Radering 253 nära« — har øvet stor Indflydelse paa Radérkunstens Udvikling i Finland. Udstilling af grafisk Kunst fra Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark, 1937; J. Pu okka: Finsk Grafik, 1945. J.B. H. Norge. Fra det 19. Aarhundredes første Halvdel findes kun faa raderede Blade af Landskabsmalerne J.C. Dahl (1788—1857) og Th. Fearnley (1802—42). Først med Grundlæggelsen af »Den grafiske Skole« (1899), der lededes af Maleren og Radereren Johan Nordhagen, samt med Stiftelsen af »Foreningen for grafisk Kunst« (1908) og »Norske Grafikere« (1919) skabtes Betingelser for Radérkunstens Trivsel i Norge. Nordhagen har baade virket som peintre-graveur med Portrætter og Genrer og som reproducerende Grafiker, efter Rembrandt (Emausbilledet i København), Werenskiold, Tidemand m.fl, Erik Werenskiold (1855—1938) var selv en ypperlig Raderer af Portrætter og Figurkompositioner. Farveraderingen fandt en frodig Dyrker i Maleren Frits Thaulow (1847—1906). En Banebryder paa Grafikkens Omraade var Edvard Munch (1863—1944), der ogsaa som Raderer har ydet ny og mærkelig Kunst (»Piken ved vinduet«, 1884, »Sykt barn«, 1886, Portræt af Ove Rode, 1898). Han arbejdede direkte i Pladen (alla prima) med Tørnaalen og brugte alle Midler til at opnaa den ønskede Virkning, f£. Eks. kradsede han i Metallet. Fra Tiden omkring Begyndelsen af vort Aarhundrede foreligger gode Raderinger af Malere som: Otto Hennig (1871—1920), Hans Ödegaard (1876—1943), Arne Kavli (£f. 1878), Henrik Lund (1879—1933) og H. K. Stabell (£. 1874). Efterhaanden udsendte ogsaa en Del rene Grafikere Raderinger, saaledes Alfred Hammarbæck (f£f.1891), Arent Christensen (f. 11894), Chr. Christensen (f.1898), men de arbejdede alle paa en stærkt traditionsbundet Maade. Først i Aarene efter den anden Verdenskrig er der kommet Bredde og Frodighed over norsk Grafik og dermed ogsaa over Radérkunsten. Dette skyldes væsentlig to Faktorer: dels det store Arbejde, som Chrix Dahl (f.1906) har udført som Grafiker og som Lærer i Grafikerklassen ved »Statens Håndværks- og Kunstindustriskole«, og dels den banebrydende Indsats, som Maleren og Grafikeren Sigurd Winge (£f. 1900) har øvet. Winges ukonventionelle, udtryksfulde og haandværksmæssigt fremragende Raderinger, der er udført i Koldnaal og Ætsning, har virket meget inspirerende paa de unge., Blandt de mange Kunstnere i vor Tid, som har udført gode Raderinger kan nævnes Örnulf Bast (f£. 1907), Johnny Halvorsen (f.1928), Rigmor Iversen (f. 1922), S.E.Lura (f.1920), Doro Ording (£. 1901), Inger Sitter (f. 1929) og Britta Skaar (£. 1918). Ingebretsen & Willums: Norsk Grafikk, 1928; K. Sinding-Larsen: Norsk Grafikk, 1941. J.B. H. og R. R. Sverige. I 1700-Tallets anden Halvdel skabte Elias → Martin (1739—1818) nogle lette Landskabsraderinger under fransk Indflydelse; Broderen Johan Frederik + Martin (1755— 1816) udførte Konturætsningerne fra Stockholm (akvarellerede af Elias) i en Blandingsteknik af Radérnaal, Gravstik og Roulette. Brødrenes væsentlige Indsats ligger dog paa → Punktstikkets Omraade. Efter Litografiens Indførelse i det følgende Aarhundrede spiller Radérkunsten en underordnet Rolle. Fra det 19. Aarhundredes første Decennier er L.H. Roos af Hjälmsäters (1787—1827) raderede Omridsportrætter af Sergel, Tegnér og den svenske Kunstnerkoloni i Rom. Herfra er der et Spring frem til Georg v. Rosens (1843— 1923) »Glasraderinger« (ingen AÆtsemetode) af nationalhistoriske Optrin (»Ture Jönsson återvänder«, 1869), samt til Reinhold Norstedts (1843—1911) af Barbizonskolen paavirkede Landskabsraderinger. Det store Fremstød i svensk Raderekunst skete først i 1880'erne med Anders Zorn (1860 —1920), hvis omfattende grafiske Værk er »Friluftsmaleri« i sort og hvidt (blandet Koldnaal og AÆtsning). Han er en Virtuos i Gengivelsen af Lysreflekserne i Naturen og af badende Kvinder, hvis vaade Kroppe spejler sig i Vandet. Nogen egentlig Skole dannede han ikke, men hans Eksempel ansporede til Efterfølgelse. Carl → Larsson (1853—1919) var ogsaa en fin Raderer. Koldnaalen er et yndet Redskab i nyere svensk Grafik. Gustaf Isander (1863—1929), Knut Ander (1873— 1908), Axel Fridell (1894-1935), Emil Johanson-Thor (f. 1889) og Stig Borglind (f£. 1892) har benyttet »torrnål« med Forkærlighed. Den passer til Svenskernes saglige Indstilling og sobre Teknik. Ander har i »Skördefolk« opnaaet en Millet’sk Effekt. Blandt nulevende Grafikere hører Georg Lagerstedt (f. 1892, f. Eks. »Norrbottningar«) til de mere fremtrædende. H. Cornell: Den svenska konstens historia, I, 1944; H. Hultmark: Svenska kopparstickare och etsare 1500—1944, 1944; R. H opp e: Svart och vitt, 1947. J. B. H.