- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
316

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selow, Peter van - Selskabet for grafisk Kunst - Selskabet for Norges Vel - Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug - Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie - Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Selow — Selsk. t.de skønne og nytt. Videnskabers Fremme I. Collijn: Den i Stockholm år 1628 tryckta ryska katekesen (Kyrkohistorisk årsskrift XII, 1917); G. R u dbeck: Peter van Selow, stilgjutare och boktryckare i Stockholm 1618—1648 (Bok- och bibliotekshistoriska studier tillägnade Isak Collijn, 1925). N.P. Selskabet for grafisk Kunst, dansk Selskab stiftet 1920 med »det dobbelte Formaal at støtte god grafisk Kunst og at skaffe Medlemmerne værdifulde grafiske Blade af enhver Art ... og smukke Bogkunstfrembringelser«. Selskabet har bl.a. udgivet I. P. Jacobsens »Pesten i Bergamo« (1921) med Illustrationer af Gudmund Hentze, Johs. V. Jensens »Udvalgte Myter« (1932) illustreret af Anton Hansen, »Vølvens Spaadom« (1925) med Ernst Hansens Illustrationer og Povl Christensens første Bogarbejde »En Landsbydegns Dagbog« (1933). H. Brøchner: Selskabet for grafisk Kunst og dets Bogpublikationer (De grafiske Fag, XXIII, 1927). E. Dal. Selskabet for Norges Vel ble stiftet i Kristiania i desember 1809. Det stillet seg som oppgave å virke for Norges åndelige og materielle fremgang, og var organisert i avdelinger og underavdelinger. I mai 1810 ble det dannet en egen »Boghandlingskommission«, og med denne fikk Norge for første gang et forlag som arbeidet målbevisst på lang sikt, og som var fullt klar over sin kulturelle misjon. Fra forlagsvirksomheten kan nevnes de tre periodiske »Samlinger«, skolebøker for de norske katedralskoler, folkelige skrifter som Immanuel Graves »Nationale Fortællinger for den norske Bondestand« (1811), o.s.v. »Selskabet for Norges Vel« eksisterer den dag i dag, men »Boghandlingskommissionen« utfoldet sin største virksomhet i tiden før 1830. O.A. Øverland: Det kgl. Selskab for Norges Vels Historie gjennem hundrede Aar. 1809—1909, I, 1909; H. L.T veteráås: Den norske bokhandels historie, I, 1950. H. L.T. Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug. De navnlig i Aarene efter 1830 jævnlige Konflikter mellem den danske Regering og den frisindede Presse og de Kredse, der støttede denne, førte i 1835 til, at en Række fremtrædende Personligheder, bl. a. H. C. Ørsted, J.F. Schouw, L. N. Hvidt, Balthazar Christensen, C. N. David, F. C. Sibbern og H. N. Clausen, stiftede »Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug«. Selskabet paabegyndte et Par Maaneder efter Stiftelsen Udgivelsen af Ugebladet »Dansk Folkeblad«, der udkom indtil 1848 og fik stor Betydning for de liberale Strømninger i Enevældens sidste Periode. Selskabet lagde stor Vægt paa Oplysnings- arbejdet, ogsaa blandt Almuen, og støttede saaledes Oprettelse af Folkebiblioteker, ligesom man udgav en Række værdifulde Bøger (ca. 50) i store Oplag. Nævnes kan saaledes foruden »Dansk Folkekalender« (1840—44), J. W. Marckmann: »Franklins Levnet« (1837), P. Pedersen: »Tycho Brahes Levnet« (1838), N. M. Petersen: »Hans Egede« (1839), Oehlenschläger: »Nordiske Oldsagn« (1840), P. L. Møller: »Bogtrykkerkunstens Historie« (1841), J. J. A. Worsaae: »Danmarks Oldtid« (1843) og Chr. Molbech: »Skildringer af den danske Historie« (1937—40). Selskabet, der ophævedes 1848, maatte kæmpe med mange Vanskeligheder og fik vel ikke nogen stor Betydning i den politiske Magtkamp, men dets Oplysningsbestræbelser var paa mange Maader resultatrige. S. Nielsen: Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug (Historiske Meddelelser om København, 4. Rk. IV, 1955). P.B. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, dansk Udgiverselskab, stiftet 1877; dets første Forretningsudvalg bestod af C.F. Bricka, J.A. Fridericia og Johs. Steenstrup, dets nuværende Formand er Professor Astrid Friis. S. har udgivet ca. 30 meget forskellige Værker i ca. 70 delvis meget vægtige Bind, og de allerfleste er Publikationer af Kilder ældre end 1800. Selskabets vigtigste Udgivelse er vel »Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis«, Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, i to Rækker 1894—1939 (ved Kr. Erslev, Anna Hude og William Christensen). Endvidere maa nævnes »Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve« (ved C.F. Bricka og J.A. Fridericia 1878—91, et 8. supplerende Bind 1947), samt andre Brevsamlinger og Dagbøger (bl. a. → Luxdorphs); »Corpus constitutionum Daniæ« (ved V.A. Secher 1887—1918) ; middelalderlige Annaler og Helgenbiografier; forskellige Regnskaber og Registranter; paabegyndt er en omfattende Udgave af Danske middelalderlige Regnskaber, baade Centralstyrelsens og Lenenes (1944 £.). »Kildeskriftselskabet« har ikke kunnet eller villet følge en stor samlet Udgivelsesplan, men en Række af dets Udgaver hører til Fagets vigtigste Arbejdsredskaber, Smaaskrifter om dets Virke er udsendt af Kr. Erslev 1927 og Holger Hjelholt 1952. E. Dal. Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme. Stiftedes 1759 af en Kreds af litterært interesserede Mænd bl.a. Tyge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free