Radering 251 Ludw. → Richter, Moritz v. → Schwind). 1808 udkom »Kinderlieder« (Wunderhorn III) med naiv-symbolsk Titelradering efter Tegning af Brentano. Wieneren Adam v. Bartsch (1757— 1821) er mere kendt for sit grundlæggende Værk »Le peintre-graveur« (1803—21) end for sit omfattende grafiske œuvre. Den »tyskromerske« Landskabsmaler Joh. Reinhart (1761 —1847) udgav i 1790'erne en Suite »Malerisch radierten Prospekte aus Italien«. Stærkt paavirket af Carstens var Bonaventura Genellis (1798—1868) »Umrisse zum Homer« (1844). Af andre klassicistiske Omridsraderinger kan nævnes Riepenhausens Blade efter Thorvaldsen. De betydeligste franske peintres-graveurs i forrige Aarhundrede var Charles Meryon (1821—68 »Eaux-fortes de Paris«), Alphonse Legros (1837—1911, Portrætter), Barbizon-Malerne Millet, Th. Rousseau, Corot og Daubigny, samt Impressionisterne Jongkind, Manet, Pissaro og Degas, og deres Efterlignere Besnard og Forain. Suzanne Valadons (1867— 1938) »Badende Kvinder« har Degas’ Kunst til Forudsætning. Som Farveraderer har Raffaëll (1850—1924) opnaaet bemærkelsesværdige Resultater. I Aartierne før og efter 1900 tilførtes det franske Bogmarked et Væld af bibliofile Tryk, baade Klassikerudgaver, moderne Værker (Gautier, Flaubert, Anatole France) og galant Litteratur, udstyret med Raderinger i Tidens Smag, ofte udført af Fagætsere efter tegnede Forlæg. En fornem Landskabsraderer var Englænderen Seymour Hayden. Hans Svoger, Amerikaneren Whistler (1834—1903) var l'art pour l'art-Mesteren par excellence. Han »tonede« sine Sujetter, der naaede helt ud til Pladeranden, uden hvid Kant. Koldnaalen var hans Yndlingsinstrument. Denne mondæne Artist og Kosmopolit efterlod henved 400 Plader Hans samtidige, Belgieren Felicien + Rops (1833—98) — det parisiske fin-de-siècle’s Cancan-Erotiker — specialiserede sig i Vernismou-Teknikken, der giver en blyantsagtig Stregeffekt. Tyskeren Max Liebermann benytter samme Fremgangsmaade i sin impressionistisk antydede AÆtsekunst. Max → Klinger (1857—1920) var Tysklands førende Grafiker omkring Aarhundredskiftet. Ved Siden af denne har Käthe Kollwitz (1867—1945) en markant Profil som 90’ernes Proletarskildrer. Den klassiske Omridsradering er blevet genoptaget af Rolf Schoff (f. 1889) i »Hornerische Frauengestalten« og »Die Märchen von Goethe (1920). Adskillige nutidige Malere har ogsaa raderet, saaledes den unge Picasso, Kubisten Bracque, Chagall, Derain, Lovis Corinth, samt Expressionisterne Max Bechmann og James Ensor. Sammenlignet med Litografien og Træsnittet spiller Raderingen, i sin Egenskab af Dybtrykteknik, en underordnet Rolle i det 20. Aarhundredes Bogillustrering, der i udstrakt Grad betjener sig af den typografiske Stregætsning til Gengivelse af Illustratorernes sort-hvide Originaler. J. A ag a ar d: Raderekunstens Teknik, 1894; C. H o lme: Modern Etching and Engraving, 1902; L. Bu rchardt: Die holländischen Radierer vor Rembrandt, 1917; H. Struck: Die Kunst des Radierens, 1919; W. A. Bradly: Dutch Landscape Etchers of the seventeenth Century, 1919; M.J. Friedländer: Die Radierung, 1922; K. Glaser: Graphik der Neuzeit, 1922; A. M. Hind: A History of Engraving & Etching, 1923. J. B. H. Danmark. Karel v. → Mander d. yngste (c. 1610—70) har raderet et ubehjælpsomt Blad, »Judith med en brændende Kærte« (1631), der synes paavirket af Hollænderen Willem Buytewech. Det 18.Aarhundredes første Halvdel er fattigt paa god Grafik. Tyskeren Andreas → Reinhardts (c. 1678—1742) Raderinger til Masius’ Ligprædiken over Chr. Gyldenløve (1707) hæver sig ikke over det haandværksmæssige. Schweizeren Bartholomæus → Rocque (1720—74) udfærdigede 11 Raderinger til Chr.VI’s Norgesrejse 1733; senere afløstes han af Københavneren Jacob → Fosie (1679—1763). Rocque har også gjort nydelige københavnske Prospekter med figurlig Staffage i Callots Genre. Han var Dilettant ligesom Fosie. 1747 udsendte denne 32 Blade, raderet af hans Børn (bl.a. Datteren Johanne) og tilegnet P.F. Suhm. Den talentfuldeste Raderer i denne Periode var den i Danmark virksomme nürnbergske Maler og Arkitekt C. M. → Tuscher (1705—51), der illustrerede F.L. + Nordens »Voyage d'Egypte et de Nubie« I—II, 1755. Efter Tuschers Død tegnede Danskeren Peter → Cramer (1726—82) de yndefulde Vignetter til 2. Bind af Nordens Værk; de fik en heldig grafisk Udførelse af den iøvrigt kedsommelige Jonas + Haas. Cramer var Elev af Tuschers Bysbarn, den udmærkede Stikker J.M. -+ Preisler (1715—94), der var blevet indkaldt til København 1744. Han havde lært hos Cars og le Bas i Paris. I Gengivelsen af Pilos Portræt af Skuespillerinden Jomfru Thielo forener han Kobberstik- og Radérteknik paa en lykkelig Maade. En fin Exlibris-Kunstner var den danskfødte O.H. de → Lode (c.1726—57). Brødrene Bradts