284 Rygtitel— Rævebøger I den nyere Tids Bogproduktion, hvor de fleste Bøger udsendes i uindbunden Stand, forsynes Omslagets Ryg med trykte Titler, oftest i typografisk Sats. Paa Bøger, hvor Ryggens Tykkelse er mere end ca, 2 cm, sættes Titlen almindeligvis horisontalt, paa smallere Bogrygge sættes den paa langs ad disse begyndende fra oven, sjældent med Læseretning nedefra. E.D. Rylands, Enriqueta Aug., Mrs. (død 1908), engelsk Bibliofil, Købte i 1892 for 250.000 £ det berømte 40,000 Bind store Althorp Bibliotek efter George John → Spencer og grundlagde dermed til Minde om sin Mand John Rylands, John Rylands’ Library i Manchester, Biblioteket blev indrettet i en Pragtbygning og doneredes i 1899 til Byen Manchester. The Rylands’ Library, hvortil i 1900 blev indkøbt Lord → Crewfords store Manuskriptsamling, er blandt de kostbareste i Europa; det rummer ca. 400,000 Bind med en lang Række af Bogtrykkerkunstens Mesterværker, Første-Udgaver af Klassikerne, talrige sjældne Inkunabler, en enestaaende Bibelsamling og ca. 10,000 Papyri samt orientalske og europæiske Manuskripter, blandt hvilke mange er pragtfuldt illuminerede og indbundet i kostelige Bind, Biblioteket udgiver siden 1923 et fortræffeligt boghistorisk Tidsskrift, »Bulletin of the John Rylands’ Library«. H. Guppy: The John Rylands’ Library 1899—1924, 1924. E. D. Rytkönen, Enok (född 1874) finsk bokhandlare. Efter läroår i Viborg grundade han egen affär i Tavastehus år 1900, vilket företag han allt fortfarande leder. R. har tagit verksamt del i bokhandlarnas organisationsarbete; han var en av »Finska bokhandlareföreningen«s stiftare 1903 och var dess ordförande åren 1930—1952. K.-E. H. Ræff, P o u 1 (død ca. 1534), dansk Bogtrykker. Der vides intet sikkert om R.s Liv, før han i 1508 blev valgt til Rektor ved Københavns Universitet. 1513 erhvervede han forskelligt Bogtrykkermateriel efter Matthæus → Brandis og oprettede dermed som den første Dansker et Trykkeri i København. Som Bogtrykker arbejdede R. næsten udelukkende for den katolske Kirke og trykte bl. a. Størstedelen af Poul Helgesens Stridsskrifter. R.s Hovedarbejde er »Missale Nidrosiense« (1519), en af de smukkeste Bøger, der indtil da var trykt i Danmark, I 1522 trykte han »Canon Roschildensis« i Nyborg, hvortil han maa have flyttet sit Trykkeri. Derefter taber man hans Spor nogle Aar, indtil han dukker op i Aarhus, hvor han virkede fra 1530—33, og hvor hans Bøger viser, at han nu arbejdede med et ringere Materiel, og hans Arbejder naar ikke samme typografiske Standard som i København. Hans Virksomhed som Bogtrykker synes at være ophørt i 1533 eller 1534, idet hans Typemateriel fra 1534 ses anvendt i Roskilde af en anden Bogtrykker, Hans → Barth. L. Nielsen: Dansk Bibliografi 1482—1550, 1919. E. D. Räisänen, Oskari Vilhelm (Oki) (1886—1950), finsk skämttecknare och illustratör i den burlesk-humoristiska genren. Har utgivit illustrerade bygdemålsberättelser (Savolaisia rietsauksia ja rutsauksia 1921), utfört teckningar bl. a. till Maiju Lassila, Tulitikkuja lainaamassa (1923) samt varit engagerad som tecknare bl.a. i »Helsingin Sanomat« 1932— 50. Suomen kuvaamataiteilijat. Red. av A. Paischeff, 1943. T. M. Rævebøger. I de lange Rækker af → Fabelsamlinger fra forskellige Kulturkredse og Tider indtager Dyrerim og Dyrefabler en fremtrædende Plads. En særlig Gren af denne Dyredigtnings middelalderlige Udformning udgøres af de saakaldte Rævebøger, hvis Oprindelse har været Genstand for en omfattende Forskning, uden at man er naaet til nogen almindelig fastslaaet Løsning. Fortællingerne om Ræven, dens Listighed og mange Oplevelser, voksede med særlig Fylde frem i Nordfrankrig og i Flandern, og fra o.1150 stammer Nivardus’ Ysengrimus, der er et af Middelalderens ypperste latinske Værker. I national Sprogdragt optræder Rævebogen »Roman de Renard« i mange Haandskrifter og Varianter fra 12.—14. Aarhundrede og blev efterlignet bl. a. i England og Tyskland. Af særlig Betydning for den nordiske Rævebog blev den østflanderske Klerk Willems Van den Vos Reynarde fra o. 1250, der kendes i en lang Række Oversættelser og Bearbejdelser. En Prosabearbejdelse blev trykt i Gouda 1479 og af Caxton i 1481, En Bearbejdelse af Heinrek van Altmeer blev trykt i Antwerpen 0.1487 af Gerard de → Leeu, med Træsnit, som han tidligere havde anvendt i sin Udgave fra 1480 af Dyrefabelbogen → Dialogus creaturum, hvilke Træsnit kopieredes af Johan Snell i hans Stockholm-Udgave af samme Bog (1483). Heinrek van Altmeers Udgave af Rævebogen blev 1498 trykt paa Plattysk i Lü-