222 Postil — Preisler ge Tilfælde er Postillen dog en almindelig Prædikensamling eller identisk med → Homiliaret. En enestaaende Udbredelse i den katolske Kirke opnaaede den middelalderlige Postilla forfattet af den franske Teolog Nicolaus de Lyra (1270—1340), hvis Værk 1471— 72 blev trykt af Pannartz og Sweynheym i fem Bind, og allerede inden Inkunabeltidens Slutning forelaa en lang Række Udgaver, hvoraf flere er bemærkelsesværdige ved deres Illustrationer. En tilsvarende Udbredelse i den protestantiske Kirke blev Luthers Kirkepostille og Huspostille til Del. Begge kom ogsaa til at spille en stor Rolle i de nordiske Landes Fromhedsliv, og i det hele taget gælder det, at den meget lange Række af Postiller, der gennem Tiderne er udkommet i disse Lande, har været nogle af de mest læste → Andagtsbøger. P. B. Postil, Papirformat. I Damark anvendes Betegnelsen → »Enkelt Postil« om Formatet 42 x 53 cm og »Dobbelt Postil« om Formatet 53 Xx 84 cm ved C-Masse, G-Masse og Konceptpapir. Ved A-Masse anvendes Betegnelsen Postil om Formatet 53X84 cm. N.N. Postrytter, en Avistitel som i forskellige Sammensætninger gaar igen i det 18. Aarhundrede. Universitetsbogtrykker → Laverentsen udgav fra Begyndelsen af Aarhundredet baade en »Kopenhagischer Post-Reuter« og en dansk Udgave »Den kjøbenhavnske Post-Rytter«. Ved Laverentsens Død i 1729 overtoges begge Blade af den initiativrige Joachim → Wielandt, som imidlertid døde allerede 1730. J. J. Høpfner førte da den danske Udgave videre under Titel »Kjøbenhavns Post-Rytter«; den bestod lige til 1798 og udkom ugentlig med 8 Oktavsider. Desuden udgav Høpfner »Kjøbenhavns maanedlige Post-Rytter«, hvis Hovedindhold var danske Nyheder. I Sverige udkom »Swenska Post-Ryttaren« som Bilag til »posttidningarna« 1682—84. P.M.S tolp e: Dagspressen i Danmark, I—IV, 1878— 82, passim. E. S. Postulat (fra lat. postulare), Benævnelse for → Kornutens Ansøgning om Tilladelse til at gennemgaa de i Forbindelse med Optagelse i Svendelavet foreskrevne Ceremonier. Betaling for det Gilde, der blev afholdt ved disse Postuleringsceremonier blev forud erlagt af Kornuten, og først efter Postuleringen kunde Svenden nyde de Goder og Friheder, der da tilkom ham. Ritualet ved disse Ceremonier blev tidligt udviklet i Tyskland og bragtes med de omrejsende Bogtrykkersvende rundt til de fleste europæiske Lande, ogsaa til Skandinavien ; i Frankrig og Italien synes Ceremonierne ikke at have vundet megen Hævd, og i Holland stillede man sig fra Begyndelsen modvilligt til Indførelsen. Bortset fra, at Postuleringen var en økonomisk Byrde for Svendene, udartede den ogsaa til groft Misbrug og Udnyttelse. I Sverige blev Postuleringen forbudt ved »Kungl. Maj:ts reglemente för boktryckerierne«, 1752, og i Danmark udstedtes et tilsvarende Forbud i 1794. C. Nyrup: Oplysninger om Bogtrykker-Postulationen (Skandinavisk Bogtrykker-Tidende V, 1874); K.Faulmannın: Illustrierte Geschichte der Buchdruckerkunst mit besonderer Berücksichtigung ihrer technischen Entwicklung bis zur Gegenwart, 1882; Svenska typografernas historia, 1916; E. Selmar: Gamle Dages Bogtrykkerforhold i Omrids, 1916; H. S chü c k: Sedvanerätten inom 1700-talets boktryckerier (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, X, 1923); C. R.Gardberg: Boktrycket i Finland intill freden i Nystad, 1948. B. Aå. Pragtbind. Se Forlagsbind. Preisler, tysk-dansk Kobberstikkerfamilie. Slægtens første Kobberstikker var Johan Justus P. (1698—1771), hvis Fader, Johan Daniel P. (1666—1737) og Bedstefader, Daniel P. (1627—65) begge var Malere; han virkede ligesom disse i Nürnberg og udførte talrige Kobberstik, bl. a. efter Rubens’ og van Dycks Malerier. Hans tre yngre Brødre, Georg Martin P. (1700—54), Valentin Daniel P. (1717—65) og Johan Martin P. (1715—94), var ligeledes Kobberstikkere; de to førstnævnte blev især kendt for deres dygtige Portrætkunst. Johan Martin P., der var uddannet i Nürnberg og Paris, blev i 1744 paa Foranledning af den danske Gesandt i Frankrig, J. H. E. Bernstorff, indkaldt til Danmark, hvor han blev til sin Død; i 1750 blev han udnævnt til Professor ved Akademiet. Han tilførte Tidens danske Kobberstikkunst nye værdifulde Impulser, og ogsaa udover Landets Grænser naaede hans Anseelse. Han har udført en Mængde ypperlige Portrætstik. Af hans Bidrag til den egentlige Bogkunst skal fremhæves Portrætterne i Peder Herslevs Beskrivelse af Frederik V.s og Dronning Louises Salving (1749), en af dansk Barokkunsts bedste Bøger. Til Schlegels Danmarkshistorie (1769—72) leverede han en Suite Stik af de oldenborgske Konger. — Johan Georg P. (1757—1831), der var Søn af Johan Martin P. og født i København, var ligeledes virksom i Danmark. Efter en syvaarig Uddannelsesperiode i Paris vendte han 1788 tilbage til sin Fødeby og blev Hofkobberstikker og Medlem af Akademiet. Han var en habil Tek-