344 Slutskrift—Slægtebøger Slutskrift. Se Kolofon, Slutvignet. Se Cul delamp e. Slægtebøger, Betegnelse, der i Danmark anvendes paa en Række Haandskrifter fra Tidsrummet ca, 1550 til ca. 1660 væsentligst tilvejebragt af adelige Slægter. Af Haandskrifterne kan udskilles nogle faa oprindelige, om hvilke de øvrige grupperer sig som Afskrifter og Bearbejdelser, Slægtebøger og deres indbyrdes Forhold er især undersøgt paa kildekritisk Grundlag af Arkivar William Christensen i en Række Artikler i Personalhistorisk Tidsskrift o.a.S.— intet af dette Stof er udgivet. Af de mere betydningsfulde danske Slægtebogsforfattere skal nævnes Sophie Brahe (d. 1643), Søster til Tycho Brahe, hvis Slægtebøger med Rette er betegnet som Højdepunktet af Renaissancetidens danske Arbejder af denne Art, opbygget paa et usædvanlig rigt Materiale af mundtlig Tradition og skriftlige Kilder. Sophie Belows Slægtebog, der er blevet fremdraget af Arkivet paa Kletkamp og i 1918 skænket Rigsarkivet, bygger i vid Udstrækning paa Ligsten og Dokumenter og har sat sig dybe Spor i Slægtebogslitteraturen ; den bærer kun med delvis Ret Sophie Belows Navn, idet den synes anlagt af Maren Bille (1537—eft. 1607), fortsat af hendes Datter Lisbet Skram (1563—1600) og dennes Datter Sophie Below (1590—1650) samt afsluttet 1659 af sidstnævnte Døtre Anne (d. 1658) og Birgitte Thott (1610—62). Lisbet Bryske (1585—1674) har lagt Navn til en Slægtebog, der kendes i 2 Redaktioner, og til en stærkt benyttet Vaabenbog. Endelig skal nævnes Søstrene Lisbet (1551—1609) og Beate Huitfeldt (1554—1626) og den berømteste af dem alle, Anne Krabbe (1552—1618), der i stor Udstrækning samlede Afskrifter af Ligsten og Epitafier, og som ligeledes foruden Slægtebøger har udarbejdet Vaabenbøger. Den berømteste af Vaabenbøgerne tillægges Jytte Gyldenstierne, men er sandsynligvis udarbejdet af Karen Rud (1560 —1612). Af borgerlige Samlinger af tilsvarende Karakter maa nævnes Jacob Bircherods Samlinger (Kall 130,2°, Kgl. Bibl,). Slægtebøger er en i i Danmark i moderne Tid lidet anvendt Fællesbetegnelse for genealogisk-historisk Litteratur. Af saadanne genealogiske Værker, som behandler flere Slægter, skal her nævnes J.C. L. Lengnicks »Genealogier over adelige og borgerlige Slægter« (I—III, 1844—64), »Danske Patriciske Slægter« (I—V, 1891—1931, med Fortsættelsen »Danske Patricierslægter«, I, 1956), Th. Hauch-Fausbøll: »Slægthaandbogen« (1900— 13), Torkil Baumgarten: »Borgerlige Familier« (1910—12) og Slægttavlesamlingen (I-III, 1931—33), samt for Adelens Vedkommende »Danmarks Adels Aarbog« (aarlig siden 1884), Th. Hauch-Fausbøll: »Haandbog over den ikke naturaliserede Adel« (2. Udg. 1933) og Louis Bobés Udgave »Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds« (I—X, 1895—1932). Af mere speciel Karakter er Jacob Ludwig: »Stamtavler over Slægter i den fransk-reformerte Coloni i Fredericia« (2. Udg. 1896, tysk Udg. 1910), Bobé: »Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen« (1925) og »Le Danemark dans ses rapports avec la France« (1935). Endelig skal af særlig omfangsrige Værker nævnes J.Vahl: »Slægtebog over Afkommet efter Christiern Nielsen« (1879—97), Hans Berner Schilden Holsten’s Slægtebog (I—III, 1940£f uafsl.) og »Den Seidelinske Slægtsbog« (I, 1943). Af Bibliografier over dansk personalhistorisk Litteratur kan nævnes: »Fortegnelse over den danske personalhistoriske Literatur fra ældste Tid til 1830« (1896) og B. Erichsen og A. Krarup: »Dansk personalhistorisk Bibliografi. Systematisk Fortegnelse over Bidrag til Danmarks Personalhistorie (i Tilslutning til Bibliotheca Danica)« (1929), ligesom den af Frederiksberg Kommunebiblioteker udgivne »Katalog over genealogisk Samling« med Tillæg (1944—51) er et fortrinligt bibliografisk Hjælpemiddel, L. B o bé: Adelsgenealogisk Forskning i Danmark gennem Tiderne (Danmarks Adels Aarbog, L, 1933); A. F abritius & H. Hatt: Haandbog i Slægtsforskning, 1943, S 16—18, 122—24 og 131ff; A. Fabritius: Dansk Genealogi og Personalhistorie i nyere Tid (i Ætt og by. Festskrift til S. H. Finne-Grønn, 1944). A. Fa. Finland. Initiativet till utgivandet av en finsk släktbok togs av Finska fornminnesföreningen på 1870-talet. »Sukukirja Suomen aatelittomia sukuja«, I—II, redigerad av Axel Bergholm, utkom under åren 1892—1901 i häften, I dag är den en av de dyrbaraste rariteterna på den finska antikvariska bokmarknaden. På svenska utgav Atle Wilskman en »Släktbok«, som utkom 1912—33, sista häftet av andra delen efter författarens död. Genealogiska samfundet i Finland har börjat utgiva en ny släktbok »Uusi sukukirja«, med O, Wanne och G. Soininen som redaktörer. Därav ha utkommit I, 1943—46, II, 1947—1951 och III, häfte 1—3, 1952—1954. En svenskspråkig »Släktbok. Ny följd« utgives av Svenska litteratursällskapet i Finland. Av band I