220 Porthan — Portrætværker ljus måste man se även P:s verksamhet som biblioteksman. Han definierade begreppen Finlands nationallitteratur och nationalbibliotek. På hans initiativ började man noggrant samla all i Finland tryckt litteratur för att sålunda fylla de stora luckorna i bibliotekets samlingar. Även utländska arbeten anskaffades nu mera systematiskt än förut, ombudsmannanätet omorganiserades, och vid bokauktioner bevakades akademins intressen. Bokgåvor inströmmade även rikligt (Mennander, Arckenholtz), och 1804 hade bokbeståndet stigit från 7000 till 30,000 volymer. Också bibliotekets inre organisation förnyades av P. I stället för det tidigare systematiska infördes nu ett mekaniskt uppställningssystem, vilket var ändamålsenligare med hänsyn till bibliotekets trånga utrymmen. En allmän alfabetisk katalog, en inventarieförteckning och en accessionskatalog utarbetades, och en ny realkatalog påbörjades. P. utgav i form av dissertationer sitt utmärkta verk »Historia Bibliothecae Regiae Academiae Aboensis« 1771—87 (Appendix. P. I—II, 1795). P. hade även ett ansenligt eget bibliotek, Vid hans död omfattade det mer än 4500 böcker, 30 kartor, 120 porträtt och 63 kopparstick. Han testamenterade det liksom sin övriga egendom till akademin, vars bibliotek därigenom fick ett betydande tillskott — återstoden såldes på auktion 1812. Av hans tillgångar bildades den s.k. Porthanska donationsfonden, vars räntor tillföllo biblioteket. Catalogus librorum, quos possedit Henr. Gabriel Porthan, 1812; G. Palander: Henrik Gabriel Porthan historiantutkijana, I, 1901; M.G.Schybergson: Henrik Gabriel Porthan, I—II, 1908—11; H. Nohrström: Helsingfors universitetsbiblioteks fennica-samling, 1918; A. R. Cederberg: Porthan-forskningen och dess viktigaste uppgifter (Lychnos. Årsbok, 1943). J. V. Portolan eller Portulan, Betegnelse for visse middelalderlige + nautiske Bøger, der indeholder Sejlanvisninger, Kystbeskrivelser, Afstandsangivelser o.l., men ikke egentlige Søkort. P. B. Portrætværker. Af egentlige Portrætværker kan nordisk Litteratur kun opvise faa og spredte; ældst er Erik Olufsen Torms »Veræ effigies regum omnium« (1643) og det sammenstykkede Værk af Albert Haelwegh: »Regum Daniæ Icones«; 1779 kom Cornelius Høyers »Samling af Billeder i Kobber af nu levende berømmelige Danske og Norske«, 1. Hæfte (med Indledning af P. F. Suhm) og 1798—1806 Lahdes og Nyerups »Samling af fortjente dan- ske Mænds Portraiter med biographiske Efterretninger«, 1—3 (1—2 i tysk Udg. 1798— 99), der efterfulgtes af Lahde: »Portrætter med Biographier af Danske, Norske og Holsteenere«, 1—6 (1805—06). Det største, men desværre ufuldendte, Værk af denne Art er E.F. S. Lund: »Danske malede Portrætter«, I—X (1895—1910). — Af Portrætfortegnelser skal fremhæves: P. B. C. Westergaard: »Danske Portrætter i Kobberstik, Litografi og Træsnit«, I—II (1930—33), »Fortegnelse over Grosserer Vilhelm Borgens Samling af Portrætter« (1904), Karl Madsen og Otto Andrup: »Baroniet Gaunøs Malerier« (1914) og Andrups Fortegnelser over Malerierne paa Vemmetofte (1918) og paa Gisselfeld (1918) og O.H. Clementsen: »Medaillon-Portrætstik af Danske og Norske« (Personalhistorisk Tidsskrift 1952), samt endelig »Katalog over billeder fra det gamle Arhus«, II, Portrætter (1953). En sammenfattende Oversigt haves i »Den lille Portrætkunst i Danmark siden 1750« (1949). Af norske Værker maa nævnes C. W. Schnitler og A. M. Wiesener: »Bergenske malte Portrætter 1600—1850« (1912). — Portrætværker er fremdeles Fællesbetegnelsen for en særlig Genre indenfor den biografiske Litteratur, der paabegyndtes med det af Johannes Madsen redigerede »Dansk Portrætgalleri«; saavel denne Række som Efterfølgerne, hvortil hører de af H.F. Grandjean og Th. Hauch-Fausbøll m. fl. redigerede »Kgl. danske Ridderordener«, er gennemgaaende af ringe Standard. Adskillige af de store Kobberstikværker, som blev udgivet i Sverige i det 17. Aarhundrede, indeholder enkelte Portrætter, men kan næppe henregnes blandt egentlige Portrætværker; fra denne Tid kan eksempelvis nævnes Örnevinges »Genealogia Brahæa« (1647), der indeholder 15 Portrætter. Fra det 18. Aarhundrede, da Kobberstikkunsten stadig dominerede Bogillustreringen, kan fremhæves det lille sjældne Værk »Svenska galeriet« (1782—83), hvortil J.F. Martin graverede 12 Portrætter af »märkvärdige svenske herrar och fruntimmer«. I Litografiens Glansperiode — omkring Midten af forrige Aarhundrede — blev udgivet en Mængde store Portrætværker, f. Eks. »Galleri af utmärkta svenska lärde, vitterhetsidkare och konstnärer« (1835—42), »Sveriges store män samt märkvärdigaste fruntimmer« (1840—49) o.fl. a. Efter at den fotografiske Teknik havde revolutioneret Portrætkunsten, er der udkommet store Værker som f. Eks. »Svenskt porträttgalleri« (I-XXV + generalregister, 1895—1913). A. Fa.