228 Pressevæsen og Ernst Heinrich → Berlings 1749 oprettede Avis → »Kiøbenhavnske danske Post-Tidender«, som efter forskellige Navneforandringer blev til + »Berlingske Tidende«, der saaledes er den ældste af de nu udkommende Aviser i Danmark. Den første danske Avis uden for Hovedstaden, → »Ugentlige Provincial-Notifications Liste«, udsendtes i Odense fra 1735 af Johan Christopher → Brandt, men fik kun en kort Levetid, Bedre gik det med »Nyttige og fornøjelige jydske Efterretninger«, som fra 1767 udgaves i Aalborg, og nu som → »Aalborg Stiftstidende« er det ældste af de eksisterende Dagblade i Provinsen. Ogsaa → »Fyens Stiftstidende«, startet 1772, eksisterer stadig. I det hele taget har de »Stiftstidender«, som oprettedes i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede næsten alle vist sig levedygtige: → »Viborg Stiftstidende«, begyndt 1773 som »Den Viborg Samler«, → »Aarhus Stiftstidende« (1794) og »Lolland-Falsters Stiftstidende« (1806). Det økonomiske Grundlag var i Reglen det til Avisen knyttede Privilegium paa Oprettelsen af et Adressekontor. Et Aktiv for disse Blade var ogsaa en Bestemmelse om, at alle officielle (f. Eks. retslige) Bekendtgørelser skulde indrykkes i Stiftstidenderne samt »Berlingske Tidende«, en Forret disse Aviser beholdt fremfor alle andre Blade, indtil »Statstidende« startedes i 1903. I Hovedstaden prægedes Udviklingen i første Halvdel af det 19. Aarhundrede af den stadigt voksende nationale og liberale Bevægelse, og Spændingen mellem den politiske Liberalisme og den enevældige Regering affødte en lang Række Pressesager. Efter den frie Forfatning 1849 kunde ogsaa Pressen udfolde sig frit, og flere af de nyopdukkede Blade fik betydelig Indflydelse; særlig maa nævnes → »Fædrelandet«, oprettet 1834 og med Carl Ploug som Redaktør fra 1840, samt »Dagbladet«, startet 1851 af C. St. A. Bille; det sidste fik 1872 Vilh. Topsøe som Redaktør og indgik senere blandt de → Ferslewske Blade. Under Forfatningskampen tilspidsedes den politiske Polemik i Pressen, saa det først og fremmest blev de politiske Standpunkter, som prægede de enkelte Blade, Det 1873 oprettede »Morgenbladet« blev med V. Hørup som Hovedmedarbejder Organ for den radikale Fløj af Venstre, og da »Europæerne« skilte sig ud, stiftedes → »Politiken« (1884), hvor Hørup og Edv. Brandes førte den radikale Linie videre, mens »Morgenbladet« blev »Det danske Venstre«s Talerør. Foruden i »Berlingske Tidende« og »Fædrelandet« forfægtedes Konservatismen i de forskellige → Ferslewske Blade, hvoraf nu kun »Dagens Nyheder« er tilbage, og det socialdemokratiske Partis Hovedorgan »Social-Demokraten« begyndte som Ugeblad i 1871, men udkom som Dagblad allerede fra 1872; det havde dog trange Kaar, indtil Emil Wiinblad 1881 overtog Redaktionen. I Provinsen oprettedes i det 19. Aarhundredes første Halvdel en Række Blade udover »Stiftstidenderne«, f. Eks. »Randers Amtsavis« (1810) og »Sorø Amtstidende«, der kan føre sin Tilværelse tilbage til »Avis for ti Kjøbstæder«, senere »Den vestsjællandske Avis«, oprettet 1815, og adskilligt flere. I sidste Halvdel af Aarhundredet fik hvert politisk Parti efterhaanden Aviser i de fleste større Byer: »Aarhus Amtstidende« (1866), »Fyns Tidende« (1872), »Lolland-Falsters Folketidende« (1873) o.s.v., alle med lokale Opgaver. Et større Omraade tilsigtede og fik → »Jyllandsposten«, der oprettedes 1871 og nu er Provinsens største Avis hvad Oplag angaar. Af Blade med Særopgaver maa nævnes »Børsen« (oprettet 1896), som særlig udførligt behandler Handelsstof, og »Kristeligt Dagblad« (1896), der kommenterer Begivenhederne i kristelig Belysning. Særopgaver har ogsaa »Flensborg Avis«, oprettet 1869, og »Hejmdal«, oprettet 1879 i Aabenraa, der begge har varetaget Danskhedens Interesser i Slesvig. Danmark er i Sammenligning med andre Lande meget velforsynet med Aviser. Umiddelbart før den 2. Verdenskrig udkom ca. 300 danske Dagblade, og Oplagenes Størrelse beregnet i Forhold til Landets Indbyggerantal viste 1 Aviseksemplar pr. 2,8 Indbygger. Kun Holland og Norge var endnu mere avismættede. I de senere Aar er Antallet af Dagblade dog gaaet noget tilbage (nu ca. 270); men da de større Aviser gennemgaaende er vokset paa de mindres Bekostning, er Størrelsen af de samlede Oplag ikke mindsket. P.M.S tolp e: Dagspressen i Danmark, I—IV, 1878— 82; [J.V.Christensen:] Dansk Provinspresse 1900— 1925, 1925; C. Kirchhoff-Larsen: Den danske Presses Historie, I—II, 1942—47. E.S. Finland. Efter de tidigare planer på en egen tidning för Finland — på initiativ av bl. a. Gjörwell — blivit resultatlösa, erhöll landet år 1771 sitt första pressorgan i Auroraförbundets »Tidningar utgifne af et Sällskap i Äbo«, snarare ett vittert-vetenskapligt arkiv