Skolebiblioteker 331 Skolebiblioteker. Danmark. I den danske Bibliotekshistorie er Skolebibliotekerne i Betydning af de lærde Skolers Bibliotek som Regel blevet sammenfattet med → Stiftsbibliotekerne,idet de to Bibliotekstyper fra Slutningen af det 18. og op i det 19.Aarhundrede paa en Række Omraader har haft samme Funktion og Karakter. Skolebibliotekerne var fra Begyndelsen, som for de ældstes vedkommende daterer sig tilbage til Tiden lige efter Reformationen, Studiesamlinger for de lærde Skolers Lærere og Disciple, men senere blev de tillige benyttet af den »dannede Almenhed«, som i Provinsbyerne kun havde Skole- og Stiftsbibliotekerne til Raadighed indtil Statsbiblioteket i Aarhus i Begyndelsen af dette Aarhundrede aabnede sin Virksomhed, og Folkebibliotekerne omtrent samtidig blev etableret eller udbygget saa meget, at de i Løbet af de første Aartier kunne overtage den mere krævende Publikumsbetjening. Det er især efter Udstedelse af Skoleforordningen af 11. Maj 1775 for de forenede Kongeriger at der kom Form over disse Biblioteker, idet den paabød at de latinske Skoler aarligt skulde anskaffe nogle Bøger til Dannelsen af et Bibliotek, I 1790 nedsattes en Kommission som skulde gennemføre store Skolereformer og ved de nye Skoleforordninger i 1806 og 1809 blev der sørget godt for Skolebibliotekerne, idet Universitets- og Skoledirektionen dels førte Tilsyn med at Skolerne anvendte Bevillingerne til Bogkøb og dels bevilgede større Beløb til Indkøb af anselige Samlinger paa Auktioner o.l. dels fordelte Eksemplarer af større Værker, Tidsskriftrækker, mange officielle Tryksager m.v. Endvidere virkede Direktionen som en Udvekslingscentral der formidlede Publikationer fra flere Gymnasier i Norge, Sverige og Tyskland til de danske Skolebiblioteker. Der var stor Forskel paa Størrelsen og Værdien af de enkelte Samlinger, men gennemgaaende laa Hovedvægten indenfor Filologi, Historie og Topografi o.l. humanistiske Discipliner. De Rester af middelalderlige Haandskrifter og Inkunabler, som de ældste Skolebiblioteker overtog fra Kirker og Klostre er næsten alle gaaet tabt, men gennem Arv og Gaver er der især i 18. og 19. Aarhundrede tilfaldet Skolebiblotekerne meget værdifulde Privatsamlinger saavel af Samtidens som af ældre Litteratur, Haandskrifter m. v. Efter Forfatningsændringen i 1848 modtog Skolebibliotekerne gennem Ministeriet faste aarlige Beløb til Forøgelse af Samlingerne, som næsten alle med Tiden havde aabnet Adgang for Udlaan til Offentligheden,. Dette fandt efterhaanden Sted i en saadan Grad at de danske Folkebibliotekers Pioner, daværende Adjunkt og Bibliotekar ved Horsens Latinskole A. S. Steenberg i 1898 kunde fremføre Forslag om at give hele Offentligheden fuld Adgang til Benyttelse af Skolebibliotekerne, og da Forslaget støttedes af Ministeriet, var snart næsten alle Skolebibliotekerne omdannet til offentlige Biblioteker med faste Udlaanstider. Lokaleforholdene ved de fleste Skoler var ret trange, og da Opbevaringen af de sjældne og værdifulde Bestanddele af Samlingerne ikke var helt forsvarlig udsendte Ministeriet i 1906 en Skrivelse til Skolebibliotekerne om at afgive hvad de maatte have af Inkunabler, som ikke fandtes i det kongelige Bibliotek, men endnu findes en Del Inkunabler samt mange sjældne Tryk fra det 16. Aarhundrede stadig i Skolebibliotekerne. De vigtigste Skolebiblioteker fandtes i Haderslev, paa Herlufsholm,i Hillerød, Horsens, København (Metropolitanskolen), Nykøbing Falster, Odense, Randers, Ribe, Roskilde, Rønne, Sorø, Viborg, Aalborg og Aarhus. Efter Folkebiblioteksvæsenets stærke Vækst, især betinget af Biblioteksloven i 1920, svandt de gamle Skolebibliotekers Betydning som offentlige og almene Biblioteker hurtigt hen. I et ministerielt Cirkulære fra 1922 blev det paalagt Skolebibliotekerne at deponere i Folkebibliotekerne de Dele af deres Samlinger, som har Betydning for alment oplysende Formaal forsaavidt disse Bøger ikke er nødvendige for Skolernes Undervisning eller Lærernes og Elevernes Forberedelse og Arbejde. Latinskole-Bibliotekernes Funktion som offentlige Biblioteker var hermed afsluttet og de virker nu atter udelukkende som Studie- og Laboratoriebiblioteker for Skolernes Lærere og Elever ligesom deres Administration helt er underlagt de enkelte Skolers Rektorer. De to største Biblioteker med meget betydelige Samlinger paa → Herlufsholm og → Sorø Akademis Skole opretholder dog stadigvæk Funktionen som offentlig tilgængelige Biblioteker. I vor Tids Folkeskole er Skolebibliotekernes Samlinger af Haandbøger, Klassesæt af supplerende Læsning, og Emnebiblioteker indarbejdet som en integrerende Del af Undervisningsmidlerne. I mangfoldige Skolers Undervisningsplaner indgaar en planmæssig pædagogisk Indføring af Eleverne i Benyttelse af