Skriftprøvebøger — Skrivemestre 341 Indledningen, hvori Bodoni fremsatte sit Syn paa den typografiske Kunst. Den ældste, kendte danske Skriftprøvebog blev udgivet 1655 af Jørgen Hantsch, Indehaveren af Akademitrykkeriet i Sorø. (C. Nyrop): Danske Skriftprøver (Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, VI, 1875); D. C. McMurtrie: Plantin’s Index characterum of 1567, 1924; K. Bauer: Schriftproben (Klimschs Jahrbuch, XXVII, 1934); C. V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945. P. B. Skriftsnit (eller Skriftkarakter), i Typografien Betegnelse for de i Bogtrykfaget benyttede Skriftformer, der almindeligvis deles op i 2 Hovedgrupper: de romanske eller → Antikvaskrifterne og de → gotiske Typeformer. Indenfor hver af disse Grupper findes atter talrige Varianter hvert benævnt med sit Navn, i nyere Tid ofte opkaldt efter den Kunstner, der har tegnet Skrifterne. Se under Skrift, Bogtrykskrifter. E. D. Skriftstøbning, den Proces ved hvilken de til → Sætningen nødvendige Skriftyper fremstilles. Johann → Gutenbergs Opfindelse af det første Apparat til Støbning af løse Metalbogstaver er den egentlige Forudsætning for Bogtrykkerkunsten. Til Fremstilling af Skrifttyper efter denne Metode bruges en →» Patrice, en lille Metalstav, i hvis ene Ende den ønskede Bogstavtype er indgraveret i Relief; Patricen bliver slaaet ind i et Metalstykke af blødt Metal, paa Gutenbergs Tid af Bly, senere af Kobber eller Messing, og dermed har man → Matricen. Til selve Støbningen anvendes et Støbeinstrument, der som nævnt skylder Gutenberg sin Tilblivelse; dette Værktøj, der er af Messing, bestaar af to Halvdele, som sammenlagte danner en Støbeform til Støbelegemet, og har desuden et tragtformet Hul til Indhældning af det flydende Metal, Bly eller en Blylegering. De første fire Aarhundreder efter Gutenberg foregik Skriftstøbningen i Haandstøbeapparater, men omkring Midten af det 19. Aarhundrede fremkom Støbemaskiner, der først arbejdede med Haandkraft og senere blev mekaniserede. Siden Slutningen af forrige Aarhundrede er der sket en voldsom Udvikling paa dette Omraade, og de moderne → Sættemaskiner, der enten støber Satsen bogstavvis eller linievis har revolutioneret Bogtrykteknikken. Disse Maskiner kan producere 8—10.000 Typer pr. Time, medens en Skriftstøber med de gamle Skriftstøbeapparater ikke kunde naa over 200 i Timen. F. Bauer: Das Giessinstrument des Schriftgiessers, 1922; G. Paulsson m.fl.: Bogtryckarkonst, 1937, S. 37—39; E. S e 1m a r: Typografi, 1938, S. 29—40. E.D. Skriftstørrelse. Se Skriftgrad. Skriftsystemer. Se Punktsystem.,. Skrivemestre. Renæssancen skabte en fornyet Interesse for de smukke Skriftformer, og i den humanistiske Skrifts Hjemsted Italien dyrkedes $kriften tidligt som Kunst og udformedes af en Række fremragende Skrivemestre, som ved deres fornemme Forskriftsbøger udbredte Kendskabet til den nye Skrift over Europa. Af Rækken af berømte italienske Skrivemestre fra det 16. Aarhundrede kan fremhæves Lud. Vicentino, Palatino og Cresci, den sidste, der var Skriver i Vatikanet, byggede sine romerske Kapitaler paa Grundlag af Trajansøjlens Indskrift. Fra Spanien var de berømte Skrivemestre Juan de Yciar og Lucas. I Frankrig, hvor den humanistiske Skrift først sejrede o. 1600, kan nævnes Beaugrand og Materot fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede og noget senere Beauchesne, Petré, Barbedor og Lesgrets, som udformede den særlig franske Form af den humanistiske Kursiv. Ogsaa i England udkom en Række Skrivemesterbøger, som bidrog til at brede Kendskabet til den humanistiske Skrift i England. De engelske Skrivemestre stod kunstnerisk ikke fuldt paa Højde med Fastlandets, men gradvis udviklede de de karakteristiske engelske Særtræk, som gjorde »round hand« til den praktiske Haandskrift, som i Løbet af 18. og 19. Aarhundrede sejrede overalt i Europa. Af berømte engelske Skrivemestre kan nævnes Clark, Shelley og Snell. Af de hollandske Skrivemestre, som ligesom de engelske navnlig byggede paa de franske Skrivemestre er den mest berømte Ian van den Velde, som i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede udgav en Række større og mindre Forskriftsbøger. I Tyskland blev Hovedvægten lagt paa Udformningen af den nygotiske Skrift. Berømte Skrivemestre var her Johann +» Neudörffer, den ældre og den yngre, i Nürnberg i det 16. Aarhundrede og Arnold Miller i Lübeck i det 17. Aarhundrede. De i Norden udgivne Skrivemesterbøger var tysk prægede, Nævnes kan Joh. Christoph Oehlers i Flensborgs »Schreibschule« 1718. Skrivebøgernes store Tid falder imellem ca. 1500 og 1800, da der ialt udkom Tusind forskellige. Kunstindustrimuseets Bibliotek i København har tilvejebragt en meget betydelig Specialsamling af Skrivebøger.