Pressevæsen — Privattryk 235 70,000 ex. per dag, 1900 500,000 ex., 1925 1 miljon ex., 1942 2,5 milj. ex., 1955 3,7 milj. ex. E. K ey: Försök till svenska tidningspressens historia, 1883; B. Lundstedt: Sveriges periodiska litteratur, I—III, 1895—1902; O. S ylw an: Svenska pressens historia till statshvälfningen 1772, 1896; den samm e: Pressens utveckling under det nittonde århundradet, 1924; T. U. Tjugufem år. Minnesskrift till Svenska tidningsutgivareföreningens 25-årsjubileum, 1923; E. Ek m an: Svenska tidningskungar, 1924; G. Bjurman: Tredje statsmakten, 1935; TS-boken. Utg. av Tidningsstatistik AB. Arg. I ff, 1942 ff.; Svenska tidningsutgivareföreningen 50 år, 1948; R. Thoursie: Moderna drakar. En debatt om dagspressens problem, 1949; A. V.Pers: Våra dagstidningar, 1955. B. A. Prestepina eller Prestepinen er det populære navn på den tyske prest Michael Saxe’s (Sachse) »Christlicher Zeitvertreiber oder geistliches Rätselbuch« i Oslo-humanisten Hallvard Gunnarssøns’s oversettelse: »En liden aandelig Spørsmaals Bog«. Den ble første gang trykt i Rostock 1602 og er kjent i mindst 15 utgaver, den siste kom så sent som i 1870 i Odense! Spor efter slike spørsmålsbøker »til belærende underholdning i det selskabelige liv« finnes både i folkeeventyrene og hos Ludvig Holberg. — Navnet Prestepina har sikkert nærmest laget seg selv. Censuren har tydelig nok ikke tillatt å trykke økenavnet helt ut. Fra 1737 finner vi i flere utgaver P. Pine (Piine) på smusstitelbladet, og i »Extract« av boktrykker A. H. Godiches privilegium på å trykke boken (f.eks. i utgaven København 1752 står »Michael Saxes gudelige Spørsmaals-Bog (eller saa kaldet P. Pine)«. y p, Preussische Staatsbibliothek. Se S tatsbiblioteket i Berlin. Primaform. Ved Trykning af Bøger, Kataloger etc. staar Side 2 altid bagpaa Side 1 — altsaa paa den anden Side Papiret. De Sider, som staar sammen med Side 1, kaldes Primaformen i Modsætning til de Sider, der staar paa den anden Side, og som kaldes Sekundaform. I et 16-sidet Ark bestaar Primaformen af Siderne 1-4-5-8-9-12-13-16, idet disse Sider falder paa samme Side af Papiret. H.T. Primasignatur, Benævnelse for det lille Tal, der nummererer de trykte Ark i Rækkefølge og som anbringes paa hvert Arks første Side forneden i venstre Side. Primasignatur betegner, at denne Signatur staar paa → Primaformen, og den anbringes dèr af Hensyn til Trykkeren og Bogbinderen. H.T. Prior, Vilh elm (1835—1910), dansk Boghandler. Efter Læretid hos H.J. Bing & Søn (1850—55) søgte han i fire Aar Videreuddannelse i München, Triest og Hamborg. I 1859 etablerede han sig paa Købmagergade i København, hvor hans omfattende Kendskab til udenlandsk Litteratur skaffede ham en betydelig Kundekreds. Til Bogladen knyttedes efterhaanden et Forlag, hovedsagelig omfattende Skolebøger; men ogsaa som Kommissionær for Provinsboghandlere og norske Boghandlere fik han stor Betydning. I 1876 blev P. kgl. græsk Hofboghandler og i 1906 tillige kgl. dansk Hofboghandler. P. var levende interesseret i sit Fags Anliggender og var i 47 Aar Medlem af Boghandlerforeningen, hvis Næstformand han var i 1894. I en lang Aarrække sad han i Afregningsudvalget. I 1900 optog han sin ældste Søn Aage P. som Kompagnon. Efter dennes Død i 1936 viderefører Døtrene Anna og Esther P. Firmaet. O.Tryde: Danske Boghandlerbiografier, 1947, S. 100 —102. O. AÀ. Prisnedsættelser. I Lande med fast Bogladepris vil der naturligt blive vedtaget Regler for Nedsættelse af Priserne paa de Bøger, der ikke kan sælges i tilstrækkeligt Omfang til fuld Pris. Formaalet er dels at undgaa Svækkelse af Publikums Tillid til den faste Bogladepris, dels at holde Boghandlerne skadesløse for Tab paa Lager af Bøger indkøbt til oprindelig Pris. Navnlig i de nordiske Lande indeholder Samhandelsreglerne nøje udformede Bestemmelser herom. Hovedreglen er, at Bøgerne først kan nedsættes en vis Tid efter Udgivelsen i Danmark (Udgivelsesaaret + fire Aar). Det er Forlagene, som foranstalter Nedsættelserne, og som fastsætter de nye bindende Udsalgspriser, der kan være permanente eller kun gælde en bestemt Periode. I de senere Aar har der været stigende Tilbøjelighed til at samle de forskellige Forlags Nedsættelser i Fælleskataloger og til at henlægge dem til en bestemt Tid af Aaret. A. F. Privatbiblioteker. Se Bibliofili. Privattryk, Bog eller anden Tryksag, som fremstilles for en begrænset privat Kreds, og som ikke udbydes gennem den almindelige Boghandel. Saadanne Publikationer kendes allerede fra det 15, og 16. Aarhundrede, og mange Bøger, der udgik fra den Tids Klostertrykkerier og Slotstrykkerier, var kun beregnet for en snæver Kreds. Ogsaa Videnskabsdyrkere, f. Eks. Matematikere og Astronomer, lod ofte deres Bøger trykke i faa Eksemplarer for Uddeling til Aandsfæller og Velyndere. Som Eksempel paa en bestemt Type Privattryk kan nævnes de → Ligprædikener, der i stort Tal blev trykt i det 16.—18. Aarhundre-