Pressevæsen 227 vilde være fremkommen som Kroniker. Efterhaanden stabiliseredes Nyhedsmeddelelserne i enkelte, regelmæssigt, som oftest ugentligt udgivne Publikationer; der findes dog ogsaa Eksempler paa Aarsoversigter. Den formentlig ældste bevarede trykte Avis udkom i Tyskland 1609, men har sikkert eksisteret tidligere. I de første Aartier af det 17. Aarhundrede var Holland ellers Foregangsland med Hensyn til Udgivelse af Aviser, formodentlig paa Grund af de mange Handelsforbindelser med næsten alle europæiske Lande og derigennem gode Muligheder for baade at samle og sprede Nyhederne. I Amsterdam udkom ikke blot flere hollandske Aviser, men der tryktes ogsaa engelske og franske Aviser paa et Tidspunkt, da de paagældende Lande endnu ikke selv havde begyndt Udsendelsen af egne Blade. Stor økonomisk Betydning for Avisernes Udvikling fik det af den franske Bladudgiver Theophraste Renaudot oprettede Adressekontor, »bureau d'adresse et de rencontre«, der publicerede Lister over Køb og Salg. Da Renaudot omkring 1630 begyndte at trykke disse Lister, skabte han derigennem en solid Basis for Annoncering i Pressen, og i de følgende Aarhundreder er Adressekontoret ofte det økonomiske Grundlag for Avisers Oprettelse. I Løbet af det 18. og ganske særligt i det 19. Aarhundrede sker der nu en stærk og stadig hurtigere Udvikling af Pressen. Den er betinget af mange Forhold: Det større Samkvem mellem Landene, Postvæsenets Forbedring, den franske Revolution, de vaagnende nationale Interesser, den stigende Oplysning og ikke mindst de tekniske Fremskridt og den almindelige økonomiske Udvikling. Avisens beskedne Oktavformat vokser til Folio, Sættemaskinerne revolutionerer Trykkerierne, og Telegraf, Telefon og Fjernskriver Redaktionerne. De gamle, knirkende Træpresser afløses af Jernpresser, »Hurtigpresser« og tilsidst af Rotationspressen, som muliggør Afviklingen af Kæmbpeoplag paa stadig kortere Tid. Allerede før 1700 begyndte enkelte Aviser at udkomme flere Gange om Ugen, og i det 19. Aarhundrede bliver praktisk talt alle Aviser Dagblade. Samtidig bliver Pressen et vigtigt Kampmiddel for den politiske Frihedsbevægelse. I de parlamentariske Lande engageres de fleste Aviser som Organer for de politiske Partier (i det 20. Aarhundredes Diktaturlande som lydige Talerør for Regeringerne). Redaktionelt ændres det 18. Aarhun- 15* dredes mere æstetisk-litterære Aviser (en Form som holdt sig længst i Tyskland) til det 19. Aarhundredes opinionsdannende politiske Presse. I det 20. Aarhundrede er Avisen stærkt udvidet med kulturelt og underholdende Stof, samtidig med at de partipolitiske Standpunkter trækkes mindre skarpt op end tidligere, mens til Gengæld de udenrigspolitiske Modsætninger er blevet stærkere. I U.S.A. har Pulitzer og → Hearst skabt den saakaldte »gule Presse«, d.v.s. Aviser baseret paa Sensationer, og i England gjorde Lord → Northcliffe noget lignende, saaledes at f. Eks. »Daily Mail«s Oplag voksede fra 200,000 til et Par Millioner. Trods denne Udvikling og skønt Avisen efterhaanden har inddraget næsten ethvert Stof til Behandling, har selve Nyhedsmeddelelsen dog stadig hævdet sig som det centrale i Pressen, mens det kulturelle og underholdende Stof ofte bringes i særlige Tillæg til Avisen. F. Quetz: Die Entwicklung d. Zeitungswesen seit der Mitte des 15. bis zum Ausgang des 19. Jahrhunderts, 1901; K. Schottenloher: Flugblatt und Zeitung. 1922; O. Groth: Dıe Zeitung, I—IV, 1928—30; K. Bömer: Bibliographisches Handbuch der Zeitungswissenschaft, 1929; W. Heide & E.H. Sehmann: Handbuch der Zeitungswissenschaft, I, 1940; F. Dahl: Dutch Corantos 1618— 1650, 1946; F. Dahl, Fanny Petibon & Marguerite Boulet: Les débuts de la presse française, 1951 ; F.D ahl: A bibliography of English corantos and periodical newsbooks 1620—1642, 1952. E. S. Danmark. Det tørste Avisprivilegium i Danmark udstedtes 29. Juni 1634 til Bogtrykkeren Melchior → Martzan og Boghandleren Joachim Moltke. Man ved dog ikke meget om den ugentlige Avis, som udsendtes de følgende Aar; den synes ikke engang at have haft en fast Titel, men var snarere en Række Flyveblade. Den første regelmæssigt udkommende Avis paa Modersmaalet var Den → danske Mercurius, skrevet og udgivet af Digteren Anders → Bording. Den udkom fra 1666 til Bordings Død i 1677, men kun en Gang om Maaneden; og den var skrevet paa Vers. Ogsaa paa anden Maade adskilte den sig fra Nutidens Aviser: dens Indhold var i stor Udstrækning Hof-Nyheder og Forherligelse af Regeringens Foranstaltninger. Mere i Overensstemmelse med vore Begreber om en Avis var Daniel → Paullis → »Extraordinaire Maanedlige Relationer« og forskellige andre i Reglen kortvarige Forsøg i Slutningen af det 17. Aarhundrede. Først i Løbet af det 18. Aarhundrede lykkedes det at gennemføre livskraftige Presseforetagender, hvoraf særlig maa nævnes Joachim → Wielandts »Extraordinaire Relationer« (begyndt 1720)