Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Rudbeckius, Johannes Johannis
- Rulle
- Rulletrykte Bind
- Rundbankning
- Rundgotik
- Runeskrift
- Rusch, Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Rudbeckius — Rusch
som för dettas räkning hopbragtes i Mainz,
gick på vägen hem förlorad i Östersjön. Ett
slags ersättning fick biblioteket genom en
privat donation och genom en andel i de från
Böhmen och Mähren hemförda samlingarna.
Det är till stor del R:s förtjänst, att det gamla
stifts- eller gymnasiebiblioteket, som det
också kallades, utvecklades till ett av de om
icke till omfånget största, dock till beståndet
förnämsta av landsortsbiblioteken. Det är
numera införlivat med Stifts- och
landsbiblioteket i → Västerås.
J. Rudbeck: Bibliotheca Rudbeckiana, 1918; B. R.
H a11: Johannes Rudbeckius, I—II, 1911—30; O. W
ald e: Storhetstidens litterära krigsbyten, I—II, 1916—20.
B. O.
Rulle (eller Rullestempel), i
Bogbinderfaget Betegnelse for et paa en kort Stang
anbragt Hjul eller roterende valseformet
Stempel med indgraveret Mønster, der ved at rulles
hen over den forud fugtede Bindflade vil
frembringe en fortløbende Bort med samme
tilbagevendende Motiv. Se under rulletrykte
Bind. E.D.
Rulletrykte Bind, Bogbind, der er helt eller
delvis dekoreret ved Hjælp af en → Rulle
(eller et Rullestempel). Denne Teknik kom til
Europa fra Orienten omkring Slutningen af
det 15. Aarhundrede. Til de ældste
europæiske rulletrykte Bind anvendtes
Rullestempler med figurlige Motiver, senere, £. Eks.
paa mange Renæssancebind, benyttedes en
strengere Ornamentik, ofte enkelte eller
dobbelte Linier. Borterne blev almindeligvis trykt
uden om et Midterfelt, der var udsmykket
med et → pladetrykt Motiv. De rulletrykte
Bind havde deres Blomstringstid i det 15. og
16. Aarhundrede, men Rullestemplet fandt
ogsaa efter den Tid megen Anvendelse ved
Bogbindudsmykningen og bruges stadig.
Dekorationen kan udføres baade trykt i Guld og som
→ Blindtryk. E. D.
Rundbankning, den Proces ved en Bogs
Indbinding, der finder Sted efter at Arkene
er hæftede og Ryggen overstrøget med Lim.
Ved Haandindbinding foretages
Rundbankning med en Hammer, medens Bogen er
fastspændt i en Presse, og man kan efter Smag
give Ryggen en kraftigere eller en svagere
Runding. Ved Indbinding af større Oplag af
f. Eks. Forlagsbøger, foretages Bankningen
almindeligvis i Rundemaskiner, E. D.
Rundgotik. I Italien sejrede den strenge
Gotik i Skriften aldrig, saaledes som det var Til-
fældet Nord for Alperne. Bogstaverne havde
en bredere og rundere Form og var mindre
stærkt knækkede. Det horizontale Princip i
Skriften var her mere fremtrædende end det
lodrette. Staverne er forneden blødt ombøjet
og Overlængden afsluttes opefter ikke med
Fortykkelse. Den smukke harmoniske Skrift
er af Delitsch benævnt Rundgotik. Andre
Navne er → Semigotisk Skrift og Rotunda.
Rundgotikken fortrængtes i 15. Aarhundrede
af den humanistiske → Antikva.
H. Delitsch: Geschichte der abendländischen
Schreibschriftformen, 1928. E. K;
Runeskrift, den særlige germanske Skrift,
som i Oldtiden foruden i Norden var udbredt
i Mellemeuropa og England. Den synes at
være opstaaet hos Goterne under Indflydelse
af latinsk og græsk Skrift, som omdannedes,
saaledes at den kunde ristes i Træ. Det ældste
Runealfabet paa 24 Tegn er i det væsentlige
fællesgermansk. Det forekommer i Danmark
tidligst i Mosefund fra 2. Halvdel af 3.
Aarhundrede. Særlig berømt er
Guldhornsindskriften fra Begyndelsen af 5. Aarhundrede.
Ogsaa i Norge optræder de ældste Runer i
Tiden op imod 300, ligesom i Danmark paa
løse Genstande, men man gaar her snart over
til at indhugge Runer paa Sten. I Sverige
forekommer Indskrifterne med de ældre Runer
mere spredt, navnlig paa Gotland og i Vester
Götland. I 5. Aarhundrede breder
Kendskabet til Runer sig ogsaa til Vesttyskland og
England. De yngre Runer med 16 Tegn er
særlig for Norden og udviklet af den ældre
Runerække. De optræder fra omkr.800 i
Danmark i Indskrifter paa Sten og breder sig
herfra til Sverige og Norge. Et endnu yngre
Runealfabet med »stungne Runer« anvendtes
Middelalderen igennem og bruges undertiden
ogsaa i Haandskrifter (f. Eks, i → Codex
runicus af Skaanske Lov).
Nordisk Kultur, VI, 1933, Runorna (med
Litteraturhenvisninger). E. R.
Rusch, A d o1f (død 1489), tysk
Bogtrykker. R. arbejdede først hos
Strassburg-Bogtrykkeren Johann → Mentelin, men blev
senere selvstændig Trykker og skabte en for sin
Tid meget betydelig Virksomhed. Han
arbejdede ogsaa for andre Bogtrykkere saaledes
for Anton → Koberger, for hvem han bl.a.
trykte den ældste kommenterede Bibel (1481),
en svær Foliant paa 2422 Sider. R. er kendt
som den første Bogtrykker, der anvendte en
Antikvaskrift. I ingen af hans Bøger er hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0286.html