236 Privattryk de, og af hvilke flere kun udsendtes til den afdødes Slægt og Venner. I det 18. og 19. Aarhundrede opstod, først og fremmest i England, en lang Række → Privattrykkerier, hvis Produktion i betydeligt Omfang ikke var bestemt for Distribution gennem Boghandelen. I den nyere Tid udsender, foruden Enkeltpersoner, mange Foreninger, bibliofile Klubber og Exlibris-Selskaber o. lign. Sammenslutninger Privattryk, ofte under Benævnelsen »Trykt som Manuskript«. Til Kategorien maa ogsaa henregnes adskillige Lejlighedstryk, Fest- og Jubilæumsskrifter, privat udgivne Slægtsbiografier, samt endelig Bøger og Pjecer af litterært Tilsnit, der af forskellige Virksomheder ved særlige Anledninger udsendes til Venner og Forretningsforbindelser. B. Dobell: Catalogue of books printed for private circulation, 1906. E. D. Danmark. Adskillige Bøger og Skrifter, der udgik fra Renæssancetidens danske Bogtrykkere, og som tryktes enten for Bogtrykkerens egen Regning eller paa privat Bestilling, blev ikke fremstillet med Salg for Øje, men udsendtes til Venner og Velyndere af Udgiveren. Saaledes er et betydeligt Antal af Lorentz + Benedichts Bøger udført som Privattryk for forskellige af Landets Rigmænd; Benedichts berømteste Bogværk, Joachim Arentsehes Krigsbog, 1578, blev trykt paa Bestilling af Frederik II, vistnok kun i et eneste Eksemplar. Som Privattryk maa ligeledes betegnes en lang Række af de Bøger, der udsendtes af det 16. Aarhundredes to danske → Privattrykkerier, Anders Sørensen → Vedels og Tycho → Brahes. Ogsaa de følgende Aarhundreder kan opvise talrige Privattryk, saavel smukt udstyrede Bøger, hvis Udgivelse var foranstaltet af Adelsmænd og rige Borgere, som prunkløse Smaaskrifter. I vort Aarhundrede er Privattrykket under forskellige Former blevet en særdeles hyppig Foreteelse. Mange danske Forlag og Bogtrykkerier har udsendt Bøger, ofte af betydelig litterær Værdi, som Gave til Venner og Forretningsforbindelser. Fremhæves kan f£, Eks. Gyldendals gennem flere Aar udgivne »Mindebøger«. Hyppigt udsendes saadanne Publikationer ved Aarsskiftet og danner derved en særlig Klasse af Privattryk, + Nytaarsbøger. Talrige af disse Bøger er fremstillet i stateligt typografisk Udstyr og trykt i begrænsede Oplag. En af de smukkeste danske Privattryk, Henry Hellssens »Foregangsmanden Ernst Heinrich Berling«, er i 1. Udgave, 1932, trykt i eet Eksemplar. Ogsaa flere af vor Tids danske Forfattere har udsendt Bøger som Privattryk; Kaj Munks hører vel til de mest bekendte af denne Gruppe, og nogle af disse er efterspurgte Sjældenheder, saaledes »Pilatus«, 1937, og »Tempelvers«, 1939. I en Klasse for sig staar de af → »Grafisk Cirkel« udgivne Publikationer, der fortrinsvis udmærker sig ved deres eksperimentelle typografiske Udformning. K. F. Plesner: Bøger, 1942, S. 89—102. E. D. Norge. Den tallrikeste kategori av privattrykk er stamtavlene, beregnet på de respektive familiers medlemmer. De norske studentbøker, trykt som manuskript, har ogsaa privattrykkets karakter. Et ytterligere eksklusivt sikte har de publikasjoner som utgis av »Bibliofilklubben«, »Forening for norsk bokkunst«, »Bordklubben«, »Grafisk studiegruppe« og »Kandestøberklubben udi Oslo Bye«, for å nevne noen av de viktigste. Av privatmenn kan nevnes forlagsbokhandler Harald + Grieg, Gyldendal Norsk Forlag, som har utgitt en rekke smakfulle småtrykk om bokhandel og forlagsvirksomhet, bestemt for venner og bekjendte. Foruten de nesten obligatoriske festskrift, har flere norske firmaer i årenes løp laget små og store trykksaker, ofte av høy kvalitet, beregnet på firmaets egne folk eller kundene. A.J. Sverige. Att mecenater bekostat utgivning av skrifter i Sverige som annorstädes är känt redan från inkunabeltiden, och att detta gjordes utan avsikt att saluföra dem är självklart. Då fru Ingeborg Akesdotter Tott, riksföreståndaren Sten Stures gemål, 1498 bekostade tryckningen av den enda bok, som framställdes i Mariefreds klostertryckeri — Alanus de Rupe: »De dignitate et utilitate psalterii b. Mariae virginis« — gjordes detta till Jungfru Marias ära, och boken utdelades gratis till klostren för att man där skulle bedja för herr Stens och fru Ingeborgs själar. Denna form av skriftutgivning kan dock ej räknas till privattryck, lika litet som lärda mäns i små upplagor tryckta och till kolleger utdelade vetenskapliga skrifter. Som ett märkligt privattryck från 1600-talet får man anse den mäktiga kvartovolym på mer än 1600 sidor, som utgavs av pfalzgrevinnan Maria Euphrosyne, syster till Karl X Gustav och gift med M. G. De la Gardie. Dess titel var »Der geistlich-hungerigen Seelen himmelisches Manna« och utkom 1681; i företalet (sid. V) säger författarinnan, att antalet exem-