238 Privattrykkerier → Merrymount Press, the → Riverside Press og the → Village Press. Selvom der ogsaa i Tiden efter 2. Verdenskrig findes Bogtrykkerier, der stadig har bevaret noget af Privattrykkeriets Karakter, er disses Virksomhed dog overvejende kommercielt betonet (i England f£. Eks. the Nonesuch Press, i Tyskland Grillen og Trajanus Presse). Det forbliver dog en uomtvistelig Kendsgerning, at Privattrykkerierne især siden the Kelmscott Press’ Dage har øvet en meget stærk Indflydelse paa Bogens kunstneriske og typografiske Udformning. J.Rodenberg: Deutsche Pressen, 1925; W. R ansom: Private Presses and their Books, 1929; C.V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S.158— 219. E, D. Danmark. Af egentlige Privattrykkerier har der kun eksisteret faa i dansk Bogvæsens Historie. Fra den tidligste Periode maa som det berømteste nævnes det Trykkeri, som Tycho → Brahe i 1584 oprettede paa Hveen, og hvor han lod trykke flere af sine astronomiske Værker. En anden af Tidens kendte Videnskabsmænd Historiografen Anders Sørensen → Vedel etablerede faa Aar efter, i 1591, sit private Trykkeri ved Ribe, og til samme Kategori maa ogsaa regnes Christiern → Pedersens Trykkeri i Malmø, grundlagt allerede i 1532. Blandt de nærmest følgende Aarhundreders danske Bogtrykkerier er der næppe noget, der kan betegnes som Privattrykkeri i Ordets strengeste Forstand, maaske med Undtagelse af det Bogtrykkeri, som Thomas → Kingo oprettede i Odense i 1682. De engelske »private presses«, som i Slutningen af 1800-Tallet prægede britisk Boghaandværk især inspireret af William → Morris’ banebrydende Indsats, fik ogsaa Efterlignere i Danmark, og fra denne Reformperiode og de nærmest følgende Aar skal især nævnes de af Simon → Bernsteen, Kristian → Kongstad, Christian → Christensen, Niels P. + Thomsen, August → Sandgren og Kaj → Hjorth oprettede Bogtrykkerier, der vel ogsaa har trykt Bøger for fremmed Regning paa samme kommercielle Basis som almindelige Bogtrykkerier og derfor ikke alle kan kaldes Privattrykkerier i Ordets egentligste Betydning, men som dog for en Del af deres Produktions Vedkommende virkede som Privattrykkerier. Til Gruppen af danske Privattrykkerier maa endelig henregnes de Trykkerier, der er knyttede til visse grafiske Skoler, først og fremmest »Fagskolen for Boghaandværk« i København, hvorfra er udsendt adskillige Bøger af høj teknisk Kvalitet. E. D. Norge. De første norske trykkerier, selv de priviligerte, begynte sin virksomhet som privattrykkerier i den forstand at boktrykkeren ofte måtte starte en avis eller et tidsskrift for å holde det gående økonomisk, Han kunne altså selv være både journalist, redaktør, trykker og utgiver. Enkelte boktrykkerier i Norge har dog hatt en spesiell privat karakter, selv om disse ikke kan sammenlignes med privattrykkerier som Tycho → Brahes eller Anders Sørensen → Vedels. Tyge → Nielsen var således engasjert av Romedals-presten Christen Staphensøn →→ Bang, for å trykke hans Katekismus-Postil, 1. august 1760 fikk Bergens-presten Hans → Mossin tillatelse til å opprette et lite trykkeri, som skulle gå for hans regning og trykke hans litterære produksjon. Mossins trykkeri opphørte ca. 1775, og i 1793 ble det realisert. 15.juli 1808 fikk den merkelige autodidakt Sivert Knudssøn → Aarflot, Volda på Sunnmøre, bevilling til å anlegge et boktrykkeri på gården Egset (Ekset). Fra dette trykkeri, som fremdeles består, utgikk i årenes løp en mengde interessante trykk, spesielt da Sivert Aarflots egne skrifter, bl.a. det kjente »Norsk Landboeblad«, Omkring år 1900 fikk Egset-trykkeriet en konkurrent i Volda-grenden, nemlig P.M. Gjærder, boktrykker, musikkforlegger og forfatter. Av høyst privat karakter var også det trykkeri som gårdbruker og stortingsmann Hans Barlien drev på sin gård, Ågård i Overhalla, 1835—36. Han hadde selv laget pressen. Av ny dato er presten Sverre I. Barstads trykkeri på Asnes, der han selv redigerte og trykte »Äsnes menighetsblad«. En del mindre trykk (forfattet av Barstad), er også utgått fra Asnes menighetsblads trykkeri. S.I. Barstad er for tiden prest i Eiker, der han trykker og utgir Eikes menighetsblad. A.J. Sverige. Som ett av de första svenska privattryckerierna kan betraktas domprostens Wallius’ officin i Uppsala. Den grundades troligen 1631 för utgivande av hans egna skrifter, men där trycktes också en del andra, särskilt märkes en stor samling sorg- och trösteskrifter efter Gustav II Adolfs död. Även ärkebiskop Laurentius Paulinus Gothus höll ett eget tryckeri i Uppsala 1640—41, vilket han själv grundat under sin biskopstid i Strängnäs och som också återfördes dit, troligen 1641. Två professorer i Uppsala, Petrus Kirstenius (död 1640) och Christian Ravius (inkallad till Uppsala från Tyskland, död 1672),