282 Rudbeckius — Rusch som för dettas räkning hopbragtes i Mainz, gick på vägen hem förlorad i Östersjön. Ett slags ersättning fick biblioteket genom en privat donation och genom en andel i de från Böhmen och Mähren hemförda samlingarna. Det är till stor del R:s förtjänst, att det gamla stifts- eller gymnasiebiblioteket, som det också kallades, utvecklades till ett av de om icke till omfånget största, dock till beståndet förnämsta av landsortsbiblioteken. Det är numera införlivat med Stifts- och landsbiblioteket i → Västerås. J. Rudbeck: Bibliotheca Rudbeckiana, 1918; B. R. H a11: Johannes Rudbeckius, I—II, 1911—30; O. W ald e: Storhetstidens litterära krigsbyten, I—II, 1916—20. B. O. Rulle (eller Rullestempel), i Bogbinderfaget Betegnelse for et paa en kort Stang anbragt Hjul eller roterende valseformet Stempel med indgraveret Mønster, der ved at rulles hen over den forud fugtede Bindflade vil frembringe en fortløbende Bort med samme tilbagevendende Motiv. Se under rulletrykte Bind. E.D. Rulletrykte Bind, Bogbind, der er helt eller delvis dekoreret ved Hjælp af en → Rulle (eller et Rullestempel). Denne Teknik kom til Europa fra Orienten omkring Slutningen af det 15. Aarhundrede. Til de ældste europæiske rulletrykte Bind anvendtes Rullestempler med figurlige Motiver, senere, £. Eks. paa mange Renæssancebind, benyttedes en strengere Ornamentik, ofte enkelte eller dobbelte Linier. Borterne blev almindeligvis trykt uden om et Midterfelt, der var udsmykket med et → pladetrykt Motiv. De rulletrykte Bind havde deres Blomstringstid i det 15. og 16. Aarhundrede, men Rullestemplet fandt ogsaa efter den Tid megen Anvendelse ved Bogbindudsmykningen og bruges stadig. Dekorationen kan udføres baade trykt i Guld og som → Blindtryk. E. D. Rundbankning, den Proces ved en Bogs Indbinding, der finder Sted efter at Arkene er hæftede og Ryggen overstrøget med Lim. Ved Haandindbinding foretages Rundbankning med en Hammer, medens Bogen er fastspændt i en Presse, og man kan efter Smag give Ryggen en kraftigere eller en svagere Runding. Ved Indbinding af større Oplag af f. Eks. Forlagsbøger, foretages Bankningen almindeligvis i Rundemaskiner, E. D. Rundgotik. I Italien sejrede den strenge Gotik i Skriften aldrig, saaledes som det var Til- fældet Nord for Alperne. Bogstaverne havde en bredere og rundere Form og var mindre stærkt knækkede. Det horizontale Princip i Skriften var her mere fremtrædende end det lodrette. Staverne er forneden blødt ombøjet og Overlængden afsluttes opefter ikke med Fortykkelse. Den smukke harmoniske Skrift er af Delitsch benævnt Rundgotik. Andre Navne er → Semigotisk Skrift og Rotunda. Rundgotikken fortrængtes i 15. Aarhundrede af den humanistiske → Antikva. H. Delitsch: Geschichte der abendländischen Schreibschriftformen, 1928. E. K; Runeskrift, den særlige germanske Skrift, som i Oldtiden foruden i Norden var udbredt i Mellemeuropa og England. Den synes at være opstaaet hos Goterne under Indflydelse af latinsk og græsk Skrift, som omdannedes, saaledes at den kunde ristes i Træ. Det ældste Runealfabet paa 24 Tegn er i det væsentlige fællesgermansk. Det forekommer i Danmark tidligst i Mosefund fra 2. Halvdel af 3. Aarhundrede. Særlig berømt er Guldhornsindskriften fra Begyndelsen af 5. Aarhundrede. Ogsaa i Norge optræder de ældste Runer i Tiden op imod 300, ligesom i Danmark paa løse Genstande, men man gaar her snart over til at indhugge Runer paa Sten. I Sverige forekommer Indskrifterne med de ældre Runer mere spredt, navnlig paa Gotland og i Vester Götland. I 5. Aarhundrede breder Kendskabet til Runer sig ogsaa til Vesttyskland og England. De yngre Runer med 16 Tegn er særlig for Norden og udviklet af den ældre Runerække. De optræder fra omkr.800 i Danmark i Indskrifter paa Sten og breder sig herfra til Sverige og Norge. Et endnu yngre Runealfabet med »stungne Runer« anvendtes Middelalderen igennem og bruges undertiden ogsaa i Haandskrifter (f. Eks, i → Codex runicus af Skaanske Lov). Nordisk Kultur, VI, 1933, Runorna (med Litteraturhenvisninger). E. R. Rusch, A d o1f (død 1489), tysk Bogtrykker. R. arbejdede først hos Strassburg-Bogtrykkeren Johann → Mentelin, men blev senere selvstændig Trykker og skabte en for sin Tid meget betydelig Virksomhed. Han arbejdede ogsaa for andre Bogtrykkere saaledes for Anton → Koberger, for hvem han bl.a. trykte den ældste kommenterede Bibel (1481), en svær Foliant paa 2422 Sider. R. er kendt som den første Bogtrykker, der anvendte en Antikvaskrift. I ingen af hans Bøger er hans