Salomon — Salto 295 Salomon, B e r n h a r d (ca. 1508—61) fransk Bogillustrator. Virkede i Lyon fra 1540 og var især knyttet til det kendte Forlag Jean de Tournes, til hvis Publikationer han leverede en Mængde Træsnit-Forlæg. Til hans bedste Arbejder hører Illustrationerne til »La Métamorphose d'Ovide figurée« (1557). Adskillige af de af ham illustrerede Bøger er prydet med smuk Ramme-Ornamentik og talrige Initialer i Renæssancestil. R. Brun: Le livre illustré en France au XVI siècle, 1930, S. 102—15. E. D. Salsbibliotek. Ser man bort fra de Sale i Oldtidens Biblioteker, der har været benyttet som Forelæsnings- og Festsale for et til Biblioteket knyttet Akademi, eller i hvilke Bogsamlingen har været opstillet i Skabe i Sidevæggenes Nicher, saaledes som det f. Eks. kendes fra Hadrians Akademi i Athen og fra Celsusbiblioteket i Ephesos, og ser man tillige bort fra Middelalderens Pultbiblioteker, som i England udviklede sig til de saakaldte Alkovebogsale, er det egentlige Salsbibliotek en Foreteelse fra Renæssancens og Barokkens Tidsaldre. Det var den i hine Tider stedse stigende Trang til det pompøse, der skabte disse store, høje og festlige Rum, hvis Vægge var beklædt med Reoler fra Gulv til Loft. Den skønne Bogsal i Escorial nær Madrid, bygget 1567, regnes ofte for det første egentlige Salsbibliotek, men endnu tidligere dyrkedes denne Byggemaade i Italien; berømt er især den af Michelangelo 1525 udførte Bogsal i Biblioteca Laurenziana i Firenze og den store Sal fra 1587 i Vatikanet. Ogsaa i de følgende Aarhundreder var Italien det Land, hvor Salsbiblioteket var særlig udbredt, ikke mindst i de talrige Fyrsteslotte, I Tyskland og Østrig er det mest storslaaede Eksempel paa et fyrsteligt Salsbibliotek Nationalbiblioteket i Wien,bygget 1726 af J. B. Fischer v. Erlach d. æ.; et ejendommeligt Interiør findes i Landesbibliothek i Weimar med tre ovale Gallerier over hinanden, det ene snævrere end det andet. Men tillige afgiver mange tyske og østrigske Klosterbiblioteker Eksempler paa pragtfulde Bogsale i Barokstil. Klostre som Wiblingen, Metten, Waldsassen, Ottobeuren o.fl. og Stiftsbiblioteker som Melk, Admont, Altenburg, Kremsmünster o.a. er bekendt for deres endnu bevarede Bogsale, hvor Søjler, Loftsmalerier samt forgyldte Billedskærerarbejder paa Reolerne og paa de Gallerier, der delte Salen i to Etager, danner en overdaadig Udsmykning, som er lige ved at stjæle Billedet fra Bø- gerne. I alle Bogsale var Gulvfladen fri for Reoler, men ofte var der i de fyrstelige Bogsale opstillet Statuer og Buster, Glober og i nogle Tilfælde tillige forskellige Udstillingsgenstande, som næsten gjorde Salen til et Raritetskabinet, altsammen beregnet paa at fremhæve Fyrstens kulturelle Interesser saavel som hans Rigdom og Pragtudfoldelse. Bogsalene fortsatte i Rokokotiden, men i det 18. Aarhundredes anden Halvdel medførte Bogbestandens Vækst dog mange Steder, at man nødtes til at stille Reoler op vinkelret paa Salens Længdeakse eller endog fylde det meste af Midterrummet med fritstaaende Dobbeltreoler, og dermed er Salsbibliotekets Glansperiode forbi. I første Halvdel af det 19. Aarhundrede begynder de moderne → Magasinbibliotekers Forløbere saa smaat at gøre sig gældende og særlige Lokaler for Læsesale og for det interne Biblioteksarbejde at skille sig ud fra Bogsalen. Bemærkelsesværdig er saaledes Italieneren Leopoldo della Santa's Idealplan og Tyskeren J.C. Beyerbachs Forslag til et Stadsbibliotek i Frankfurt. I Nutiden findes der i Norden kun én Bogsal, Universitetsbiblioteket i Kbh.; den er dog først bygget 1857—61 og maa nærmest betegnes som en i to Gallerier delt Alkovesal. Ellers er en Slags Bogsal nu at finde i de store Folkebiblioteker, hvor Udlaanslokalet er en Sal, beklædt med Vægreoler, ofte i to Etager, og med Kartoteker opstillet i Midterrummet, J. W. Clark: The Care of Books, 1901; W. Schürmeyer: Biblioteksräume aus fünf Jahrhunderten, 1929; G. Leyh i Handbuch der Bibliotheks- wissenschaft, II, 1933, S. 15—22. S. D. Salto, Axel Johannes (født 1889), dansk Grafiker, Maler og Keramiker, Efter Afgang som Maler fra Kunstakademiet (1913) var S, paa flere Studierejser, især til Frankrig, hvor han modtog en stærk Paavirkning fra Ekspressionismen. Tidlig vaktes hans Interesse for grafisk Kunst, og som Illustrator har han gennem Aarene øvet en betydelig selvstændig Indsats i dansk Bogproduktion. Sine første større Illustrationsarbejder udførte S. i Litografi (Ovids »Elskovskunsten«, 1917, og »Forvandlinger«, 1918). Ogsaa Raderingen har han dyrket, men det er dog i Træsnittet, at S. har skabt sine betydeligste Arbejder, og indenfor denne Teknik har han brudt nye Veje saaledes med Camaïen-Snittet (sort kombineret med kulørt). Som Eksempel paa hans stærkt dekorative Stil kan nævnes hans egen Bog »Kusais Hændelser«, 1934, og »Saltos Træsnit«, 1940, ligeledes fortalt og tilrettelagt