Preisler — Presselovgivning 223 nikker, baade som Kobberstikker og Raderer, men naaede ikke sin Fader i kunstnerisk Henseende. Blandt hans Bogarbejder kan nævnes Stikkene i den smukke 4-Binds »Don Quicote«-Udgave i Dorothea Biehls Oversættelse (1776—77). F.F.Leitschuh: Die Familie Preisler und Markus Tuscher, 1886; J.Sthyr: Dansk Grafik 1500—1800, 1943, S. 159—76. E. D. Presse (Bogtryk). Da Johan -+ Gutenberg havde opfundet → Støbeapparatet til Fremstilling af løse Skrifttyper, var det samtidig nødvendigt for ham at have en Presse til Raadighed, hvorpaa der kunde tages Aftryk af Satsen. Uden at der foreligger egentligt Bevismateriale, antages det almindeligvis, at Gutenberg enten selv har konstrueret en → Haandpresse eller har forbedret en allerede eksisterende; Gutenbergs Presse har formentlig været udstyret med en Skrueanordning, der trak → Diglen til, naar Trykket skulde tages. De tidligste Illustrationer af Datidens Haandpresser stammer fra omkring 1500. De var forarbejdet helt af Træ, og dette Materiale benyttedes til Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, da først Lord → Stanhope byggede en Haandpresse af Jern og senere Friederich König opfandt → Cylinderpressen. Med Indførelsen af denne sidstnævnte Maskines Trykprincip, hvorefter Trykket tages stribevis i Modsætning til Digeltrykpressens parallelle Trykafvikling, øgedes Bogtrykmaskinernes Trykstyrke og Kapacitet meget betydeligt. Königs første Cylinderpresser var de saakaldte → Stopcylinderpresser; senere kom — fra Amerika — → Entur- og → Toturpresserne og den automatiske Digeltrykpresse. Stopcylindermaskinen var i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede den absolut dominerende Maskintype indenfor Bogtryk og litografisk Tryk, men de stadig forøgede Krav til Hastighed og Trykstyrke har medført, at Toturpresserne og de efter samme Princip byggede Trykautomater til en vis Grad har fortrængt Stopcylindermaskinerne. I 1868 konstruerede Amerikaneren Bullock den første → Rotationspresse til Trykning af Papir i Ruller; denne Art Trykpresser, der især i vor Tid har udviklet sig til rene tekniske Vidundere, bruges hovedsagelig til Trykning af Aviser og Tidsskrifter, hvor Kravene til hurtig Fremstilling af Masseoplag ikke paa langt nær kan honoreres af andre Typer af Trykkerimaskiner. P. D. Pressecensur. Se Censu r. Presseforgyldning, Forgyldning, der udføres ved Hjælp af en Forgylderpresse. Finder bl.a. Anvendelse i Bogbinderier ved Forgyldning af Bøger i store Oplag, hvor → Haandforgyldning vilde blive for kostbar. Forgylderpressen arbejder paa Grundlag af det saakaldte Digelprincip, hvorefter to parallelle vandretliggende Trykflader presses mod hinanden; paa den ene — den øverste — monteres Materialet, med hvilket Forgyldningen skal udføres, og paa den nederste anbringes Emnet, f. Eks. Bogbindet, der skal forgyldes. Til Prægningen benyttes hele graverede Plader eller sammenstillede Skrifter og Ornamenter, Garniturer, der muliggør Forgyldning f£. Eks. af et helt Bogbind, Ryg og Sider i et enkelt Tryk. Før Prægningen opvarmes Stemplerne. Ł. D. Presselovgivning. Kun faa Aar efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse begyndte man at begrænse dens Anvendelse ved forskellige indskrænkende Bestemmelser. Først var det den katolske Kirke, som vilde gardere sig mod Tryk, hvis Indhold stred mod den rette Tro, og allerede 1479 opnaaede Ærkebiskoppen i Köln pavelig Tilladelse til at straffe saavel Forfattere som Forlæggere, Bogtrykkere og Læsere af uønskede Skrifter. De verdslige Myndigheder fulgte hurtigt efter. I 1529 indførtes præventiv → Censur i Tyskland, og i Frankrig blev det Sorbonne, som lige indtil Revolutionen bestemte, hvad der maatte trykkes. Efterhaanden som Pressen udviklede sig, var det ikke mindst Aviserne, de forskellige Regeringer ønskede Indflydelse paa og Tilsyn med. Det kunde ske, og skete i de fleste Lande, ved Censur, men ogsaa ved at gøre Udsendelsen af Aviser betinget af Privilegier eller ved at paalægge de enkelte Blade Afgifter. England var det Land som tidligst opnaaede en fri Presse. Fra 1695 regner man, at der har hersket Trykkefrihed i England, mindre paa Grundlag af en bestemt Lov, end fordi denne Frihed var en Del af Ytringsfriheden og ligesom hørte med til Konstitutionen. Der har dog været trukket visse Grænser for Friheden, ogsaa i nyere Tid, Saaledes maa der ikke refereres usømmelige Ting fra Retssager, ligesom Billeder fra Retssalen ikke maa reproduceres i engelsk Presse. Det var Pressens principielle Frihed i England og U.S.A. som sammen med den franske Revolutions Tanker fremkaldte en stærk Bevægelse paa det europæiske Fastland for at frigøre Pressen. I første Halvdel af det 19.