332 Skolebiblioteker saavel Skolelæsestuernes Materiale som i selve Biblioteksbenyttelsen med Kendskab til den anvendte Decimalklassedeling, Katalogapparatets Opbygning m.v, Denne Udvikling af Skolebibliotekerne er forløbet parallelt med Folkebibliotekernes, og som Regel i snævert Samarbejde mellem Skole og Bibliotek. I 1880erne var Antallet af Skole- og Børnebiblioteker c. 200, hvoraf de fleste var smaa og ganske utilstrækkelige. En yderligere Tilbagegang prægede disse Biblioteker, indtil Institutioner som Dansk Skolemuseum, Pædagogisk Selskab, Danmarks Lærerforening og Statens Komité til Understøttelse af Bogsamlinger omkring Aarhundredskiftet søger at skabe Interesse omkring denne Bibliotekstype. I 1905 ydes den første Statsbevilling paa 5000 Kr. til Bogsamlinger for Børn i Folkeskolerne. I 1917 danner en Kreds af fremtrædende Pædagoger og Bibliotekarer »Skolebiblioteksforeningen af 1917« til Fremme af Skolebibliotekers Oprettelse, Udbygning og Udnyttelse. Foreningen er stadig virksom og har løst mange vigtige Opgaver, især med Udsendelse af pædagogisk tilrettelagt Materiale og Anvisninger til Lærernes og Elevernes Arbejde med Samlingerne, men dens Virkekreds er efterhaanden kun Hovedstadsomraadet, idet der senere blev dannet en Landsforening »Danmarks Skolebiblioteksforening«, som har meget stor Tilslutning af Provinsens Skoler og Biblioteker. Siden Loven om Folkebiblioteker i 1931 ændredes til ogsaa at omfatte Børne- og Skolebiblioteker har næsten alle disse modtaget aarlige Statstilskud til Driften og i det Hele taget været administreret efter denne Lovs Bestemmelser i nært Samarbejde med det lokale Folkebibliotek. Det almindeligst forekommende Skolebibliotek omfatter udover Læsestuen med Haandbogssamling o.l. ogsaa en Udlaansafdeling med Børnebøger. Uddannelsen af Skolebibliotekarer er henlagt under Danmarks Lærerhøjskole som afholder særlige Kursus i Skolebiblioteksvirksomhed. A. S. Steenberg: Skolen og Bøgerne, 1905; Skolebiblioteket og Undervisningen i Gymnasiet. Diskussion, indledet af A. S. Steenberg og C. Clausen, 1919; C. K. Clausen: Skolelæsestuen, I—II, 1920—25; L. Niels e n: Danske Stifts- og Skolebiblioteker, 1925; C. Th ording: Skolelæsestuen og dens Anvendelse, 1926; T. Døssing & J. Vejlby: Børne- og Skolebiblioteker, 1937; K. Kastberg: Hvorledes bør et Skolebibliotek indrettes?, 1939; J.Banke & Aa. Breds te d: Biblioteket i Undervisningens Tjeneste, 2. Udg., 1941; S. P. Fredebo&P.Morsing: Skolebiblioteket, dets Ind- retning og Brug, 1942; J. Nielsen: Skolelæsestuen i Fritiden, 1944; Skolebiblioteket, red. af E. Jensen og P. Steenstrup, 1957; Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, II, 1958. P. Kirkegaard. Finland, Att finska skolor under medeltiden och under 1500-talet ägt små boksamlingar är mycket sannolikt, men kan knappast bevisas. Den första skola, om vars böcker det finns mera uppgifter, var Åbo katedralskola, grundlagd 1606. Av 1600-talets skolbibliotek ha blott några enstaka volymer bevarats. Finlands äldsta skolbibliotek, som har en kontinuerlig historia, är → Borgå lycei bibliotek från 1720-talet. Andra aktningsvärda samlingar leda sina anor från 1800-talet: → Åbo svenska lycei bibliotek, Vasa svenska lycei bibliotek, 1844 —, som med sina ca. 50.000 volymer är det största i sitt slag i Finland, Kuopio finska lycei bibliotek, 1844 —, ca. 26,000 vol., Tavastehus finska lycei bibliotek, 1857 —, ca. 19,000 vol., och Jyväskylä finska lycei bibliotek, 1858 —, ca. 11,000 vol. Dessa boksamlingar ha till största delen sammanbragts genom donationer. De inbjuda till bokhistoriska studier, men finna numera föga användning.I dag finnas boksamlingar av skiftande art vid alla läroverk. Inköpsanslagen äro knappa. I många fall har man vid sidan av de äldre samlingarna en separat samling nyare studie- och skönlitteratur för eleverna. Vid folkskolorna äro elevbibliotek obligatoriska och staten betalar 24 av bokanskaffningarna samt bidrager till byggnadskostnader för biblioteksrum i skolorna. H. Nohrström: Borgå gymnasiebibliotek och dess föregångare bland Finlands läroverksbibliotek, 1927; R. Krook: Vasa svenska lyceum 1874—1949, 1949; E. Nivanka: Finlands vetenskapliga bibliotek. En orientering, 1955. K.-E. H. Norge. I motsetning til de danske og svenske skolebiblioteker har de norske skolebibliotek alltid spilt en underordnet rolle, og bare i få og korte perioder har de hatt betydning utenfor den skole de har vært knyttet til. Størrelsesmessig har de alltid vært forholdsvis små, og bortsett fra Oslo katedralskole med 40,000 bind er ingen av dem idag på mere enn rundt 10,000 bind. De er alle sammen bare beregnet på skolens egne lærere og elever. Grunnlaget for de norske skolebiblioteker er forordningen av 11. mai 1775 der §§ 42—48 bestemte at alle latinskoler skulle ha et bibliotek »som allereede ved nogle Skoeler udi Vort Land Sielland er giort Anlæg til«. Boksamlingen skulle finansieres ved bøter og ekstraordi-