Rusch — Rygtitel 283 Navn som Trykker nævnt, men hans Publikationer identificeredes ved Hjælp af hans Monogram AR. C. Schmidt: Zur Geschichte der ältesten Bibliotheken und der Buchdrucker zu Strassburg, 1882, S. 100 ff. E, D. Ruskind (eller Ruslæder) fremstilles sædvanligvis af Kalveskind garvet med Pilebark og behandlet med Birkeolie. Anvendes undertiden til Bogbind, eventuelt uden Pappermer, men er ikke særligt holdbart eller praktisk til dette Formaal. E. D. Russisk Boghandel. I Overensstemmelse med en Udtalelse af Lenin i 1905 om, at alt, hvad Boghandel og dens er, bør være underkastet Partiet og det organiserede socialistiske Proletariat, gik den russiske Boghandel efter Oktoberrevolutionen 1917 over i offentlig Eje. I Aarene siden er fulgt en Række statslige Indgreb og Ordninger. Saaledes var de vigtigste Statsforlag, der adskillige Gange er blevet reorganiserede, en Tid underlagt Centralorganisationen OGIS, mens der for Distributionen fandtes Underorganisationen KOGIS og de videnskabelig-tekniske Forlag var samlet i Gruppen ONTI. I Februar 1949 oprettede det sovjetiske Ministerraad »Centraladministrationen for den (poly)grafiske Industri, Forlagene og Boghandelen«, i 1953 af den øverste Sovjet underlagt det dengang nye Kulturministerium. Centraladministrationen dirigerer og kontrollerer ca.7,000 grafiske Virksomheder, ca.300 Forlag (hvoraf flere dog er underlagt Fagministerier eller de enkelte Republikkers Regeringer), over 5,800 Boglader (1953) og 2,600 permanente Kiosker samt den øvrige Distribution. Forlagene har gennemgaaende specifikke Arbejdsomraader, der ofte fremgaar af deres Navne. Bogproduktionen er meget stor, men de statistiske Oplysninger er uegale og undlader f£.Eks. som Regel det aarlige Antal Titler. En af Undtagelserne herfra er 1940. Der udkom i dette Aar 44,000 Bøger og Tidsskrifter i tilsammen 446,5 Mill, Eksemplarer. For 1952 var Eksemplartallet omkring 800 Mill. (mod 86,7 Mill. i 1913). Mellem 1917 og 1950 blev der udgivet mere end 13,3 Milliarder Bøger, heraf en betydelig og med Aarene stigende Del for de ikke-russiske Minoriteter. I Distributionen indgaar foruden Boglader og Kiosker bl. a. et udstrakt Postordresalg og talrige midlertidige Bogbasarer (paa revolutionære Festdage, ved Skoleaarets Begyndelse m. v.). Propagandaen omfatter bl. a. Bogdage, -uger og -maaneder. Grosse Sowjet-Enzyklopädie. Reihe Kunst und Literatur LIX. Das Verlagswesen. Das Buch. Ergänzt durch 18 weitere Artikel, Berlin 1955. A. F. Russworm, Johan Henrik (död 1731), svensk bokhandlare och förläggare. R., som var tysk till börden, kom 1721 från Rostock till Uppsala, där han anställdes som universitetets bokhandlare och samtidigt utnämndes till dess bokauktionator. Troligen 1723 öppnade han även bokhandel i Stockholm, vilken han hädanefter ägnade sitt största intresse, medan hans skötsel av Uppsalabokhandeln orsakade upprepade klagomål och slutligen föranledde, att det akademiska konsistoriet 1728 hos kanslern hemställde, att ännu en bokhandlare skulle få etablera sig i staden. Motiveringen var, att R. misskötte sin bokhandel, ej tillhandahöll några utländska böcker och slutligen att han höll dyrare priser än någon Stockholmsbokhandlare. Om hans verksamhet i Stockholm kan man däremot finna, att han importerade och försålde ganska mycket utländsk litteratur, men han anlitades även av svenska författare och boktryckare, särskilt Jakob + Schneidler. Han var en av de flitigaste bokannonsörerna i Posttidningen. Han drev även en ganska omfattande förlagsrörelse och var med den katalog, som utkom 1729, den förste bokhandlare på 1700-talet, som tryckt en förlagskatalog. 1730 utkom ännu en katalog. R:s änka fortsatte hans verksamhet under några år, 1733 utkom en tredje förlagskatalog, och 1735 övertogs privilegierna av Gottfried + Kiesewetter, som s. å. ingått giftermål med R:s änka. H.S chü ck: Den svenska förlagsbokhandelns historia, I, 1923, S. 91—94, 279—81; I. A. Bonnier & A. Hånell: Anteckningar om svenska bokhandlare, II, 1935, S. 39—40, 555—56. N.P. Rygforgyldning. Se Forgyldning. Rygtitel. Bøgerne i Middelalderen har ingen Titel paa Ryggen. Haandskrifterne — før Bogtrykkerkunstens Opfindelse — opbevaredes liggende paa Hylder, senere stillede man dem paa Hylderne med Forsnittet vendt udefter, og Titlen blev ofte skrevet paa en løs Papir- eller Pergamentstrimmel, der stak ud fra Bogens Blade. Først i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede optræder de tidligste Rygtitler enten præget i Guld eller, paa Pergamentbindene, skrevet med Tusch. Bortset fra deres praktiske Nytte indgik Titlerne i de følgende Aarhundreder efterhaanden ogsaa som et Element i Ryggens dekorative Udsmykning.