352 Sofia Albertina — Sohlman franska översättningar, och det är klart att i detta antal är det mesta svensk litteratur.« En betydande del av böckerna är bundna i röda marokängband; banden är utförda av t. ex. Christoffer → Schneidler och Hans Christoffer → Richter. S. O. Jansson: Det Stenbockska fideikommissbiblioteket (Fataburen, 1953). N.P. Sognebiblioteker er den mindste, men ikke den mindst vigtige af de Bibliotekstyper, der tilsammen udgør dansk Biblioteksvæsen. De er Landsbyernes og Stationsbyernes Folkebiblioteker og varierer i Størrelse fra faa Hundrede til op mod 30,000 Bind. Sognebibliotekernes Historie gaar helt tilbage til det 18. Aarh.; Hovedparten af dem oprettedes oftest støttet af »Det Kgl, danske Landhuusholdningsselskab« (stiftet 1769), af rationalistiske Præster og andre, der forstod, at de sociale Reformer maatte støttes af et Oplysningsarbejde. Litteraturen var dog i Reglen for utilgængelig for Datidens uoplyste Bønder, hvorfor disse Biblioteker stod i Stampe, indtil der i Slutningen af det 19. Aarhundrede opstod en folkelig Litteratur, samtidig med at Befolkningen efterhaanden var blevet mere læsevant. Sit endelige Opsving fik Sognebiblioteket, da Biblioteksloven af 1920 knæsatte Centralbibliotekstanken, samtidig med at man satte sig det Maal, at hvert Sogn fik sit Bibliotek eller Udlaanssted i nært Samarbejde med Omraadets Centralbibliotek. 1259 Sognebiblioteker havde 1957/58 et samlet Udlaan paa 8.500,000 Bind. Endnu findes der ca, 400 biblioteksløse Sogne. Nutidens Sognebibliotek er enten en selvejende eller en kommunal Institution med Tilskud fra Kommune og Stat. Ifølge Biblioteksloven kan der kun tillægges eet Bibliotek i hvert Sogn Statstilskud, men i udstrakte Sogne kan det statsunderstøttede Bibliotek have flere Filialer. For at opnaa Statstilskud skal Sognebiblioteket oppebærer et Tilskud, der er tilstrækkeligt til at opfylde visse Krav m. H. t. Bogbestandens Sammensætning og Vedligeholdelse, Lokaler og Aabningstider, Som Sognebibliotekar fungerer som oftest Læreren, undertiden en anden interesseret Person paa Stedet. Centralbiblioteket afholder Kursus og orienterende Bogmøder for Sognebibliotekarerne og er i øvrigt pligtig at yde disse teknisk Hjælp og Vejledning. Danmarks Biblioteksskole afholder Kursus for Sognebibliotekarer. Ved Oprettelse af nye Sognebiblioteker eller Reorganisation af ældre kan man gennem Dansk bibliografisk Kontor anskaffe færdige »Startbiblioteker«, der kan købes paa Ratebetaling. Sognebibliotekerne kan iøvrigt supplere deres Bogbestand, dels ved Enkeltlaan, dels ved Vandrebogsamlinger fra Centralbiblioteket. P. Kirkegaard: Folkebibliotekerne i Danmark, 1948; H. Nielsen: Sognebiblioteket fra 1782—1812 (Bogens Verden XXXIII, 1951); Oplandsarbejde. Festskrift til H. Hvenegaard-Lassen, 1956; Lærebog i Biblioteksteknik, 4. udg.. II, 1959. G. K.-J. Sogneselskaper, norsk institusjon, der skriver seg fra begynnelsen av 1800-tallet, sannsynligvis påvirket av en bevegelse i enkelte sveitsiske kantoner. Fart og plan over bevegelsen ble det imidlertid ikke før → »Selskabet for Norges Vel« ble opprettet i 1809. Sogneselskapene skulle være for det enkelte distrikt hvad »Selskabet for Norges Vel« var for hele landet og skulle ha til formål »at fremme Jorddyrkning, Huusflid, Oplysning og Sædelighed«. Ved utgangen av 1813 var det allerede minst 65 sogneselskaper i landet, og det gjennomsnittlige medlemstall var ca. 40. Mange steder spilte de stor rolle og brakte sammen embedsmenn og de mere opplyste bønder. Noen sogneselskaper lånte ut bøker og skrifter til »almuen« og andre hadde som et av sine viktigste formål likefrem å opprette leseselskaper eller almueboksamlinger. Denne oppgaven ble tildels gjennomført også. For en vesentlig del var boksamlingene lagt an på landbruksskrifter, men de inneholdt annen lesning og. I 1830—40-årene forsvinder sogneselskapene mer og mer. Noen omfattende støtte kan man ikke si at sogneselskapene ga boksamlingsarbeidet. Men viljen var nok tilstede enkelte steder, og i noen tilfeller har de betydd noe for boksamlingssaken. Deres største betydning ligger imidlertid i at de bidro til å vekke folkets trang til kommunalt selvstyre. A. K. Sohlman, A u g u s t (1824—74), svensk publicist. S. var lärare i konsthistoria vid Konstakademien i Stockholm 1849—68, inträdde 1852 i redaktionen för + »Aftonbladet« och var dess huvudredaktör och ansvarige utgivare från 1857 och till sin död (med undantag av åren 1869—70). Under hans tid utvecklades tidningen till liberalismens och skandinavismens främsta språkrör i landet. N.P.