260 Regenfuss — Reglement Regenfuss, F r an ts Mich a e1 (1713—80), tysk Kobberstikker. Født i Nürnberg, hvor han virkede som Maler og Kobberstikker. Her arbejdede han i nogle Aar bl.a. med Planer om at udsende et stort Værk om Konkylier, men var ikke i Stand til at gennemføre dette Forehavende. I 1754 kom R. til Danmark, og Aaret efter blev det ham overdraget med offentlig Støtte at medvirke ved Udgivelsen af et Værk som det paatænkte. Efter forskellige Vanskeligheder udkom da i 1759 (med 1758 som Udgivelsesaar) og med tysk og fransk Tekst »Auserlesne Schnecken, Muscheln und andere Schaalthiere ..….«, forsynet med 12 prægtige Tavler, af hvilke de 11 formentlig forelaa allerede fra R.s Nürnberg-Tid. Den ganske fremragende Kolorering er foretaget af R.s Hustru med forskellige Hjælpere. Dette I. Bind af »Konkylieværket« regnes med Rette for et af de skønneste Værker i dansk Bogkunst. I det kgl. Bibliotek opbevares forskelligt Materiale til Værkets Fortsættelse (2. og 3. Del), der imidlertid aldrig udkom, Dansk Boghaandværk 1482—1948, 1949, S. 77—81. E Regeringstryk, dansk Betegnelse for en svagt fyldstofholdig Trykpapirsort indeholdende 25 pCt. Kludefibre, der forekommer i Lagerformaterne 69⁄4 X 104 cm og 52 x 6914 cm med Vægt 62 g pr. m”. N.N. Regest, et som Regel kronologisk ordnet Register over Dokumenter, Breve eller andre Aktstykker. Foruden Dato, Udgivelsessted, Underskriver, Udsteder m. v. bringes en Ekstrakt af Indholdet. Medens nogle Regester, £. Eks. de berømte Paveregester, omfatter Dokumenter udstedt af en enkelt Myndighed, omfatter andre Regester alle Dokumenter vedrørende en Institutions, et Lands, en Bys eller anden Lokalitets Historie. Regester er et administrativt Hjælpemiddel, men en lang Række Regester er udgivet med særlig Henblik paa Historieforskningen, saaledes f£.Eks. »Regesta diplomatica historiae Danicae. Index chronologicus diplomatum et literarum, historiam Danicam inde ab antiquissimis temporibus usque ad annum 1660 illustrantium, quæ in libris hactenus editis vulgata sunt«, København 1847—1907 og det uafsluttede norske Værk »Regesta Norvegica«, hvoraf 1. Hæfte udkom 1898. P. B. Register, i Bogtryk Betegnelse for, at Bogsidernes Satsbilleder er lige store, saaledes at Trykket af Sider bag paa hinanden, naar man holder disse op mod Lyset, viser, at alle Linier falder nøjagtig sammen, Derved afsløres enhver Unøjagtighed i Opsætningen. Nøjagtig Register er et Særkende for godt Bogarbejde. H.T. Reglement. Allerede i Middelalderens Klosterregler fandtes der Bestemmelser om Munkes og Nonners Benyttelse af Bøgerne i Klostrets Bogsamling, og tilsvarende Bestemmelser fandtes i de middelalderlige Universiteters Kollegier, i Reglen formuleret i nogle faa Paragraffer. I Tiden efter Middelalderen helt frem til Slutningen af det 18. Aarhundrede var Reglement i Universitetsbiblioteker og andre offentlige Biblioteker oftest en Blanding af Instruks for Bibliotekets Ledelse og Virksomhed og af Regler for dets Benyttelse; disse sidste blev da ofte uddraget som en særlig Tryksag. Først i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede forekommer selvstændige Reglementer, delt i Paragraffer; den første indeholder ofte Bibliotekets Formaal, de følgende omhandler Aabningstider og Betingelser for Benyttelsen, Efterhaanden som Benyttelsen blev mere omfattende og udvidet til større Kredse, blev Reglementerne mere fyldige, og i Nutiden indledes de ofte med en kort Omtale af Biblioteket, dets Historie og Samlinger, i en Del Tilfælde ogsaa med Anvisninger paa Brugen af Katalogerne, Det egentlige Reglement indeholder i en Række Paragraffer Bestemmelser om Aabningstider, eventuelle Begrænsninger af Adgangen, Behandlingen af Bøgerne og Pligten til Erstatning af beskadigede eller bortkomne Bøger; fremdeles om Kautionsudstedelse ved Hjemlaan, Kvittering for laante Bøger, Laanetidens Længde, Hjemkaldelse, Bøder for forsinket Aflevering, Forsendelse til Laanere i andre Byer eller Lande, Undtagelser fra Hjemlaan samt Bestemmelser om Benyttelse af Læsesal, Katalogværelse, Specialsamlinger m.m. De fleste Reglementer vil i nogen Grad være afhængige af det enkelte Biblioteks særlige Forhold og Graden af dets offentlige Tilgængelighed; i store Træk er Reglementerne indenfor hvert Land dog ret ensartede. I Danmark har Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket siden 1945 haft et Fællesreglement. For Folkebibliotekernes Vedkommende er der udarbejdet et Standardreglement, som de fleste af disse Biblioteker benytter, omend ofte med mindre, lokalt betingede Ændringer. De i Reglementet indeholdte Ordensregler for Udlaanet og Læsesalen er i mange Biblioteker opslaaet i de paagældende