberry-Bibliotek i Chicago. Han forestod Indretningen af dette store Biblioteks Bygning og organiserede det efter det nu i amerikansk Biblioteksvæsen saa udbredte departementale System, hvorefter Biblioteket opdeles i en Række Afdelinger indeholdende et enkelt Fag eller en Faggruppe, der hver faar sin Læsesal, sit Katalogapparat, Personale m. v. P. var i det hele taget en af de ledende i Opbygningen af det amerikanske Biblioteksvæsen i det 19. Aarhundrede og var saaledes bl.a. i 1876 Medstifter af American Library Association. Han offentliggjorde 1848, anonymt, »An alphabetical Index to Subjects treated in the Reviews and other Periodicals to which no Indexes have been published«, hvis 3. Udgave kom 1882 med Titlen »An Index to Periodical Literature«, der omfattede tidsrummet 1802—81 og efterfulgtes af fem Supplementer. Værket er et af de klassiske i amerikansk Bibliografi og danner Forløberen for den nuværende »Reader’s Guide to periodical Literature« o.l]. P. var en fremragende Historiker og bl.a. Præsident for American Historical Association. P. B. Porthan, Henrik Gabriel (1739— 1804), finländsk biblioteksman och historieforskare, Blev amanuens vid Abo Akademis bibliotek 1764, handhade bibliotekarietjänsten tillfälligt 1770—72 och var befattningens ordinarie innehavare 1772—77. Han hade även därefter ett avgörande inflytande på bibliotekets skötsel ända till sin död. Med P. börjar ett nytt tidsskede i bibliotekets historia. På grundval av impulser från upplysningsfilosofien begynte han fästa uppmärksamhet vid det finska folkets forntid. Dess historia, språk, folkdiktning etc. borde betraktas som en helhet för sig. Finland borde utveckla sin egen nationella kultur. I detta