252 Radering Sobe men aandløse Blade skal blot omtales er. C. W. → Eckersberg (1783-1853) har raderet en halv Snes akademisk tørre Tavler til »Linearperspektivens Historie« (1841). Sønnen Erling → Eckersberg udførte i AÆtsning, efter Faderens Forlæg, en Illustration til Heibergs »De Uadskillelige« (1827). Eckersbergs ældre Kammerat fra Ungdomstiden, Kobberstikkeren G.L.+ Lahde (1765—1833) har ætset nogle smaa Portrætter (O.Malling, A. P. Bernstorff, P.F. Suhm m.fl); de virker troværdige, men er uden kunstnerisk Interesse. Bedre er Illustrationerne til »Assistents-Kirkegaarden« (1811, især »Muren i Maaneskin«) og den nydelige Akvatintaradering af Herculespavillonen (1809). Fra 1825 er Ernst → Meyers (1797—1861) »Danske til Julegilde i Rom«, med Portrætter af danske Kunstnere og Litterater. 1834 udkom »Halvhundrede Fabler for Børn« i Chr. Winthers Oversættelse, med raderede Illustrationer af M. Rørbye efter Hamborgeren Otto Speckter. Dyremaleren Gebauer, Landskabsstikkeren S. H. Petersen, Chr. Morgenstern og Chr. Købke haandterede Naalen med Talent. De betydeligste danske Raderere ved Midten af 1800-Tallet var J. Th. → Lundbye (1818-48) og Lorenz → Frølich (1820—1908), Ogsaa Vilh. Kyhns (1819—1903) Landskabsraderinger og A.P. Madsens (1822 —1911) AÆtsninger af Husdyr og »Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker« (1868—76) fortjener Omtale, Stærkt paavirket af Rembrandt var Carl Bloch (1834—90, bibelske Emner, Portrætter), der i sine bedste Blade var en aandfuld Raderer og en overlegen Teknikker. Carl Lochers (1851-1915) Mariner har Søens Friskhed og tolker dens skiftende Stemninger. Frans Schwartz's (1850— 1917) Studiehoveder af unge Piger kan virke helt impressionistiske i Lysgengivelsen og Modelleringen. Med Hans Nicolai → Hansens (1835—1910) lyriske Nocturner og Folkevisemotiver slutter den naturalistiske og efterromantiske Periode i dansk Grafik. J. F. Willumsen (f. 1863) indleder en ny Epoke: vor Tids Individualisme, I »Dame der spadserer« (1889) og »Aborreparken« (1890) gengives Bevægelsen — Øjebliksbilledet — paa en »syntetisk« Flade med dristige Afskæringer. Naivisme og Symbolisme kommer til Udtryk i Raderingen »Frugtbarhed« fra 1891. Han er Eksperimentatoren og Eneren i vor moderne Grafik. Senere bruger han en bredere, mere malerisk Teknik med varierende Toner, i Goyas Manér (0.1916). Den naturalistiske Linie følger Fynboerne Paul S. Christiansen (1855-1933), der arbejdede med gentagne AÆtsninger, og Johannes → Larsen (f£. 1867), samt Niels + Skovgaard (1858—1938), hvis Landskabsraderinger (1882-1905) vidner om fin Iagttagelse af Lyset og Skyggerne især i Skovene, Ernst Zeuthen (1880—1938) forener Rembrandts Tradition med dekorativ Forenkling. Ogsaa Johan Rohde (1856—1935) viser i sine sirlige Ætsninger hollandsk Skoling (udgivet af Radeerforeningen 1935). I de senere Aar har Aksel → Jørgensen (1883 1957) ydet en vægtig Indsats dels som Grundlægger af »Den grafiske Skole« (1921), dels med egne Arbejder, Flere af vore talentfuldeste Nutidsgrafikere, bl.a. Hjorth Nielsen (f. 1901) og Kaj Ejstrup (f.1902) er udgaaet af denne Skole. Af Povl → Christensen (£.1909) 1937 en Mappe med Raderinger, kaldet »Efteraar«. Ernst → Hansens (f. 1892) sensuelle Omridskunst abstraherer og fremhæver de kvindelige Former. Leo + Estvad (f.1902) har smykket Cai M. Woels »Foraarsvandringer« (1930) med friske og naturpoetiske Originalraderinger, ridset med Koldnaalen direkte foran Motiverne, Af stor Betydning for Ætsekunstens Fremme og Opmuntring har »Radeerforeningen« (stiftet 1853) været ved Udbredelse af værdifulde grafiske Arbejder blandt Medlemmerne. Senere har »Selskabet for grafisk Kunst« udfoldet en gavnende Virksomhed paa samme Omraade. S. Müller: Raderekunst og Raderinger 1897; E. Zahle: Dansk Grafik i nyere Tid (Nordisk Tidskrift, 1935); Samm e: Grafisk Kunst (Aarets Kunst, 1938); J. Petersen: Dansk grafisk Kunst i de sidste 25 Aar (Samleren 1943); J. S thyr: Dansk Grafik 1500—1910, I—II, 1943—1949. J. B. H. Finland. Finsk Raderekunst oplevede sit Gennembrud med Maleren Akseli Gallén Kallela (1865—1932), der var paavirket af William Morris’ Ideer, Hans Kalevalamotiver, Landskaber, Portrætter og talrige Exlibris viser ham som Naturalisten og Symbolisten med det tunge Gemyt. Koldnaalen er hyppigst anvendt af finske Grafikere: Albert Edelfelt (1854—1908), Karlo Hilden (f.1886) og den i Vinterkrigen faldne Hjalmar Hagelstam (1899—1941). Harry Henrikssons (£. 1907) Stil udmærker sig ved spirituel Elegance. En særlig Gruppe samler sig omkring Åbo, hvis »Grafiska Konstförening« — jævnsides med Sammenslutningen »Finlands Grafiska Konst-